Grundvandsovervågning

GRUMO (Det Nationale Grundvandsovervågningsprogram) overvåger kvaliteten af grundvandet i de grundvandsmagasiner, hvorfra vandværkerne indvinder råvandet (dvs. fungerer som et varslingssystem for vandværkerne). Mindst en gang årligt indsender statens miljøcentre analysedata fra bl.a. det Nationale Grundvandsovervågningsprogram og vandværkernes råvandskontrol til GEUS, som er det Nationale Datacenter for Grundvandskemi. GRUMO skal sikre viden om grundvandets tilstand og udvikling med henblik på fremtidig justering af vandværkernes boringskontrol. Vandværkerne skal selv føre løbende kontrol med udviklingen af eget grundvand – eksempelvis ved løbende at følge udviklingen grafisk – se eksempel www.mitdrikkevand.dk.