I løbet af året har vi i pressen kunnet læse om en række forureninger af vores drikkevand, dels grundet arsen, dels coliforme bakterier og dels pesticider.
Såkaldte vandeksperter har da også igen været ude med riven og mener, at de små vandforsyninger ikke er egnede til at drive vandværk.
De mener, at det ville være meget bedre, om vi centraliserede vandforsyningen i store professionelle vandselskaber.
Det er jo ikke rigtigt. I Danmark forsynes halvdelen af befolkningen fra 2600 større eller mindre private forbrugerejede og forbrugerstyrede vandværker og den anden halvdel fra 70 store offentlige vandforsyninger.
For et par år siden registrerede man alle forureninger. De fleste forureninger forekom i de private vandforsyninger, men ingen gik ram forbi.
Også de kommunale måtte holde for.
Naturligvis var der flest forureninger i de private vandforsyninger, alene af den årsag at de udgør 40 gange så mange som de kommunale.
Til gengæld rammer en forurening i et lokalt vandværk kun en begrænset forbrugerskare i modsætning til en forurening på et stort værk, som berører mange tusinde.
Det burde derfor være indlysende, at den decentrale vandforsyning er en styrke for dansk drikkevand. I lokalområderne bor vi oven på vores drikkevand, vi vælger selv vore vandværksbestyrelser og de små anlæg er underkastet strenge analysekrav fra myndighedernes side, nøjagtig lige som de helt store. Vore analyseresultater er offentligt tilgængelige og vi skal hvert år oplyse vore forbrugere om vandkvaliteten. Den lokale forankring giver tillige et ejerskab til og et medansvar for vandforsyningen, som er helt unik.
Alle disse krav lever vi op til med effektive små vandværker drevet forsvarligt af frivillige folkevalgte bestyrelser, som brænder for deres lokale vandforsyning.
Nuvel; én forurening er én forurening for meget. Det kan næppe undgås, men vigtigt er det, at bestyrelsen straks tager hånd om problemerne i samarbejde med kommunen som vandmyndighed.
Det er derfor afgørende, at vandværket råder over en beredskabsplan, som nøje beskriver rækkefølgen af de tiltag, der skal iværksættes for hurtigst muligt at afhjælpe problemerne og genoprette forsyningen med rent drikkevand.
Men allervigtigst er åbenhed omkring de opståede problemer og de foranstaltninger, der fra vandværkets side straks iværksættes. Forbrugerne skal derfor hurtigst muligt informeres ærligt om situationen på værket – det er jo deres vandforsyning.
Når alle orienteres redeligt om problemerne, er der også opbakning til bestyrelsens arbejde med at normalisere forholdene.