Vandværket i Skolen

Af redaktionen

Balle Vandværk åbner døren til en verden af viden om vand!
Et pilotprojekt under Syddjurs Vandråd og kommunens skoleforvaltning.

Målet er viden!
”Vandværket i Skole” vil knytte lokale forbindelser gennem en under visning til glæde for både skolen og vandværket. Balle Vandværk inviterer
derfor alle lærere og elever i Rosmus skole og andre interesserede forbrugere med i samarbejdet!

Livets kilde
Uden vand, intet liv! Med ”Vandværket i Skole” sætter vi fokus på en vital ressource. Vandet er livets kilde, og af den vil vi øse viden.

Når først man får begyndt, vil man opdage, at mulighederne er uendelig mange på tværs af fagene.

Temaet ”vand” kan behandles på alle niveauer – det vokser i takt med interessen og fantasien.

Eleverne får gennem samarbejdet med det lokale vandværk et væld af opgaver om deres omgivende miljø. Rent drikkevand er noget, vi alle er
afhængige af, og derfor er byens vandværk en af lokalsamfundets vigtigste institutioner.

Til gavn for alle
Skolen får adgang til et vidtfavnende temamateriale af samfundsfaglig og naturfaglig relevans. Mens vandværket får lokalsamfundets øjne op
for den vitale vandforsyning – i dialog med de helt unge forbrugere og fremtidens beskyttere af vores vand.

Vi lærer af hinanden
Man kan tilegne sig viden ved at give viden fra sig. Grundtanken bag projekt ”Vandværket i Skole” er, at skabe oplysning gennem erfaringsudveksling

Skolen får adgang til et materiale, som inviterer til stadig flere spørgsmål og opgaver inden for en bred vifte af fag. Ved at vende sig mod
lokalsamfundet giver skolen ikke bare eleverne, men også vandværket selv en håndsretning.

Vandværket i Skole
• Et udvidet samarbejde mellem skole og lokal vandværk
• Lokal undervisning, der tager udgangspunkt i lokalt vandværk
• Fællesfaglig undervisning i 3-9 klassetrin
• Åben skole
• Grønt Flag – Grøn Skole

For vandværket er der mange fordele ved at samarbejde med skolen:
• Eleverne fortæller familien om oplevelserne med vandværket.
• Eleven som ambassadør omkring beskyttelse af vand i oplandet – er med til at sikre fortsat rent drikkevand.
• Den direkte kontakt med lærerne og eleverne giver mulighed for nye medlemmer til vandværkets bestyrelse.
• Medindflydelse på holdningsdannelsen hos elever omkring vand.
• Større og dybere lokalt kendskab til vandværket hos bestyrelsen via digitale præsentationer og dermed bedre beslutninger.

Vandværket får samtidig overblikket!
Samtidig med at Balle Vandværk åbner for samarbejdet med den lokale skole, får vandværket selv et større overblik, simpelthen ved at kaste sig
ud i de udfordringer det er, at skulle svare på elevernes spørgsmål. ”Det er rigtig godt for både en selv og vandværket”, siger Claus, som er
vandværks-passer på Balle Vandværk. ”Måske kan jeg ikke lige svare i dag, men lover at undersøge sagen”. På den måde bliver jeg også selv
klogere, og det er forfriskende, at få stillet uventede spørgsmål fra de unge. Måske får vi også helt nye impulser udefra på den måde. Fx. brugen
af video optaget af de større elever, kan også vise vandværket på en ny og spændende måde. På den måde kan vi lære af hinanden.

Graf fra mitdrikkevand.dk med forklaringer:   

 

 

 

 

 

Er bestemt af vandets indhold af calcium og magnesium og opgives i grader hårdhed, dH° (tyske hårdhedsgrader). Et stort indhold betyder,
at vandet er hårdt – et lille indhold, at vandet er blødt: Betegnelse over total hårdhedsgrad:
0-4 = Meget blødt / 4-8 = Blødt / 8-12 = Middel hårdt / 12-18 = Temmelig hårdt / 18-30 = Hårdt / over 30 = Meget hårdt. Der er ikke stillet kvalitetskrav til hårdheden, men den bør ligge mellem 5-30°dH.

Alle data fra vandværket stilles til rådighed på sitet www.mitdrikkevand. dk – både analyser og målinger er vist som grafer med forklaringer,
og vi opfordrer eleverne til selv at stille spørgsmål og gå i dybden med de mange mulige emner. Hellere lidt men godt, og mulighed for at
vokse med opgaven, end begynd med noget stort og uoverskueligt – og Balle Vandværk er let at overskue.

Hvis først en gruppe elever får nok inspiration til at stille nogle få spørgsmål, har de mere end rigeligt materiale til at løse den første
opgave, som netop er oplevelsen med vandværket og fortælle historien videre derhjemme.
På mitdrikkevand.dk kan skolen selv gå ind og digitalt gennemgå skolematerialet og fordybe sig i de mange generelle og lokale historier om
Balle vandværk og det lokale vand.

Mail til dvn@dvn.dk eller ring på 98 66 66 66.