Vandforsyningen i Brovst er på forkant med udviklingen.
Skovrejsning og nitratanlæg kan sikre områdets vandforsyning

Hos vandforsyningen for Brovst og Omegn forsøger bestyrelsen at være på forkant med udviklingen når det gælder om at sikre rent vand – og ikke mindst vand i rigelig mængde – til forbrugerne i fremtiden.
Selv om forbrugerne i dag har godt vand i Brovst, så arbejder vandforsyningens bestyrelse, og driftsbestyrer Kjeld Imer, løbende med at rydde op i indholdet af nitrat og pesticider i boringerne. Og man er ikke bange for at afprøve nye metoder til forbedringer, selv om der skal investeres.
I 2019 igangsatte Vandforsyningen for Brovst og Omegn et større projekt som skal beskytte grundvand og boringer mange år frem.
– Vandforsyningen indledte sit virke på Bratskov Bakke allerede omkring 1978 med den første boring. Der er siden udvidet, så vi i dag har otte boringer i området. Fire af boringerne har problemer med nitrat, hvor indholdet ligger omkring grænseværdien, siger bestyrelsesformand Flemming Frost.
Derfor blev der lavet en aftale med landmænd om ikke at gøde med slam på arealerne. På grund af forhøjede nitrattal blev der endvidere indgået en aftale med Jammerbugt Kommune og Naturstyrelsen Thy om et skovrejsningsprojekt i indvindingsområdet. Hos tre lodsejere blev der købt 56 hektar jord til projektet. Arealet blev tilplantet i foråret 2019 og projektet er blevet taget godt imod af alle i området. Der er plantet 180.000 træer, heraf er de 1000 plantet af børn fra Brovst Skole og den lokale børnehave.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

– Det var for at give børnene en forståelse for tingene, siger Kjeld Imer, som tidligere ofte havde besøg på vandværket i Brovst af børn og unge fra skolen. Disse besøg er dog stilnet af fordi elever og lærere ikke længere har tid til at komme uden for skolen, men mens besøgene stod på fik deltagerne en god forståelse for, hvor drikkevandet kommer fra, og at det er vigtigt at sikre grundvandet af hensyn til fremtiden.

Skovrejsningen har medført, at vandforsyningen har fået reduceret kvælstofmængden og mængden af pesticider på jordoverfladen, da der ikke må gødes eller sprøjtes.

Nitratanlæg
Vandforsyningen har tillige søgt kommunen om tilladelse til at opsætte et nitratanlæg på vandværket til de fire boringer. Tanken er, at man vil fjerne anlægget om nogle år, når skoven har gjort sin virkning, men kommunen har ikke givet tilladelse til nitratanlægget endnu. Bestyrelsen er dog i dialog med kommunen og ansøgningen har medført stor opmærksomhed fra forbrugernes side. Lykkes det at opnå tilladelse, vil Brovst Vand være helt på forkant med udviklingen. Det må man kunne kalde rettidig omhu, siger Flemming Frost.
I samarbejde med konsulentfirmaet DVN og Teknologisk Institut har vandforsyningen også søgt om tilskud til et projekt, hvor der etableres separationspumpning i de fire boringer, og hvor vandet herfra pumpes ud i skovbunden, så planter og træer kan optage noget mere af kvælstoffet. Denne ansøgning var heller ikke ved redaktionens slutning imødekommet.
Men initiativerne viser, at Vandforsyningen for Brovst og Omegn forsøger at være på forkant med udviklingen. Det har vandværket været i mange år, bl. a. med et nyt arkitekttegnet vandværkshus højt beliggende i byen, men også med installering af et effektivt kalkknusningsanlæg og et UV-vandbehandlingsanlæg, som begge er med til at øge forbrugernes sikkerhed for, at vandet fra Brovst Vand er i orden. Desuden har man et solfangeranlæg som leverer 25 pct. af strømmen til vandværket.

Etableret i 1903
Brovst Vandværk blev etableret i 1903 med vandtårn og pumpe på Fyrrebakken ved den vestlige indkørsel til byen. Vandtårnet står endnu og er byens vartegn. Pumpen – en seks tommer danskbygget Hydria – er også bevaret som et levn fra fordums dage. Pumpen blev taget ud af drift i 1973. I bygningen er der indrettet værksted til vandværkspasseren, kontor som betjenes af administrationsmedarbejder Kaja Jensen, og bestyrelseslokale. Selve vandværket blev opført på Bøge Bakke i den anden ende af byen i 2005. Her pumpes vandet fra boringerne gennem et sandfilter og videre til en rentvandsbeholder, hvorfra det ledes ud til vandværkerne i Arentsminde og Halvrimmen. I alt bliver det til 320.000 kubikmeter vand årligt, som distribueres gennem
et fælles ledningsnet. Og det er her Vandforsyningen for Brovst og Omegn kommer ind i billedet. Vandværkerne aftager vandet fra Brovst og sørger for videredistribution til egne forbrugere. I Brovst er der omkring 1400 forbrugere, i Halvrimmen 480 og i Arentsminde 280. Alle tre vandværker har egen bestyrelse, men er også repræsenteret i bestyrelsen for Vandforsyningen for Brovst og Omegn.

– Gennem vandforsyningen betaler alle tre vandværker ligeligt for vandet og er fælles om udgifterne. Hertil kommer, at vi har fælles administration. Det fungerer godt – og et par mindre vandværker på egnen har også vist interesse for at komme med på administrationsordningen, siger Flemming Frost.
De otte boringer i Brovst ligger tæt på byen, fire af dem på rad og række på et lavtliggende grønt areal. Der er plantet en bøgehæk omkring hver boring, og tidligere tiders beton er afløst af en kasse
udført af rustfrit stål. En lås sikrer mod hærværk og et gruslag indenfor hækken omkring boringen holder snegle og andre smådyr borte og øger sikkerheden. Ved at anvende frekvensstyret indvinding til rentvandsbeholderen, opnår Vandforsyningen for Brovst og Omegn en meget skånsom indvinding, og håber på den måde at kunne holde ”liv” i boringerne i mange år frem.
Byens befolkning færdes i området, som ligger tæt på hundeskoven og et forholdsvis nyt boligområde.