Planteavlskonsulenter sidder inde med meget viden om, hvordan man dyrker landbrugsjorden, så der udvaskes mindst mulig kvælstof og anvendes små mængder pesticider. Med kvælstof er det ofte således, at afgrødevalget skal trækkes i retning af græs og/eller vårkorn med udlæg af græs som efterafgrøder. Når der ses på pesticiderne ligger det lige for med økologisk drift eller lidt mindre forpligtende: en drift med »miljøbetinget tilskud«, hvor der godt må gødes moderat, men hvor pesticiderne ikke længere må anvendes.

Men disse værktøjer skal kun bruges, hvor der virkelig er behov, da dyrkning af vårkorn med græsudlæg fremfor f.eks. vinterhvede giver et årligt indkomsttab for landmanden, der med de stigende kornpriser bliver stort. Ligeledes er der ingen grund til at afstå fra anvendelse af de gennemtestede moderne pesticider, hvis anvendelsen i forvejen er langt under gennemsnitsforbruget – f.eks. fordi der dyrkes vinterrug med lavt forbrug og ikke kartofler med et højt forbrug.

De fleste landmænd er mætte af registreringer og administration
• De skal registrere al omsætning af husdyr til husdyrbrugsregisteret, CHR
• De skal registrere al anvendelse af medicin
• De skal føre sprøjtejournal
• De skal lave gødningsplan og gødningsregnskab
• De skal registrere overførsel af husdyrgødning
• De har langt over 100 krav vedrørende krydsoverensstemmelse, som skal overholdes
• De ansøger om såkaldt enkelt-betalingsstøtte og skal holde styr på betalingsrettigheder o.s.v.

Kan nogle af de allerede indberettede data genanvendes til hurtig identifikation af en problematisk landbrugsdrift i relation til grundvandsbeskyttelse, vil det være en stor fordel.
Grundvandsbeskyttelsen kan munde ud i egentlige dyrkningsaftaler for landmandens marker.
For ham vil det være en stor fordel, at kontrollen af aftalerne vedrørende afgrødevalg, mindre husdyrgødning, mindre kvælstof og evt. mindre pesticidforbrug kan finde sted ud fra de data, som han allerede nu indberetter til det offentlige.

I de indsatsplaner som jeg har set, har det egentlig undret mig, at der mangler afsnit om, hvordan det kontrolleres, at lodsejerne rent faktisk overholder de restriktioner, som de får betaling for at dyrke landbrug under. Hvis jeg var vandværksbestyrelse, ville jeg godt have lidt dokumentation for dette.

Med et program som DAVIS har man en håndgribelig ramme at starte ud med. Her er problemafgrøder og problematisk arealanvendelse synlig, ligesom det er enkelt at kontrollere den ændrede arealanvendelse og adfærd i markerne.

Da landmænd generelt er handlekraftige, og mange er måske også utålmodige, vil det være bedst, om man hurtigt kom i gang med grundvandsbeskyttelsen – det bliver ikke let at engagere landmændene, hvis det tager måske fem år fra første møde, til der skal snakkes dyrkningsaftaler – så har de for længst sat sig med korslagte arme.

Vi kan ligeså godt komme i gang med grundvandsbeskyttelsen, og det vil vise sig at landbruget, set med de store briller, sagtens kan fortsætte ovenpå fremtidens drikkevand – der bliver oftest kun tale om små justeringer af driften.

Læs mere på www.mitlandbrug.dk