Samdrift er nøgleordet hos Trustrup-Lyngby Vandværk I/S

På Djursland, 10 kilometer fra Grenaa, ved man, hvad samdrift og effektivitet kan føre med sig. Her har tre vandværker og et varmeværk for længst fundet sammen for at opnå optimal og økonomisk drift til gavn for forbrugerne.

Vi er tæt på landevejen mellem Aarhus og Grenaa – i stationsbyen Trustrup med 820 indbyggere. Her fusionerede byens vandværk i 2007 med nabovandværket i den gamle seminarieby Lyngby. Desuden er vandværket i Hallendrup med 36 interessenter overtaget – og nedlagt. I stedet er der anlagt en ny transmissionsledning til Hallendrup fra vandværket i Lyngby, og man har bevaret kildepladsen fra værket, fordi man her har råvand af høj kvalitet. I dag har man et velfungerende vandforsyningsselskab for Trustrup, Lyngby, Sdr. Homå, Obdrup, Hallendrup og Kærby med omkring 700 forbrugere. Og et samarbejde med Trustrup Varmeværk a.m.b.a. om den daglige drift, som varetages af en driftsleder, en tekniker og en deltids kontormedarbejder.

Fusionsforhandlingerne mellem vandværkerne blev indledt i 2006. Året efter var bestyrelserne på plads med et forslag til optimal drift, og i stedet for at lappe på de omkring 100 år gamle vandværker besluttede man sig for at rive ned og opføre to helt nye vandværker – et i Trustrup og et i nabobyen Lyngby.

Michael Meldgaard Christensen er driftsleder og øjner muligheder for tilflyttere til Trustrup-Lyngby området.

– Trustrup er udpeget som udviklingsområde i Norddjurs Kommune, og med den kommende letbane fra Aarhus med halvtimes drift, tror vi på flere indbyggere. Derfor er det vigtigt med billig varme og vand. Der er ledige byggegrunde – et halvt hundrede i Trustrup og 10 i Lyngby. Der er 50 kilometer til Aarhus, 10 km til Grenaa og 55 km til Randers. Her er skole og idrætshal – og for kort tid siden besluttede varmeværkets bestyrelse at investere 17 mio. kr. i et to hektar stort solcelleanlæg, siger Michael Meldgaard Christensen.

Solcelleanlægget skal medvirke til at holde varmeprisen nede. Værket har købt en nedlagt foderfabrik på et areal overfor. Det giver muligheder i stedet for »spøgelsesbygninger« – og varmeprisen kan sandsynligvis sænkes med en tredjedel. Dermed kan det blive attraktivt at flytte til området, siger driftslederen.

Men én ting er varme – noget andet er vand, og her er man også på forkant. For to år siden blev der anskaffet nye Kamstrup vandmålere og etableret samkørsel ved kontrol og aflæsning med varmeværket. Der er fire sendestationer og man når derved langt omkring i vandforsyningsområdet.

– Vi har en rute på 88 kilometer, som køres igennem hver tredje måned. Så aflæser vi målere, ser efter lækager og foretager forskellige tjek. Det er mange forbrugere rigtig glade for, siger Michael Meldgaard Christensen.

Med de to nye og stort set identiske vandværker i Trustrup og Lyngby sikrer man sig med en transmissionsledning det nødvendige tryk og altid frisk vand i alle døgnets 24 timer. Råvandet pumpes  ind fra forskellige boringer og blandes – og i prøverummet på varmeværket i Trustrup kan man gennemføre alle nødvendige tests. Der er en del gårde med et stort forbrug i området, men med to renoverede boringer i Trustrup og to i Lyngby – og det gode vand fra Hallendrup – er der ingen vandforsyningsproblemer. Heller ikke selv om en tredjedel af de 165.000 kubikmeter vand der årligt oppumpes, aftages af 10 store landbrug. Endelig har man en reserve med tre vandboringer, som Naturstyrelsen i sin tid bekostede i forbindelse med et projekt, og som bagefter blev overdraget til Norddjurs Kommune. Kommunen tilbød dem til Trustrup-Lyngby Vandværk.

Sender en SMS
Michael Meldgaard Christensen er oprindelig uddannet som automekaniker, senere blev han kedelpasser ved Elsam og Dong og efteruddannede sig i fritiden til IT-administrator med netværk som speciale. I 2008 fik han jobbet ved Trustrup-Lyngby Varme- og Vandværk som driftsleder. Erfaringerne med IT har bl. a. givet sig udslag i, at forbrugerne får en SMS via systemet Blue Idea, hvis der opstår forsyningsproblemer.

– Hvis det var med varmen, skete der ikke noget den første time, men var det galt med vandet, ringede forbrugerne allerede et par minutter efter. Derfor måtte vi altid være to i sving, når det skete – en til at tage telefonen og en til at klare reparationen, siger Michael Meldgaard Christensen, som siden SMS-ordningen blev indført, har fået ro på telefonen.

Et forsøg på at sortere børn fra ved SMS-afsendelsen blev opgivet. Det har nemlig vist sig, at det er praktisk, at børnene får besked om, hvorfor der ikke er vand eller varme, når de som de første kommer hjem fra skole, mens forældrene er på arbejde.

Trustrup-Lyngby Vandværk I/S har heller ikke det store vandspild. Det skyldes vedligeholdelsesplaner, som hele tiden bliver opdateret.

Når der er penge i overskud, bliver de anvendt til udskiftning af de mere end 100 år gamle støbejernsledninger. I løbet af de seneste 10 år er mange kilometer udskiftet, og der investeres løbende i vandledningsnettet.

Bestyrelsesarbejdet
Kaj Winther, Trustrup, er formand for Trustrup-Lyngby Vandværk I/S. Når der holdes generalforsamling, sker det på skift mellem Trustrup og Lyngby, og med en fastansat driftsleder er der mulighed for, at bestyrelsen i store træk kan »nøjes« med at tage stilling til de overordnede og strategiske opgaver.

– Hver tirsdag morgen mellem kl. 7 og 7.30 holder jeg møde med formanden over en kop kaffe. Han bliver opdateret om driften, og vi taler f. eks. om, hvad der skal på dagsordenen til det kommende bestyrelsesmøde. Her fremlægger jeg så ønsker og løsningsmuligheder, og på den måde får vi meget igennem på en forsvarlig måde, siger Michael Meldgaard Christensen.

Store forsyningskort på væggen i bestyrelsens mødelokale er et vigtigt værktøj, når noget skal forklares.

Der er særlige regnskabsmæssige regler for varmeværker, og derfor udfylder driftslederen en timeseddel for arbejde for vandværket, som varmeværket så kan fakturere efter. Det fungerer fint.

Der er også et godt samarbejde med Norddjurs Kommune og med vandrådet, hvor mange idéer bliver vendt på møder og på ture til andre vandværker eller leverandører.

Med i skoleprojekt
Vandværket er i gang med et specielt projekt, som man venter sig meget af. Man vil gerne informere, men i stedet for at sende en info-seddel rundt til forbrugerne, vil man nu forsøge at udbrede kendskabet til vand via et skoleprojekt. Med støtte fra vandrådet og kommunen og samarbejde med skolerne vil man øge børnenes kendskab til rent drikkevand. Eleverne i 7. og 8. klasse skal løse forskellige opgaver og søge information om vand. De kan også besøge vandværket og får mulighed for at hjælpe med at lave vandprøver og lignende.

– Vi har en idé om, at det, man lærer i en tidlig alder, hænger bedre ved senere hen. Og på denne måde øger vi kendskabet til vand, som er gået fra at være noget man bare havde i hanen til at være en fødevare, siger Michael Meldgaard Christensen, der glæder sig til at se resultaterne.

En sidegevinst ved vandprojektet kan være, at de unge, som har været med i det, også på sigt kan være motiverede for at træde ind i en vandværksbestyrelse.

Hygiejnekursus og ledelsesplan er velkendt på Trustrup-Lyngby Vandværk, hvor der også er gennemført et kvalitetsstyringsprojekt, som driftslederen med egne ord kalder »Dong Light«. Han arbejdede med kvalitetsstyring i sit tidligere job.

Ved besøg på vandværket i Trustrup, der ligger midt i byen i en forsvarlig indhegning bag købmanden, ser alt ud, som var det nyt. Værket er opført oven på en 150.000 liter råvandstank. Et stort set identisk værk har man i Lyngby, men dog kun med en tank til 100.000 liter. I Trustrup er der installeret generator i tilfælde af strømsvigt, og da man har en fælles forsyningsledning med Lyngby, kan værkerne altid få vandet frem til forbrugerne.

At der er orden i tingene, vidner gule og blå streger på gulvet om. Hvide træsko og »futter« til besøgende står klar – og dermed nedbringes risikoen for forurening af drikkevandet. Der er lås på dørene i indhegning, til vandværk og ved boringer, og der laves regelmæssig kontrol hver måned, kvartal, halve og hele år efter en særlig plan.

– På den måde er vi sikker på at have kontrolleret og gjort alt, hvad der forskriftsmæssigt er muligt, hvis et uheld alligevel indtræffer. Og det er godt at vide, slutter Michael Meldgaard Christensen.