De brænder for godt vand i Kongerslev

Med godt vand i rigelig mængde i boringerne, to vandværker med tidssvarende installationer, og en bestyrelse som brænder for at løse de forsyningsmæssige opgaver på en fornuftig måde, er man godt kørende vandværksmæssigt i Kongerslev i Østhimmerland.

Begge vandværker er organiseret i selskabet Kongerslev Vandværk A.m.b.a. og har 750 forbrugere. Vandværkets historie går tilbage til år 1900 og bestyrelsen er i besiddelse af et eksemplar af den første håndskrevne vedtægt. Kongerslev var dengang ”tidligt ude” som en af de mindre byer i Nordjylland, der etablerede fælles vandforsyning. Efter en periode med fraflytning er der nu igen fremgang i indbyggertallet i Kongerslev, og husstandene forbruger omkring 90.000 kubikmeter vand om året.

– Vi oplever et faldende forbrug. Folk sparer på vandet, og er blevet mere bevidste om deres forbrug end tidligere. Og det endda på trods af, at vandværket ikke har hævet prisen på vand i de seneste 10 år. Vi opkræver stadig 2,95 kr. for 1000 liter vand plus afgifter, siger vandværkets formand Arne Sørensen.

Og Kongerslev Vandværk har et god økonomi. Der er ingen gæld og ikke det store investeringsbehov. Byens ældste
vandværk ”Smeden” blev gennemgribende renoveret i 2014 og det yngste ”Sandene” fra 1965 er løbende moderniseret og vedligeholdt. Der er tre boringer i et indvindingsområde som ligger i bymæssig bebyggelse og da Kongerslev har en undergrund af kridt og et 40 meter tykt lerlag over boringerne, er forbrugerne sikret en vandkvalitet som er i top.

– Men vi har da ønsker for fremtiden, siger Arne Sørensen som udover at være bestyrelsesformand er vandværkets
administrative leder. Arne Sørensen har styr på alle målinger fra en computer i hjemmet på Kongerslevvej 2.

Fremtidsønske
Et fremtidsønske er fjernaflæsning, men det kræver at alle målerbrønde flyttes ud i skel. I 2016 har man flyttet 35  målerbrønde og det har kostet ca. 500.000 kr. 

Indtil vandværket selv får fjernaflæsning har bestyrelsen udliciteret aflæsningsopgaven til Aalborg Kommune. For 20.000 kr. årligt får vandværket aflæst alle målere hvert tredje år og i de mellemliggende år er der selvaflæsning. I praksis fungerer det på den måde, at en person fra kommunen læser af. Han præsenterer sig med et skilt på  uniformen, hvor der står Aalborg Kommune. Det signalerer autoritet og mindsker eventuelle problemer med aflæsningen sammenlignet med, hvis det var en lokalkendt person fra vandværket der skulle læse af.

– Men fjernaflæsning er fremtiden, forsikrer Arne Sørensen. 

Kongerslev Vandværk var i øvrigt tidligt ude med vandure hos forbrugerne. De blev opsat første gang i 1952.

Kongerslev Vandværk har en vandværkspasser af navn, men i det daglige er det formanden, der foretager al overvågning af nattens forbrug fra sin hjemmecomputer. Er der alarm sættes der ind med eksterne folk. Det gælder også når filteranlæg og andet på vandværket skal vedligeholdes.

Bestyrelsen på fem medlemmer følger med ved at orientere sig om hvad der sker i branchen. Arne Sørensen blev valgt til bestyrelsen i 1996 og blev formand to år senere. Alle i bestyrelsen får regelmæssigt tilbud om at komme med på vandværksmesse eller på virksomhedsbesøg hos leverandører. Senest var det hos Kamstrup og Silhorko. Der holdes
bestyrelsesmøde tre gange årligt, men kun hvis der er noget til dagsordenen.

Man mødes ikke bare for at mødes. Generalforsamlingen samler 20 til 25 forbrugere, og som Arne Sørensen siger:
– Her er det nok ta’ selv-bordet der trækker…

Det er ikke et stort problem når der skal vælges nye bestyrelsesmedlemmer. Man har den politik, at man siger fra et år før man ønsker at træde ud, og derefter har de tilbageværende god tid til at finde en afløser som så bliver valgt formelt på generalforsamlingen. I Kongerslev har vandværket for år tilbage været ude for et ”kup” som medførte stor udskiftning
i bestyrelsen. Den slags advarer Arne Sørensen mod. Det er ikke sjovt pludselig at stå med en helt ny bestyrelse.

Hos Kongerslev Vandværk er man bevidste om hygiejne, egenkontrol osv. Der er opsat affugtere på begge vandværker, og der er tørt og rent i lokalerne. Affugterne bevirker nemlig, at ikke engang en edderkop er interesseret i at opholde sig på vandværket.

10 kbm. reservoir
Begge vandværker er opført på en bakke. ”Smeden” har et 10 kubikmeter indbygget reservoir og indvendig boring under et stort ovenlysvindue. Derved kan man nemt komme til fra oven, hvis der skal repareres i boringen. Der er desuden indrettet toilet og et lagerrum, hvor vandværket opbevarer de mest nødvendige reservedele til den daglige drift.

– Men vi har også gemt nogle gamle haner og andet intakt udstyr som vi vil forsøge at afsætte til andre når der kommer en genbrugsside med køb og salg af brugte ting til vandværker på internettet, siger Arne Sørensen.

Vandværket ”Sandene” i den anden ende af byen, er bygget ind i en bakkeskråning, og efter fældning af nogle høje træer er der anlagt en trappe af træ til toppen af den 100 kubikmeter store vandbeholder, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Kongerslev by.

Mindestenen
Foran vandværket blev der i 1932 rejst en mindesten – ikke for vandværkets første formand, men for daværende provst Alexander Rasmussen, som i mange år boede i en villa i Sandene, og var meget interesseret i lokalhistorie. Både udsigten og mindestenen giver anledning til besøg ved vandværket.

Indenfor i vandværksbygningen har bestyrelsen lavet en lille vægudstilling med gamle vandure. De ældste er rene klenodier.

Kongerslev Vandværk er åben for besøg af skoleklasser og andre med interesse for vand. Det er, som Arne Sørensen siger, for at give vandet et ”løft”. Vand er en livsnerve. Man kan ikke leve uden vand, og det er så absolut ingen selvfølge, at man har rent drikkevand i rigelige mængder, som tilfældet er i Danmark.

– Vi har haft besøg af skoleklasser, men oplever at de yngste elever taber interessen efter få minutter. Så går det bedre med elever i 8. og 9. klasse, og med dem er vi ikke afvisende for at indgå i et skoleprojekt for at fremme forståelsen for vandets betydning. Men vi tænker hele tiden over, at det er forbrugernes penge vi arbejder med. Derfor bruger vi ikke bare penge, og vi har jo som vandværk ikke brug for at skulle profilere os. Derfor står der heller ikke ”Kongerslev Vandværk” på et skilt. Det er ikke nødvendigt, siger Arne Sørensen, som i stedet sætter en ære i, at der er pænt og indbydende omkring de to værker.

Men Kongerslev Vandværk er ikke helt anonym på egnen. Bestyrelsen har tidligere lagt mange kræfter i at undgå at komme med i en forsyningsringforbindelse. Det er lykkedes.

I øjeblikket har man sløjfning af gamle brandhaner som mærkesag og her bringes både sikring af vandkvalitet og økonomi i spil. ”Arnesagen” som den kaldes, om de røde brandhaner, der kan være en kilde til drikkevandforurening, har været oppe at vende i Aalborg Byråd, men er endnu ikke helt på plads. Arne Sørensen tror dog på, at der findes en fornuftig løsning – også på denne sag.