Energibrønd
Jordvarmeanlægget udføres med en lodret energibrønd på 100 meter.
Boringen bliver udført som en 12” lufthæve boring med 2×2 stk. 40 mm slanger til varmepumpen.
Det bliver en klasse A boring, så den ikke kan forurene drikkevandet, og de gennemborede jordlag vil blive genskabt, så boringen ikke vil påvirke undergrunden eller kortslutte de vandførende lag.

Fakta
1. Kræver mindre plads, kun ca. 10 m² sammenlignet med typisk 300-500 m² ved en traditionelt nedgravet slange. Det betyder, at der er mange flere, der vil få mulighed for i den eksisterende boligmasse at etablere jordvarme. Det er også væsentligt billigere at reetablere efter gravearbejdet.
2. Temperaturen er uafhængig af årstiden. Da størstedelen af brønden er under 3 meter fra jordoverfladen, vil den stort set ikke blive påvirket af årstiden. Det betyder, at virkningsgraden i forhold til traditionel jordvarme er væsentlig højere om vinteren, hvor der er det største varmebehov.
3. Højere temperatur på slangerne. Temperaturen stiger desto dybere, man går ned. Vi forventer at have en årlig gennemsnitstemperatur på de 100 meter på ca. 9-12 grader, hvorved varmepumpens virkningsgrad fordobles.

Resultater fra første boring udført i Frederikshavn Kommune i 2008
– 1 kW ind – 5 kW ud
– Andre systemer med varmeslanger: 1 kW ind – ca. 3 kW ud

Solvarmeakkumulering
I Hou i Nordjylland forskes med lagring af solvarme i undergrunden.
Et tværfagligt samarbejde imellem Exportgruppen Hélia ApS i Hou, solfangerfabrikken Batec i Herfølge, varmepumpefabrikken DVI i Nibe, Brøndborer K. Sørensen & Søn i Frederikshavn og brændeovnsfabrikken Heta A/S i Lemvig har til formål at danne grundlaget for et nyt alternativ til traditionel boligopvarmning. Exportgruppen Hélia i Hou, der leder projektet, forventer, at man ved at kombinere allerede kendte energiformer kan skabe en overordentlig miljørigtig og billig form for boligopvarmning.

Vi har fået tilskud fra EUDP (Energiteknologisk udviklings- og demonstrationsprogram) under Energistyrelsen til udførelse af forsøg med at gemme sommerens overskudsvarme fra solfangere direkte i jorden 100 meter nede i undergrunden, for senere om vinteren at kunne hente varmen op igen. Der bores det, vi i projektet kalder »energibrønde«, tre forskellige steder i Hou, og forskningen vil over de næste tre år vise, hvor meget tab af varme, der er ved lagring i undergrunden.

Princippet i forsøget er, som ovenfor antydet, at der i løbet af sommeren sendes overskudsvarme fra solfangere ned i 100 meters dybde, hvor den omgivende jords temperatur forventes langsomt at stige, afhængigt af hvor mange solskinstimer sommeren leverer. I efteråret og vinteren trækkes varmen op fra undergrunden, og via varmepumper forsynes husene med varme. Hvor stor en besparelse der kan opnås, vides selvsagt ikke, da det er et nyt og uprøvet koncept, men bare ved en forøgelse af temperaturen på 10 grader, vil varmepumpens virkningsgrad fordobles fra 4 til 8.

Da en af ulemperne ved varmepumper er en forholdsvis lav fremløbstemperatur, der godt nok er ideel til gulvvarme, men ikke så meget bevendt til opvask og brusebad, suppleres der yderligere med moderne højtemperaturbrændeovne til vandopvarmning, de såkaldte »aquaovne«.

Energiforskningen i Hou har skabt en kolossal interesse i branchen. Energi Nord A/S bistår Exportgruppen Hélia med de tekniske målinger, og vi har besluttet, at alle målinger og resultater over de næste tre år løbende offentliggøres på hjemmesiden www.solvarmeakkumulering.dk, som vil være aktiv fra medio september, og hvor vi håber at kunne præsentere boligejerne for et godt alternativ til deres fremtidige opvarmningsform.

Risiko for vandværker!
Vandværker, som får henvendelse fra kommunen om ansøgninger til traditionel jordvarmeanlæg og energibrønde/
boringer, bliver ikke påvirket af disse anlæg, hvis vandværket sørger for, at kommunen stiller krav om, at der kun anvendes saltvand og ren sprit i anlæggene til transport af varme til jorden og retur.

Overholdes dette krav er der for energibrønde/boringer en anden vigtig ting. Der må kun bores med et moderne boreudstyr med godkendt sikkerhedsudstyr og den udførende brøndborer skal have brøndborerbevis type A, så man undgår uheld i selve boreprocessen.

Det kunne i værste fald gå ud over vandværkets råvandskvalitet, hvis der står en defekt energiboring tæt på vandværket, med mulighed for kortslutning af vandlagene.

Derfor vil det også være en god idé at føre et effektivt tilsyn med boringens udførelse.

Udføres boringen korrekt med afpropning af ekspanderende ler udgør anlægget ingen risiko for vandværket ved driften i fremtiden.

Flere kommuner har allerede godkendt disse anlæg, og har standard-ansøgningsskemaer klar til borgere, der ønsker sådan et anlæg udført.

Sløjfning af varmeboring i fremtiden
Ved sløjfning af anlæg skal slangen tømmes for væske, og boringen sløjfes efter reglerne i bekendtgørelsen om boringer. Det vil ikke være muligt efterfølgende at sætte anlægget i drift igen. Bemærk, at for boringer er der i bekendtgørelsen et krav om, at B boringer sløjfes senest en måned efter, at de er taget ud af brug.