Bakteriologisk kontrol – hvad sker der i laboratoriet?

For de af jer, der ikke har været på besøg i laboratoriet for at se, hvordan analyserne udføres, er her en beskrivelse, af hvilket arbejde vi udfører i forbindelse med en bakteriologisk kontrol. Samtidig vil jeg stærkt opfordre alle (vandværks-passer, bestyrelse, Vandråd, tilsyn) til at besøge et laboratorium for at få et indblik i det arbejde, som i høj grad har betydning for, om Bek. om vandkvalitet er efterlevet. Og hermed også en åben invitation til at besøge DonsLab (efter aftale), hvad enten man er kunde eller ej.

Prøvetagning: Udtagning af en bakteriologisk kontrol skal følge DS/EN ISO 19458:2006 Vandundersøgelse – Prøvetagning til mikrobiologisk analyse samt DS/ISO 5667-5. Vejledning i prøveudtagning af drikkevand fra vandværker og ledningsnet. En udførlig beskrivelse af prøvetagning er at finde på Eurofins hjemmeside: Prøvetagning af drikkevand, men bemærk at hvert laboratorium har egen fremgangsmåde!

Prøven udtages i steril emballage, men til tider er vi ude for, at I som kunder har brug for at få taget en prøve her og nu! Såfremt I ikke har sterile flasker f.eks. fra jeres laboratorium, kan man til nød anvende en nyindkøbt købe-flaskevand, som tømmes og skylles med den ønskede vandprøve. Bemærk at flasken ikke må fyldes helt.

På laboratoriet udtages delmængder til kimtalsbestemmelse og analyse for coliforme:

Kimtalsbestemmelse (DS/EN ISO 6222)
Fra prøveflasken udtages 1 mL vandprøve, som overføres til en petriskål. Herefter overhældes pladen med 15 mL flydende substrat, som er tempereret til 45°C. Skålen føres langsomt rundt således, at vandprøve og substrat blandes. Der laves hhv. to petriskåle til kimtal v. 22 og 37°C. 17

Substrat: Består af næringsstof og agar opløst i vand, hvorefter det er autoklaveret, så det er sterilt. Mængden af næringsstof er meget lille. Agaren gør, at substratet bliver stift ved nedkøling
til stuetemperatur. På denne måde indkapsles bakterierne i substratet, når man blander.

Herefter inkuberes to petriskåle v. hhv. 22°C og 37°C i hhv. 3 dage og 2 dage. Det tager altså 3 dage, førend det endelige resultat foreligger! Efter hhv. 3 og 2 dage tælles de synlige bakteriekolonier, som er kommet frem på agaren. I det der kun er meget lidt næringsstof til stede, er det ikke alle bakterier, som kommer frem. Et estimat lyder på, at ca. 0,1-1% af alle bakterierne kommer frem på denne måde. En koloni kan blive startet af én bakterie eller en partikel med bakterier, som så i løbet af 2-3 dage deler sig så mange gange, at det bliver til en bakteriekoloni, som er synlig. Denne ene bakterie/partikel med bakterier benævnes således CFU (colony forming unit) og er et udtryk for antallet af bakterier, der kan vokse frem under ovenstående betingelser.

Metoden, som er bestemt af myndighederne til myndighedskontrol, er mere end 150 år gammel – der er således megen erfaring med denne metode, der er både simpel og billig men også noget arbejdskrævende. 17-1

Bestemmelse af Coliforme hhv. E-coli bakterier
Der er to metoder, som er godkendt til myndighedskontrol: DS/EN ISO 9308-1 (Membranfiltrering) og Colilert Quanti Tray (Colilert18). Colilert18 er en nyere metode (godkendt 2005), hvor 100 ml vandprøve tilsættes et substrat, der indeholder nogle bestemte næringsstoffer, som kun Coliforme bakterier kan nedbryde, når disse inkuberes ved 37°C. Således vil der udvikles en farve, når der er Coliforme bakterier, og er der også E-coli, vil der være fluoroscens oveni. Hvis der således ikke er Coliforme bakterier, kan der heller ikke være E-coli.

Metoden er meget nem at anvende, men dyr i indkøb og tager 18-21 timer for bestemmelse. Metoden er en MPN-metode (Most Probable Number) og giver ikke en eksakt værdi. Det resultat, man modtager, er således en afrundet statistisk værdi.

Ved Membranfiltrering filtreres en kendt mængde vandprøve gennem et filter, som tilbageholder bakterierne. Herefter placeres ét filter på et selektivt laktosemedium og ét filter på kasein/galdesaltsmedium i petriskåle. Begge prøver inkuberes i ca. 21 timer, og efterfølgende udføres verifikation ved yderligere inkubation i ca. 21 timer. Ligesom Colilert18 benyttes de egenskaber, som Coliforme hhv. E-coli bakterier har, når de dyrkes med bestemte næringsstoffer, hvorved der kan udvikles forskellige farver. Som ved kimtalsbestemmelse tælles de bakteriekolonier, som viser disse egenskaber. Metoden er mere omstændig, »langsommelig « og arbejdskrævende, men billigere.

Der er lavet sammenligningsanalyse af disse to metoder ved Miljøstyrelsen (Miljøprojekt nr. 934, 2004 og Environmental Project No. 1155, 2007), hvor det vises, at de to metoder er lige pålidelige.

Analysekvalitet
De bakteriologiske grænseværdier i Bek. om vandkvalitet er fastsat efter det kendskab, man har til kimtalsbestemmelse og betydning for sundheden, samt med den holdning at der ikke må være Coliforme bakterier i drikkevand. Men i det dette er biologi og således ikke statiske fysiske/kemiske værdier, kan der være meget store forskelle mellem »ens« prøver, laboratorier, laboranter og dage for udførsel af analyserne, selvom man gør nøjagtig det samme. Alle laboratorierne deltager i præstationsprøvninger, hvor mange forskellige laboratorier modtager den samme prøve til analyse. Her vurderes ved sammenligning, om den analysekvalitet, laboratoriet og laboranterne præsterer, er i orden.