Bekendtgørelse om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg og inspection af rentvandstanke på vandværket

Kvalitetssikring af rentvandstanken?
I og med, at den nye bekendtgørelse om kvalitetssikring er trådt i kraft, skal vandværket indføre regler for kvalitetssikring – herunder punkt E. – Beholderanlæg, inden d. 31. december 2014.

Med fokus på rentvandstanken i denne artikel, belyses et alternativ til at sikre sig kvalitetssikringen i rentvandstanken.

Med den nye lovgivning er rentvandstanken nu en aktiv del af kvalitetssikringen. Rentvandstanken har måske været et overset led i forsyningen indtil nu, men nu skal vandværket sikre sig med ”en kortlægning af hele vandforsyningen, samt kvaliteten af denne.” I bekendtgørelsens bilag er rentvandstanken nævnt under punkt E.

Hvordan kan man så sikre sig?
Tømme tanken? Selv gå ned med vaders på? Dykkere? Andet? I hvert fald kræver tilsyn af rentvandstanken en nem og økonomisk rentabel løsning, men også en lav risiko for yderligere forurening af drikkevandet i inspektionsprocessen.

Dvs. vandværket skal være sikker på at kunne varetage:

100% opretholdelse af forsyningen under udførelse af en inspektion – ved tømning – og samtidig være 100% sikker på at kunne få kim-tallene ned igen efter endt tømning og inspektion.

En tømning er en risikofyldt process, hvor bestyrelsen ikke har nogen garanti for hvor meget der skal efterses eller foretages af arbejde inden tømningen, eller hvornår tanken vil kunne være i drift igen!

I hvert fald er det vores helt klare anbefaling, at vandværket afholder sig fra selv, at gå ned i tanken. Det er forbundet med en risiko for forurening, at hvirvle bundfald op, og dermed pumpe disse bakterier videre til forbrug. Det samme gælder ved brugen af dykkere.

Desuden vil den smule vand, som der altid vil stå tilbage, være uden mulighed for, at man kan se igennem vandet. Med andre ord, så bliver der under tømningen ødelagt de fine opbygninger af indikationer på bunden, som vidner om revnedannelser, for oven i loftet eller på bunden. I et enkelt tilfælde er det sket, at vandværket havde overset et ukendt rør. Det sidste var en alvorlig risiko for vandværket.

Brug af en robot til inspektion af rentvandstanke
Ved brug af en robot med indbygget HD-kamera og lys, vil det være muligt indenfor en økonomisk acceptable ramme, at få et krystal klart overblik over rentvandstankens tilstand og dermed:

  • Lægge budget og planlægning efter konklusionen / afslutningsrapporten
  • Skrive status ind i sin kvalitetssikring eller beredskabsplan
  • Få tryghed for, at der ikke er nogen kilde til forurening i dag og dermed planlægge næste inspektion til om f.eks. 3 til 5 år

Herudover er brugen af en robot til inspektion af rentvandstanken hygiejnisk og simpel. Helt små vandværker, som de største forsyningsselskaber i Danmark, har godkendt robotinspektion – og proceduren omkring denne – fra Danwatec. Højere accept kan ikke opnås i Danmark for brug af udstyr i rentvandstanke!

Vigtigst for vandværket er, at vandværket kan forsætte driften og undgå tømning. En inspektion med robot kan udføres med en fyldt rentvandstank og med vandværket i drift – uden problemer.
Faktisk ønsker vi så høj en vandstand som muligt under inspektionen.

Vandværket får synlige tidstro resultater på monitoren, som følges under inspektionen, og vandværket kan løbende få ønsker om inspektion af detaljer udført under inspektionen. Alt efter eget ønske.

Inspektionsrobot på arbejde

Inspektionsrobot på arbejde

Eksempel på rørføring (og revner) omkring gennemføringer og i loftet (hvidt udtræk)

Eksempel på rørføring (og revner) omkring gennemføringer og i loftet (hvidt udtræk)

Eksempel på revnedannelse og utæthed i meget gammel rentvandstank

Eksempel på revnedannelse og utæthed i meget gammel rentvandstank

Men hvad er det som der skal inspiceres?
Listen er lang. Det er utroligt hvad der findes på bunden af en rentvandstank. Selv nyere tanke har efterladte genstande som værktøj, borekerner og andre stumper. Genstande som ikke giver nogen grund til at få dårligt vand, men ikke er god praksis, at have disse liggende på bunden af rentvandstanken.
Ofte høres det at ”der er ikke noget galt. Vores vandanalyser er gode”. Men de fleste rentvandstanke er bygget for mange år siden og har aldrig, eller har været, meget sjældent kontrolleret. Kapaciteten er (måske) for stor efterfølgende og dermed bliver der ikke nok cirkulation, eller ringe cirkulation, i nogle områder af rentvandstanken.
Nedgangen/dækslet er ikke hygiejnisk tidssvarende og ofte / altid er der revner eller revnedannelser i loftet til fare for forurening.

Faktisk har Danwatec til dato ikke gennemført én eneste inspektion uden at finde en ’overraskelse’ som måske ikke har betydning lige nu, men som skal undersøges eller budgetteres med henover de
næste år.

Som et sideløbende emne er rentvandstanken ofte ikke tegnet op eller vandværket har ikke en beskrivelse som er opdateret. Hermed tænkes ikke blot på ydremurer, men også hvor vandværket
ikke har fuldt overblik over hvilke rør der bruges, og hvor disse rørføringer slutter.

Af og til må vi konstatere ovenfra rentvandstanken, at der er rør som vi ikke kender eller ved hvor de fører hen, og dette kan være en tikkende bombe under forsyningssikkerheden.
Ofte / tit er rentvandstanken brugt som ingeniørgang og dette giver et virvar af rør og kabler nede i tanken. Selv på relative nye vandværker.

Pudsig nok, kommer de flest henvendelser om inspektion pga. kloakafløbet. Vandværker ser ofte kloakafløbet som et af de mest usikre punkter, men faktisk er det sjældent der hvor problemerne er.

Derimod er de ’usynlige’ skader ofte de værste. Dvs. revnedannelser mellem loft og vægge / i højde med jordoverfladen udenfor (frostskel) og / eller reparationsløsninger udført helt op til for nyligt,
som ikke er accepteret i dag!

Opstart ved inspektion

Opstart ved inspektion

Alle emner, som er en del af bekendtgørelsen, og som – ved brug af en robot til inspektion af rentvandstanken – kan dokumenteres ved afslutningsrapporten, inkl. oversigtstegning og film fra hele
forløbet. Dermed er dokumentationen og sikkerheden for dit vandværk på plads.

Prisen
Tilbage er der kun det med prisen. Selv om det er avanceret, og dyrt udstyr, som anvendes til robot inspektioner, spares der tid til mandskab, kemikalier og gennemskylning af rentvandstanken efterfølgende. Derfor er en inspektion med en robot faktisk samme lave pris som ved en tømning. Blot er risikoen minimal.

Hvordan foregår en inspektion med robot?
Det hele er meget enkelt. Danwatec ankommer til vandværket når bestyrelsen eller vandværkspasseren har tid. Vi skal først dække af med plast omkring mandehullet, for at opretholde hygiejnen, eller stille et telt op udenfor, og dække dette af med fast bund dér. Derefter bliver udstyret desinficeret og kontrolleret og vi er klar. Robotten arbejder sig derefter rundt i rentvandstanken og filmer alle lofter, vægge, bund, rør, m.v.

Eksempel på belægning på rør og væg, samt et godt lag på bund som bør fjernes.

Eksempel på belægning på rør og væg, samt et godt lag på bund som bør fjernes.

Alle uregelmæssigheder bliver noteret og samlet på en oversigtsplan af rentvandstanken, samt billeder, på en afslutningsrapport til vandværkets ejendom. Film over inspektionen af rentvandstanken bliver sendt efterfølgende til vandværkets eje.

Ønskes yderligere oplysninger eller brug af robotstyret inspektion af rentvandstanke, kontakt Jacob på tlf.: +45 20 62 73 50 eller info@danwatec.dk. Danwatec arbejder i hele landet og alle tidspunkter. Ring døgnet rundt.