Siden finanskrisen i Danmark accelererede i år 2007 – har der i rigtig mange sammenhænge været stillet spørgsmål om bestyrelsesansvar.

Et muligt bestyrelsesansvar er naturligvis mest til diskussion, når et selskab eller en forening må lukke af økonomiske årsager. Problematikken har principielt været den samme altid – men siden 2007 er der sat mere projektørlys på de lukkede selskaber – og dermed også et fokus på bestyrelsens mulige ansvar.

De sager man i pressen mest har beskæftiget sig med, har været når et pengeinstitut eller en anden finansiel virksomhed har måtte lukke. Dispositionerne i sådanne selskaber/banker har jo ofte været mangeartede – og navnlig de mange spekulative forretninger der var på boligmarkedet – har givet anledning til at stille spørgsmål om bestyrelsen har haft et personligt ansvar der kan gøres gældende – ved at bestyrelsesmedlemmerne enten aktivt har medvirket – eller har undladt at protestere mod meget risiko fyldte udlån/forretninger.

Som følge af de nævnte store konkurser er det blevet ganske almindeligt i små bestyrelser – i langt mindre virksomheder – at stille spørgsmålene om et muligt bestyrelsesansvar.

Det er min opfattelse, at man i langt de fleste situationer ”ser spøgelser”, men omvendt kan jeg meget let forstå hvis helt almindelige mennesker frygter at de påtager sig en stor risiko ved at lade sig indvælge i f.eks. en vandværks bestyrelse.

Min hensigt med denne lille artikel er at afdramatisere bestyrelsesansvarsproblematikken.

Jeg vil dog samtidig gerne give en vejledning omkring mulighederne for at forsikre sig ud af en mulig problematik.

Ansvaret:
Jeg tror det er en udbredt misforståelse hos mange, at man næsten pr. automatik kan ifalde et bestyrelsesansvar – hvis det selskab eller den forening hvori man sidder i bestyrelsen – får så store økonomiske problemer, at de må lukke – f.eks. en konkurs.
I den situation vil der typisk være nogle skuffede kreditorer der sætter penge til – og så er det selvfølgelig helt naturligt at man frygter, om en sådan kreditor kunne finde på at rejse et personligt ansvar mod selskabet/foreningens bestyrelse.

Det er uhyre sjældent at noget sådant juridisk kan ske.

Det vil næsten kræve at bestyrelsen positivt har medvirket til at en driftsledelse (direktør) har forvaltet midlerne i foreningen helt vanvittig – eller har indgået nogle forrykte forpligtende aftaler.

Det er vigtigt at sige, at hvis direktionen har handlet ”hen over hovedet” på bestyrelsen – er der ikke noget automatisk bestyrelsesansvar – det kræver en meget stor grad af uagtsomhed (ligegyldighed) hos bestyrelsen.

Det er selvfølgelig ikke nok at foreningen/direktøren har lavet en dårlig handel eller en ufordelagtig disposition.

Vi skal helt over i det svigagtige/groft uagtsomme – for at der overhovedet kan stilles spørgsmål ved om bestyrelsen her kunne/skulle have været agtpågivende.

I et typisk vandværk vil man faktisk aldrig kunne forestille sig et bestyrelsesansvar. Jeg kender ingen praksis hvor et vandværk eller en anden sammenlignelig forening har været i en situation hvor et bestyrelsesansvar har været gjort gældende – men jeg tror desværre at der i samfundet er en tendens til at der råbes meget op om muligt bestyrelsesansvar, simpelthen som en konsekvens af krisen, hvor desværre mange mennesker jo har været berørt økonomisk.

Min umiddelbare holdning er, at fordi man bliver valgt ind som bestyrelsesmedlem i et vandværk – vil man ikke være i en situation hvor et muligt bestyrelsesansvar er en relevant drøftelse – men jeg erkender at alene psykologien på dette område kan være væsentlig for enkelt personer.

Forsikring:
Det er i de store forsikringsselskaber i Danmark muligt at tegne en såkaldt bestyrelsesansvarsforsikring.

Navnlig når en bestyrelse er nytiltrådt vil det være helt fornuftigt at have et enkelt punkt på dagsordenen på et tidspunkt, hvor man stiller spørgsmålet om muligt bestyrelsesansvar.

Typisk er en sådan ansvarsforsikring lidt dyr på præmiesiden – men driftsledelsen bør indhente nogle forskellige tilbud fra typisk de store forsikringsselskaber for en nærmere drøftelse.

Det vil også være muligt blot på nettet at indhente vilkår og priser fra disse selskaber.

Forinden en bestyrelsesansvarsforsikring tegnes – vil forsikringsselskabet typisk have nogle detaljerede oplysninger omkring selskabet – naturligvis for at forsikringsselskabet kan vurdere den konkrete risiko.

Det der typisk dækkes er følgende:
”Forsikringen dækker krav mod sikrede på baggrund af sikredes ansvar for formuetab som følge af sikredes uagtsomme handlinger eller undladelser i sikredes egenskab af bestyrelsesmedlem, direktionsmedlem eller anden position i koncernen, der kan påføre sikrede et personligt ledelsesansvar.”

Det citerede er direkte afskrift af et af selskabernes beskrivelse af dækningsomfanget.

Undtaget er direkte personskader og direkte tingskader, men det er der jo ikke noget overraskende i, fordi dækningen netop skal sikre dispositioner mere end ting!

Det er mit indtryk at bestyrelsesansvarsforsikringerne yderst sjældent anvendes.

Der skal altså som sagt være et formuetab i selskabet, som følge af uagtsomme handlinger – og selvom der i finanskredse jo formentlig er pågået megen uagtsomhed under krisen – er det næppe tilfældet for mindre foreninger, det kan være svært at forestille sig.

Min afsluttende vurdering er, at det er et rimeligt og væsentligt personligt spørgsmål for mange at få afklaret det mulige bestyrelsesansvar på et egentlig bestyrelsesmøde – og i forening bør bestyrelsen tage stilling til om man finder det fornødent, at der tegnes en egentlig ansvarsforsikring.

Jeg tror mange ansvarsforsikringer er oprettet simpelthen for at bestyrelsesmedlem – eller hans nærmeste – kan føle at de ”sover trygt” – og det har jeg fuld forståelse for.