Bevar den decentrale vandforsyning

Der er mange trusler mod den decentrale vandforsyning. En af disse er problemer med at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Det er der flere årsager til. Generelt er vores livsstil ændret meget i løbet af de sidste 20-30 år, og der bliver længere mellem specielt yngre personer, der vil og kan afse den nødvendige tid til vandværksarbejdet. Samtidig stiger arbejdsbyrden. Den stadig stigende mængde indberetninger og kontroller giver bestyrelsen rigeligt at se til, specielt når man tager i betragtning, at arbejdet for en meget stor del foregår på frivillig basis. Så alt i alt er der mange timer gemt i en bestyrelsespost i et dansk vandværk.

De udefrakommende krav kan bestyrelsen ikke gøre meget ved, men noget, der kan gøres for at nedbringe arbejdsbyrden, er at modernisere værkets drift, så den tekniske side af sagen giver så få problemer som muligt. Bureaukratiet kan klares i dagtimerne, men tekniske problemer vil opstå døgnet rundt. Det sælger ikke mange billetter til bestyrelsen, at man gang på gang skal op om natten for at starte eller stoppe diverse udtjent udstyr.

Jeg har i omkring 20 år udviklet og installeret styresystemer til vandværker og har i den periode set utallige eksempler på, hvor meget tid der kan spares ved at investere i en modernisering. Mit speciale er styring, overvågning og dataopsamling, men moderniseringen bør i lige så stort omfang omhandle pumper, filtre og ventiler, så alle led i kæden er i god og fremtidssikret stand.

Det er en meget stor beslutning at investere i en renovering af værket. Nogle værker har ikke muligheden, idet bestyrelserne gennem årene har fokuseret mere på at levere billigt vand til  forbrugerne end på at fremtidssikre værket ved at spare penge op til renovering. For stor spareiver kan faktisk lukke værket, og i sidste ende give forbrugerne væsentligt dyrere vand, når forsyningen overgår til kommunen eller et naboværk.

Heldigvis er de fleste bestyrelser opmærksomme på dette og har pengene til rådighed den dag, de beslutter at modernisere. Men derfor kan påholdenhed stadig komme til at koste dyrt. Der er som regel ingen tvivl om, at pumper og andet isenkram skal købes i den bedste kvalitet, men når det kommer til el-delen og tilhørende styresystem, kan man desværre ofte opleve at der købes for billigt. De fleste kan forholde sig til, at en billig pumpe har kortere levetid og evt. bruger mere strøm end en dyr, men de færreste har ikke noget forhold til hvad, der gør enprisforskel på en el-tavle og endnu mindre på et moderne styresystem. Dette er ganske forståeligt. Det kan være svært at gennemskue, om der tilbydes den optimale løsning.

Den lette måde at undgå dette er at benytte det helt unikke netværk, der findes vandværkerne imellem. Forlang en referenceliste og snak med tidligere købere. Der kan man få en masse nyttig viden om produktets funktionalitet og pålidelighed, men også om installationsforløb, efterfølgende service osv. Det er jo ikke uvæsentligt at vide, om man kan regne med en fair service, eller man skal påregne at betale spidsen af en jetjager for at få ændret lidt i programmet.

En el-tavle med integreret system til styring alarmering og dataopsamling skal varetage følgende opgaver
• Styring af pumper, ventiler osv. i daglig brug
• Overvågning af om alt forløber efter hensigten
• Indgriben hvis det ikke er tilfældet ved f.eks. at starte nødpumpe eller lignende
• Alarmering af alle utilsigtede hændelser med klar angivelse af årsag
• Dataopsamling af tællere, måleværdier og driftstider for alle relevante komponenter

Det korte af det lange er, at styringen skal sørge for, at den daglige drift forløber uden brug for indgriben. Alarmeringen skal være så komplet, at man kan være sikker på, at hvis man intet hører fra værket, så kører alt efter hensigten. I den sammenhæng er det vigtigt at gennemtænke alle værkets processer. Et overset punkt er ofte alarmering for manglende filterskyl. Jeg har set mange eksempler på, at man først for sent har opdaget, at filtrene ikke er blevet skyllet i længere tid, selv om man troede, man fik en advarsel herom. Alt for ofte registrerer man bare, at styringen har »bestilt« et filterskyl uden en konkret registrering af, om der har løbet vand gennem filtrene. Det kan koste meget dyrt, og kunne være undgået med en flowregistrering i skyllerøret til få
tusinde kroner.

Styringen skal være så »intelligent«, at den selv starter ekstra pumper m.v. op, hvor det er nødvendigt. Derved fritages den vagthavende for at skulle gribe ind via sin computer. Det betyder igen, at alarmen kan tilgå en person i bestyrelsen, der ikke nødvendigvis har overblik til at fjernstarte pumper m.v.

Dataopsamlingen skal indeholde data nok til at kunne afsløre driftsproblemer som f.eks. forøgelse af ledningstab, men på den anden side skal der ikke være flere data, end det er til at overskue. Min erfaring er, at dataopsamlingen skal være let og tilgængelig, ellers bliver den kun brugt de første 14 dage.Tavlens pris bliver ofte et kardinalpunkt. Men det er med el-tavler som med så meget andet, man får, hvad man betaler for. Den billige løsning luner kortvarigt i kassen, men kan have store mangler. Ud over manglende funktionalitet er der sjældent plads til senere udvidelser og stort set aldrig ledningsmærkninger og tilhørende dokumentation. En sådan el-tavle kan være kassabel efter få år, fordi ingen kan bygge videre eller fejlfinde den uden dokumentationen.

Alt i alt mener jeg, at vandværket i det lange løb får den billigste løsning ved at investere i et produkt af høj kvalitet, der kan fungere og serviceres i mange år. Samtidig får man et virkeligt godt værktøj til at overvåge driften med mindst muligt besvær. Og det sidste er uhyre vigtigt for at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. Med en fornuftig investeringspolitik kan vi bevare den decentrale vandforsyning fremover, og fortsat have noget af verdens bedste og billigste vand.

Styretavle fra Dansk Miljø- og Energistyring A/S. Et eksempel på en veldisponeret tavle.