Ethvert vandværk skal have lavet analyser iflg. bek. for vandkvalitet og tilsyn for at kunne dokumenterer drikkevandskvaliteten. For størstedelen af de målte parametre gælder at vandet er kommet ud til forbrugerne – og drukket, når analyseresultaterne forligger.

Desto større vandværk desto flere analyser / hyppigere kontrol både på værk og ledningsnet. Men hvordan med små / mindre vandværker, der kun får taget én eller to analyser på vandværket om året? Der kan således gå helt op til 12 måneder siden sidste kontrol af om vandværket leverer vand der overholder drikkevandskravene. Men det gjorde det jo ved sidste kontrol – så hvorfor skulle det ikke også gøre det i de 6 eller 12 mellemliggende måneder? Nu har de fleste vandværker jo en rimeligt høj levetid og for hvert vandværk foreligger således årevis af analyseresultater.

Brug dem!

De kemiske parametre
Eksempelvis har nedenstående tre vandværker hvert deres problem at tage hånd om mht. jern (figur 1), nitrit (figur 2) og nikkel (figur 3).

På værket ad figur 1, som viser tidskurven for jern på afgang værk, blev der først gjort tiltag i 2012 efter en årerække med forhøjet værdi på jern, da en hydrofor blev sløjfet (hvor prøven tidligere blev udtaget på)! Herved faldt jernindholdet til under grænseværdien. Alle andre parametre har gennem tiden været overholdt.

For værket ad figur 2 vises nitrit på afgang værk. Her ses en tydelig stigende tendens for nitrit. Desuden er der forhøjet ammonium og jern til trods for fint ilt-indhold. Men så vidt vides har hverken vandværk eller tilsyn fortaget noget for at få styr på et værk som tydeligvis har et voksende problem.

Figur 1

Figur 2

Figur 3

Nikkekoncentrationen, som vises på figur 3, er fra et relativt kystnært vandværk og grafen viser afgang værk som er blandingsvand fra eget værk og ”købevand”. Næsten alle boringer til værket har nikkelindhold omkring 30 μg/L (grænseværdi er 20 μg/L på afgang værk), så der udtages månedligt kontrol på afgang værk til kontrol af blandingsforhold. Desuden monitoreres sulfat-indholdet på boringerne, da en stigning af dette er tegn på en mobilisering af nikkel. Og som det kan ses er blandingen af eget vand og ”købevand” ikke altid helt optimal, men hyppig kontrol giver tiltro til, at det som regel er i orden!

De bakteriologiske parametre
Analyser for bakteriologiske parametre er af lidt mere kritisk karakter, da de er potentielt sygdomsfremkaldende ved indtagelse. Der er således også krav om at analyselaboratoriet, såfremt der konstateres overskridelser, samme arbejdsdag orienterer både værk og kommune.

Det kan være yderst vanskeligt at komme f.eks. forhøjet kimtal til livs på et vandværk. Men til tider er en simpel oversigt over analyserne nok til at gøre konklusioner.

Ad figur 4 vises kimtal v. 22 °C på afgang værk. En gennemgang af analysedatoer viser at størstedelen af de høje tal ligger om efteråret. Vandværket leverer primært til sommerhuse. Således er der et stort forbrug hele sommeren, så vandet i rentvandstanken, der har eget tag, udskiftes rimeligt hurtig om sommeren. Men i løbet af august – oktober, hvor forbruget falder og vandets opholdstid i rentvandstanken øges mens
udendørs temperaturen stadig er ”lidt høj”, optræder typisk et forhøjet kimtal.

Dog er aldrig konstateret overskridelser på ledningsnettet, og der udtages kontrol hos forbruger hver gang der er kontrol på vandværket. Så muligvis har forbrugerne ikke oplevet gener af det forhøjede kimtal på afgang værk.

Stikprøver
Husk at analyserne udtages som stikprøver ud af den producerede vandmængde fordelt over 365 dage, returskylninger, driftsstop, højt/lavt forbrug, sommer/vinter og reparationer. Men netop mængden af analyser vil vise, at der den kommende periode til næste prøvetagning med største sandsynlighed fortsat vil blive produceret vand af en bestemt kvalitet.

Men værker, hvor der forekommer hyppige overskridelser af driftsparametrene jern, mangan, ammonium og nitrit, vil med fordel kunne foretage hyppigere analyser af netop disse parametre. Herved opnås en øget viden om vandkvaliteten ved de driftsforhold, som værket kørte med umiddelbart før prøvetagning. Og optimeres disse driftsforhold burde værket være i stand til at leverer vand som overholder drikkevandkravene.

Kvalitetsstyring
Det er naturligvis muligt at se vandværkets målinger på Jupiterdatabasen, (ligesom de fire eksempler) men det er formålstjenesteligt at have et mere detaljeret overblik over forskellige parametre, f.eks. i et kvalitetsstyringsprogram eller bare et regneark, således at yderligere analyser, egne driftskontroller, driftsforhold og pumpestrategier kan indføres, så det bliver muligt at se evt. sammenhænge.

Som vist ved de fire eksempler er det tydeligt at ikke alle vandværker producerer vand der overholder alle drikkevandskravene – de har konsekvent eller periodisk én eller flere parametre som overskrider disse. Men hvis ikke de ansvarlige på de respektive værker er opmærksomme på mulighederne eller tilsynet i kommunerne ikke påtaler overskridelserne, så bliver forholdene vedr. overskridelser ikke forbedret.

Så brug analyserne. Analyserapporten fra laboratoriet uden anmærkninger er ikke en blåstempling af vandet til evig tid. Det er et øjebliksbillede på det tidspunkt hvor prøvetageren ankom til vandværket og udtog vandprøven. Analyserapporten fortæller kun noget om vand som er pumpet ud! Men over tid har analyseresultaterne en værdi som aktivt skal bruges til at godtgøre at øjebliksbilledet er retvisende, således at der også er tiltro til at værket leverer vand af god kvalitet mellem prøvetagningerne.