Mange vandværker har gennem tidens løb registreret udpumpet vandmængde ved at aflæse hovedmåleren på værket. Flere har også aflæst elforbruget. Disse informationer har for mange dannet grundlaget for analyse af vandværkets driftstilstand. Vandmængden beskriver til dels ledningsnettets tilstand samt det samlede forbrug for en given periode. Elforbruget beskriver maskininstallationens tilstand. Divideres elforbruget op i udpumpet vandmængde bliver resultatet et tal, som beskriver vandværkets energiforbrug, dvs. hvor mange kw koster det at pumpe
en m3 vand ud til forbrugeren. Dette tal skal gerne være konstant gennem hele året. De udsving, som måtte komme, skulle gerne skyldes, at fx. elvarmen i bestyrelsesrummet, når temperaturen begynder at falde eller affugteren starter ved temperaturstigninger om sommeren. Opstår der udsving, som ikke ligger inden for de normale grænser, er det på tide at begynde at analysere på tallene.

Eksempel
Udpumpet vandmængde er normal, men elforbruget er steget. Dvs. der bruges flere kw pr. m3. Hvad kan det nu skyldes? Er det udpumpningen, som er blevet slidt, eller er råvandspumpen stoppet til? På grundlag af de aflæste tal kan det være vanskeligt at finde frem til fejlen. Er råvandspumpen monteret med en timetæller og råvandsmåler, vil disse informationer, såfremt de er aflæst med samme interval som el- og hovedmåler, være medvirkende til at lette fejlsøgningen. Er driftstimerne på råvandspumpen forøget i forhold til indpumpet vandmængde, kan det tyde på, at råvandspumpen eller boringen skal kontrolleres for fejl. Ligeledes kan timetælleren for udpumpningen sammenholdes med udpumpet vandmængde. Er driftstimerne på udpumpningen
stigende i forhold til udpumpet vandmængde, er det her, fejlen skal findes.

Dette er en simpel analyse, som vandværket kan udføre og på den måde være på forkant med problemerne. Denne analyse udføres desværre ikke alle steder, og dette kan blive dyrt for pågældende vandværk.
Eksempel. Driftstimer på råvandspumpen er steget med to timer pr. Døgn for den samme vandmængde. Råvandspumpen har en fem kw motor. Har dette stået på i måske et år, vil det betyde, vandværket har brugt 3650 kWh for meget. (5 kw * 2 timer pr. døgn * 365 døgn).

Aflæsningerne skal ske regelmæssig for at få et nøjagtigt billede af vandværket. Mange vandværker udfører disse aflæsninger, men det kan være svært at overskue den lange liste med tal. Specielt hvis det strækker sig over flere år. Her vil en graf være til stor hjælp.

I dag kan disse informationer indsamles mere eller mindre elektronisk. De fleste systemer kan generere kurver og fremvise de enkelte målepunkter ud fra en tidslinje. En yderligere fordel ved den elektroniske model er, at øjebliksværdier kan indlæses i systemet. Dvs. har vandværket koblet deres hovedmåler til systemet, vil det være muligt at holde øje med fx. natforbruget. Natforbruget fortæller noget omkring ledningsnettets tilstand. Har vandværket opsamlet driftsdata for en længere periode, vil det være muligt at følge en udvikling. Forøges natforbruget uden en ændring af brugernes forbrugsmønster, kan det tyde på en lækage på ledningsnettet. Dette vil hurtigt kunne konstateres, og eftersøgning på lækagen kan sættes ind. Det har endvidere den fordel, at vandværkspasseren ikke behøver at komme på vandværket i nattetimerne for at konstatere natforbruget, og spildprocenten kan reduceres.

Med de elektroniske muligheder der findes i dag, er der store muligheder for at lette den daglige drift for vandværks-passeren, så denne ikke længere skal komme dagligt på vandværket for at notere data. Samtidig har bestyrelsen selv mulighed for at se data direkte på systemet.

I dag er det muligt at få systemer, som kan udnytte de komponenter, som allerede forefindes på vandværket. Det være sig flovmåler, relæer til pumper, tryktransmitter mv. Systemet aflæser de signaler, som komponenterne afgiver og gemmer værdien. Med de gemte værdier kan der nu udarbejdes grafer, rapport til bestyrelsen, men frem for alt kan vandværkets driftstilstand følges, således man altid har den mest økonomiske drift.

Som en ekstra fordel kan disse elektroniske systemer være med til at opretholde interesse for vandværket, idet forbrugerne kan få adgang til informationer. Med den øgede interesse og lettelse af arbejdsopgaver kan det forhåbentligt blive lettere at få hvervet nye medlemmer til vandværkets bestyrelse og til opgaven som vandværks-passer.

Brøndborerfirmaet Poul Christiansen A/S kan i dag tilbyde et system, Wada, som for få midler kan løse denne opgave. På vandværket opsættes en dataopsamlingsenhed. Denne forbindes til de signalgivere, som data ønskes indhentet fra. Wada gemmer dataen på en hjemmeside, www.wada-net.dk. På denne hjemmeside har vandværket adgang til dataen via en adgangskode og et brugernavn. Systemet kan udbygges med alarmer som sms eller e-mail samt filterstyring.