Decentral vandforsyning – enkeltindvindinger
Der er i 2009 stadig mange forbrugere, der har selvstændig vandforsyning, enten fordi man af princip ikke vil tvinges ind under en offentlig vandforsyning, eller fordi de aktuelle forhold betyder, at det er den eneste fornuftige løsning.
Der kan være mange gode grunde til at opretholde de private brønde/boringer, da der ofte vil være tale om meget lange stikledninger og dermed store økonomiske udfordringer samt risiko for både trykmæssige og bakteriologiske problemer.
Ud over de private husholdninger er der også en hel del landbrug, der foretrækker selv at sørge for den nødvendige vandforsyning til dyreholdet.
Det kan siges at være »skidt« for det lokale vandværk, men i nogle tilfælde med små vandværker, og meget store ejendomme er det nærmest en fordel. Hvis vandværket kun udpumper 8-10.000 m³ eller omkring 30 m³/døgn, og malkebesætningen ligger over 100 m³/døgn vil det være en belastning for vandværket, og hvis besætningen så pludselig sættes ud, står vandværket med et alt for stort anlæg!
Vandkvaliteten skal stadig være tilfredsstillende, selv om kravene ikke er helt så skrappe som ved en offentlig forsyning, men dette kniber det med i mange tilfælde. Især hvor der er tale om vandforsyning fra en gammel brønd er der ofte problemer med bakteriologien.
Uanset om der er tale om en boring eller brønd, og om vandet bruges direkte, eller der er monteret et filteranlæg, er det vigtigt, at der holdes øje med anlægget, så der ikke pludselig opstår større problemer, der altid vil medføre uventede omkostninger og bøvl med myndighederne.
Kontrollen kunne evt. udføres af myndighederne, men det er vist rigeligt, at de holder øje med vandkvaliteten. Dette kræver dog en god grad af selvdisciplin, så den enkelte forbruger enten selv har forstand på anlægget eller sørger for, at en smed eller specialist på vandforsyningsområdet fører det nødvendige tilsyn.
Det er en kendsgerning, at det altid er billigere at vedligeholde anlægget frem for at reparere, når skaden er opstået.
Problemerne med coli forurening og for høje kimtal skyldes i de fleste tilfælde dårlig vedligeholdelse, og vi ser mange brønde med et utæt dæksel lige i jordoverfladen, så regnvand kan løbe direkte ned i brønden.
Dækslet på brønden, eller tørbrønden med boring i bunden, skal minimum være hævet 30 cm. over det omliggende terræn, som skal anlægges med fald væk fra brønden for at undgå nedsivning af overfladevand.
Når brønden er renoveret og desinficeret skal man regne med, at der går relativ lang tid, før der kan udtages en godkendt vandprøve, der skal skylles meget vand gennem anlægget, og den sikreste og hurtigste måde er simpelthen at åbne for hane og lade det løbe i flere uger, før der igen ofres penge på en laboratorieanalyse.
Der er som nævnt stadig mange steder, hvor det også for samfundet er en fordel med indvinding ved de enkelte ejendomme, men forholdene skal undersøges grundigt, før man evt. beslutter at investere i ny boring og/eller nyt filteranlæg.