Den 1. februar 2007 indgik folketingets partier (på nær Det Radikale Venstre) et forlig om ny lovgivning, kaldet vandsektorloven, om den fremtidige vandforsyning i Danmark. Samme dag fremsatte de samme partier en stoplov, der trådte i kraft straks ved fremsættelsen, som satte en stopper for kommunernes salg af de offentlige vandforsyninger, for derefter at putte mange mio. kr. i kommunekassen uden en ekstra stor afgift til staten på 50 til 60 procent af beløbet. Cirka 15 kommuner nåede inden stoploven at sælge vandforsyningerne.

Det store forlig skulle udmøntes i lovgivning, som skulle gælde fra den 1. januar 2009. Det første lovudkast blev fra Miljøministeriet den 24. januar 2008, og indeholdt følgende hovedelementer: Adskillelse af myndighed og drift (selskabsgørelse), indførelse af benchmarking, ny økonomisk regulering baseret på en prisloftregulering, etablering af et forsyningssekretariat, oprettelse af en teknologiudviklingsfond og vejledning af vandsektoren om anvendelse af miljø- og energiledelse.

I FVD’s høringssvar fra 30. januar 2008 i de generelle bemærkninger til lovforslaget, fremgik det af Konkurrenceredegørelsen 2003, at man mente, at der var et etydeligt effektiviseringspotentiale inden for vandsektoren, som blev anslået til over en mia. kr. årligt.

FVD har under hele forløbet fokuseret meget på, at de fremtidige krav til den enkelte vandforsyning ikke må betyde en opdeling i såkaldte A og B forsyninger.

I dag er det således, at alle vandforsyninger, uanset om de er kommunale eller private, arbejder efter nøjagtig de samme retningslinjer.

Ved at indføre prisregulering for vandforsyninger, som udpumper mere end 200.000 kubikmeter vand om året, sker der en opdeling i to slags vandforsyninger.

Det behøver ikke at bevirke, at nogle vandforsyninger ikke behøver at indføre benchmarking eller ikke behøver at arbejde efter samme kontoplaner m.m. Det er FVD’s opfattelse, at der sagtens kan indføres samme regler for alle vandforsyninger, evt. med reducerede systemer for de mindre forsyninger.

Heller ikke i vandforsyningsloven bør der være forskel på vandforsyninger med over eller under 200.000 kubikmeter vand udpumpet vandmængde.

Desuden gøres der opmærksom på, at den private vandforsyning er forbrugerejet og forbrugerstyret, hvor det er forbrugerne, der godkender regnskaber og budgetter.

Den 29. februar 2008 udsender Miljøministeriet en pressemeddelelse, hvori der står: Miljøminister Troels Lund Poulsen og forligspartiernes ordfører udsætter nu fremsættelsen af det lovforslag, som skal gennemføre forliget om vandsektoren. Det besluttede miljøministeren på et møde med forligskredsen torsdag den 28. februar.

Mødet var indkaldt for at drøfte høringssvarene på lovforslaget om vandsektoren, som netop har været udsendt i høring.
»Det er en ny og omfattende lovgivning, som skal sætte rammerne for sektoren mange år frem i tiden. Jeg havde gerne set, at vi kunne have fremsat lovforslaget til foråret som planlagt«, siger miljøminister Troels Lund Poulsen.

»Men høringssvarene har vist, at der er en række spørgsmål i både Miljøministeriets og andre ministeriers lovgivning, som skal uddybes, inden vi kan fremsætte et lovforslag, som gennemfører det politiske forlig om vandsektoren«.

Der var derfor enighed mellem forligspartierne og mig om, at lovforslaget udsættes til efteråret 2008, og at tidspunktet for, hvornår den nye lovgivning skal træde i kraft, udskydes med et år til den 1. januar 2010.

Den 4. juli 2008 udsendte Miljøministeriet et nyt lovudkast, som så skulle behandles i den nuværende folketingssamling til ikrafttrædelse den 1. januar 2010.

Gebyrer eller statsafgift?
En anden meddelelse fra Miljøministeren fra den 21. december 2007 hvori det hedder: I forbindelse med kommunalreformen blev spørgsmålet om betaling af gebyrer og det skærpende hjemmelskrav, der gælder i forbindelse med opkrævning af skatter, bragt. Justitsministeriet har den 13. september 2007 oplyst, at ministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at opkrævning har karakter af en skat i grundlovens §43 forstand, og at lovgivningen for så vidt angår opkrævning af betaling for vandindvindere efter miljømålslovens §35 og vandforsyningslovens §52 c børudformes, således at det skærpende hjemmelskrav i grundlovens §43 opfyldes. Der er nu iværksat et arbejde for at kunne udarbejde forslag til de nødvendige præciseringer og den rette konstruktion i lovgivningen. Der vil snarest herefter blive fremsat et lovforslag i Folketinget.

Den 16. juni 2008 sendte ministeriet et brev til alle kommunalbestyrelser i Danmark, der lyder således:

Afgift for indvinding af grundvand
Kommunerne skal i henhold til vandforsyningsloven og miljømålsloven opkræve en betaling hos vandværkerne og virksomheder til dækning af statens og kommunernes udgifter til hhv. grundvandskortlægning og indsatsplanlægning m.v.

I et brev af 4. januar 2008, anmodede By- og Landskabsstyrelsen kommunerne om at sætte opkrævningen af både det statslige og kommunale beløb i bero, indtil grundlaget for opkrævningen var fastlagt.

Med vedtagelse af finansloven den 16. april 2008 blev grundlaget for opkrævningen i 2008 fastlagt.

Af tekstanmærkningen til finansloven for 2008 fremgår således, at der skal opkræves en afgift på 25,5 øre pr. kubikmeter grundvand, der pr. 1. januar 2008 er meddelt indvindingstilladelse til, heraf 4,9 øre til kommunerne og 20,6 øre til staten.

Det forventes, at tekstanmærkningen vil blive afløst af en ny hjemmel ved fremsættelse af lovforslag i efteråret, som ændrer miljømålsloven og vandforsyningsloven med ikrafttræden pr. 1. januar 2009.
Flere kommuners forvaltninger påstår stadig her i efteråret, at denne bestemmelse har de ikke fået noget at vide om.

Mit råd til dem skal være, så læs ovenstående.

Som det fremgår af dette har FVD’s ledelse brugt megen tid på at udarbejde høringssvar til mange både lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer m.v. samt deltaget i udvalg og møder om vandforsyningen.