Står kvalitetssikring også øverst på dagsordenen i jeres vandforsyning? Så er I i selskab med flere tusinde danske vandværksfolk, som i øjeblikket arbejder med at gøre Dokumenteret DrikkevandsSikkerhed (DDS) eller tilsvarende systemer til styringsredskab nr. 1 på danske vandværker.

Men måske oplever I kvalitetssikring som en særlig udfordring til netop jeres organisation? Store forsyninger har typisk mange tekniske installationer og arbejdsrutiner, som skal kortlægges og risikovurderes. Mindre forsyninger har færre, men har også færre ressourcer at sætte ind. Pointen er, at alle skal finde et niveau, som passer til netop deres forsyning.

Netop nu er tiden ved at blive en faktor. Selvom de lokale kvalitetsmål først skal være implementeret med udgangen af 2014, er der tale om et projekt, som I skal gennemføre samtidig med den daglige drift, og som kræver hele organisationens engagement for at blive en succes.

Udfordringer i processen
Lillerød Vandværk tog de første skridt i retning af DDS, længe før begrebet for alvor var etableret i debatten. Ganske vist handlede værkets målsætninger dengang udelukkende om de tekniske installationer, som Krüger gennemgik i forbindelse med et fast årligt servicetjek. Men tankegangen var den samme som i DDS: Vi undersøger tingene, laver en risikovurdering og får et dokument, som vi kan bruge i den videre indsats.

Udfordringen var, at organisationen blev gjort opmærksom på en række forhold, som krævede investeringer ud over det sædvanlige i forbindelse med service og vedligehold på ad hoc-plan. ”Hvorfor skal vi nu lige bruge penge på f.eks. en dyr mekanisk ventilation af iltningsrummet, når værket i øvrigt fungerer optimalt?”, er et eksempel på de spørgsmål, som jævnligt dukkede op på bestyrelsesmøder de første år. Styrken ved diskussionen var til gengæld, at den vænnede hele organisationen til at tænke service og vedligehold ud fra en proaktiv synsvinkel. Dermed blev vejen banet for i dag at gøre det samme i forhold til sikring af vandkvaliteten.

Kvalitet for alle
Men hvad er så kvalitet? Ja, ud fra Miljøministeriets Bekendtgørelse vedrørende kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg er det noget, som den enkelte forsyning selv fastlægger, så længe den i øvrigt overholder Miljøstyrelsens retningslinjer. Derimod er der klare krav til, hvordan målene sikres i praksis. I korthed går de ud på, at tekniske installationer, driftsrutiner og forureningsrisici skal kortlægges og vurderes. Derudover skal forsyningen udarbejde en handleplan samt en plan for opfølgning.

Men bekendtgørelsen rummer en paragraf, som også ledelse og medarbejdere på Lillerød Vandværk har lagt mærke til. Det er nemlig kun værker med en årsproduktion over 750.000 m3, der har pligt til at benytte certificerede kvalitetssikringssystemer som DDS. Mindre værker som Lillerød, der producerer 700.000 m3, kan nøjes med deres egne systemer.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor de skulle gøre det. Det tager tid at udvikle kvalitetssystemer, og DDS foreligger jo allerede. Desuden kan systemet skaleres, så det passer til den konkrete forsynings størrelse. Endelig bygger det på HACCP, som er en fælles standard for fødevareindustrien. Det sidste er helt afgørende, da DDS indføres for at sikre forbrugerne rent drikkevand og garantere deres tryghed.

Tid til handling
I skrivende stund har danske vandværker godt et år til at implementere DDS eller tilsvarende kvalitetssystemer i den almene vandforsyning. Lillerød Vandværk begyndte processen med de årlige servicetjek i 2007 og tog fat på at implementere DDS i 2012. Krüger har været med hele vejen og understøttet processen med dokumentation, rådgivning og nødvendige leverancer.
DDS er et veldokumenteret system, som allerede fungerer mange steder. Nøglen til succes er at vælge DDS på det rigtige niveau samt give tid til spørgsmål og debat, så hele organisationen kommer med og engagerer sig. Lillerød havde en masse erfaring med i bagagen og kom i mål, før Miljøministeriets bekendtgørelse trådte i kraft. Alle kan nå det før udgangen af 2014, også uden at processen bliver forceret.