Tema: Fra nedbør til råvand
Vandværkets indvindingsopland er det område, hvorfra vandet strømmer til vandværkets kildeplads og dermed indvindingsboringer. I vandværkets indvindingsopland findes grundvandsmagasinet og derfor vandværkets mængde af råvaren, som er udgangspunkt for at levere det naturligt rene drikkevand til forbrugerne.
Jordlagsforholdene og nedbørsmængden er afgørende for, hvor meget grundvand, der kan dannes i indvindingsoplandet. Desuden kan komplicerede jordlagsforhold medføre, at indvindingsoplandet er vanskeligt at fastlægge. Indvindingsoplandet kortlægges derfor som et tilnærmet område for grundvandsdannelsen. Det er miljøcentrenes opgave at foretage kortlægningen – den hydrogeologiske kortlægning, som udgør grundlaget for indsatsplanen. Vandværkerne kan få oplysninger omkring potentialekort, kortlægning, indvindingsopland, forureningskilder, indsatsplaner m.m. hos det pågældende miljøcenter.
Nedbøren påvirkes af luftforurening og er dermed påvirkelig overfor såvel lokale som globale forhold, f.eks. syreregn fra større industriområder til sprøjtning lokalt på marken i indvindingsoplandet. Derfor skal man ikke bestille prøvetagning til boringskontrol i perioder, hvor der er risiko for sprøjtning i nærområdet.
Kort fortalt indeholder jorden forskellige jordlag, som vandet siver ned igennem.
I muldlaget findes et astronomisk højt antal af bakterier og organismer pr. gram jord, og her foregår det første vigtige trin af rensningen. Her omsættes de bionedbrydelige pesticider, olie, spildevand, m.m. Muldlaget udgør derfor en vigtig beskyttelse af grundvandet.
I sand- og lerlag under muldlaget renses vandet for bakterier og organismer og i lerlag mest ved hjælp af kemiske forbindelser eller tilbageholdelse (tæt) af stoffer.
Turen gennem jordens rensningsanlæg gør vandet rent, og i større dybde er vandet renset for de bakterier, som man skal undgå i drikkevandet. Det har nu også fået opløst salte og mineraler, så det smager godt.
Nitrats skæbne!
Ny forskning har vist, at der også foregår en stor omsætning af nitrat ved hjælp af mikroorganismer, selv i de øverste iltholdige zoner i både den umættede og mættede grundvandszone med indhold af ilt. I større dybde uden ilt omsættes nitrat ved den såkaldte denitrifikationsproces.
Det er derfor alt mulig grund til at sætte spørgsmålstegn ved de modeller, som ikke tager hensyn til ”ny viden om nitrats skæbne”, og som måske fejlagtig viser, at vandværket vil få nitratproblemer og dermed foreslås en dyr indsatsplan.
En skitse over boringens opbygning ses af figuren her. Det er meget vigtigt, at pumpen ikke placeres for dybt, og sænkningen af vandspejlet sker ned i boringens filter. Dette kan medføre hurtig fældning af jern og mangan, og lukker filteret.
Boringen udbygges bedst med en overbygning, hvori de tekniske installationer monteres.