Fremtidens vandværk / decentral vandforsyning

Den decentrale vandforsyning er i perioder under angreb fra forskellige myndigheder/eksperter, hvor nogle mener, at vi skal ned på 50 vandforsyninger i løbet af nogle år, og myndighederne vil have udarbejdet en »Benchmarking«, hvor alle vandforsyninger over omkring 200.000 m³/år tilsyneladende skal sammenstilles med store kommunale vand- og spildevandsanlæg, hvilket ikke på nogen måde kan være relevant.

Det er muligt, at det i udlandet kan være en fordel med få og store vandforsyninger, men med den situation vi har i Danmark, hvor vi, de fleste steder, er begunstiget med rigeligt grundvand i en god kvalitet, vil det altid være en fordel at bevare den decentrale forsyning i videst muligt omfang.

Hvor mange og hvor store vandværker, der bliver tale om i fremtiden, er umuligt at spå om, og det er helt klart, at nogle vil bukke under, da analyseudgifterne efterhånden udgør en meget stor post på regnskabet for små vandværker, og hvis bestyrelsen ikke sørger for at passe (få passet) vandværket optimalt, kan der hurtigt blive tale om en forurening, der kræver masser af arbejde og ekstra analyseudgifter.

Grænsen for antal forbrugere i de fremtidige vandforsyningsanlæg er meget flydende, da både afstand til nabovandværker, vandkvalitet og bestyrelsens ihærdighed vil være afgørende faktorer.

Der er flere vandværker med noget under 100 forbrugere, der klarer sig udmærket i dagens Danmark, og andre med både 4 og 500 der giver op, men det er vor opfattelse, at veldrevne anlæg med mere end 200forbrugere og en fornuftig prispolitik, udmærket kan levere en optimal vandkvalitet til en, for forbrugerne, attraktiv pris.

Hvis vi skal opnå den optimale forsyningssikkerhed også fra små og mellemstore vandværker, skal vi sikre en god kvalitet og kontrol men forsøge at undgå de store papirmængder. Det er logisk, at der vil blive tale om en øget kontrol fra myndighederne, men hvis vi kan undgå de store overskrifter i aviserne, dvs. tage hånd om problemerne når de opstår og reagere positivt ved den første måling med bakteriologiske problemer, der desværre ofte viser sig at være en fejlmåling, og måske få myndighederne til at acceptere en verificering af problemerne, før de skal optræde som konkrete resultater på vandværkets papirer, er vi nået langt.

Det har vist sig, at langt hovedparten af de vandværker, der får en anmærkning om bakteriologiske problemer, bliver frikendt ved kontrolanalysen, men der er selvfølgelig stadig en del steder, hvor der viser sig at være reelle problemer, og i disse tilfælde er det nødvendigt at bestyrelsen og myndighederne reagerer hurtigt og konsekvent.

Vi kan undgå en del af problemerne ved en fornuftig overvågning af forholdene, og et generelt godt kendskab til det aktuelle anlæg.

Det er vigtigt, at bestyrelsen har et godt kendskab til de aktuelle forhold på vandværket, så der ikke pludseligt opstår problemer, der kunne være undgået.

Dette betyder ikke, at man skal gå rundt og inspicere alle anlægsdelene flere gange om ugen, da uforudsigelige hændelser alligevel ikke kan forhindres, men en normal/grundig løbende vurdering vil være hensigtsmæssig.

Lækage på stigrør både ved råvands- og rentvandspumper kan i et vist omfang konstateres ved kontrol af el-forbrug i forhold til udpumpet vandmængde, og indtrængning af rødder i reservoirbeholderen, der ligefrem kan ses fra nedgangslemmen, kan også konstateres blot ved et kig ned i beholderen.

Vi må erkende at uanset kontrollens omfang, kan vi ikke forhindre alle uheld, men ved en fornuftig håndtering kan skadevirkningerne begrænses.

Det vil være relevant at få udarbejdet en tilstandsvurdering på hele anlægget, så bestyrelsen ved lidt om, hvor der primært skal sættes ind, og dermed tage hensyn til behovet for renovering/reparation i de langsigtede budgetter.

Én af de primære opgaver mht. tilstandsvurdering er reservoirbeholderen. Det er ikke et sted man færdes til daglig, men det er nødvendigt, at bestyrelsen får et overblik over dens tilstand, da det i flere tilfælde har vist sig, at der var store fejl og mangler hernede.

Eftersynet kan gennemføres på flere måder og med forskellige økonomiske konsekvenser. Vælges en dykkerundersøgelse, kan beholderen »støvsuges« ved samme lejlighed, men den skal alligevel tømmes, før evt. reparationer kan udføres.

Den lidt mere enkle metode er at få sænket vandstanden til under 1 meter, hvorefter vi kan inspicere den, iført rene og desinficerede vaders, og få taget de nødvendige billeder samt vurdere forholdene bedst muligt.

Når der er et overblik over behovet for reparationer, planlægges arbejdet, og der etableres en omkobling, så forsyningen til forbrugerne kan opretholdes i den nødvendige periode.

Hvis der er behov for en bare lidt grundig rensning af beholderen, skal den alligevel tages ud af drift og tømmes, da man ikke kan gennemføre en rensning med den i funktion.

I mange tilfælde vil det være fornuftigt at gennemføre en total renovering på én gang, men der er ikke to anlæg, der er ens, så det afhænger af en vurdering i de enkelte tilfælde.

Det viser sig også en del gange, at den billigste løsning på lidt længere sigt er opførelse af helt nyt anlæg.

Lad os i fællesskab arbejde på en bevarelse af den decentrale vandforsyning i Danmark med en fornuftig kontrol og en optimal forsyningssikkerhed/- vandkvalitet og være opmærksom på, at der er lige så mange problemer med bakteriologien på de store vandforsyninger, som ved de mindre.