Der er indenfor de senere år sket meget i vandsektoren, specielt for de mindre private vandværker.

En ny generation er ved at tage over, hvilket indebærer, at den gamle »vandværks-passer« er ved at gå på pension. Den daglige eller ugentlige tur til vandværket hvor opgaver som pejling af vandspejl, returskylning af filtre, fylde luft på hydroforen, »føle over« på rentvandspumperne, aflæse vandmålere, eller bare lytte, om der skulle være en forkert lyd. Der kunne nævnes langt flere opgaver, som den pligtopfyldende passer så en ære i at få klaret.

I dag kan næsten alt klares elektronisk, og den nye vandværks-passer kan sidde derhjemme og få alle informationer via sin PC eller mobiltelefon. Indløber der en alarm, skal han ikke skynde sig hen på værket, men derimod bare ringe til den pågældende håndværker, som herefter klarer resten.

Bestyrelsens opgaver er i dag mere overordnede. Hvis vi starter med boringerne/kildepladsen. Ofte var boringerne placeret praktisk i en cirkel rundt om vandværksbygningen.
I dag er kildepladsen ofte specielt udpegede områder, hvor forundersøgelser har dokumenteret gode indvindingsmuligheder med god vandkvalitet og ikke mindst en god beskyttelse af vandmagasinet. Ofte bliver disse grundvandsdannende arealer pålagt restriktioner med hensyn til dyrkning samt anden aktivitet. Den bedste løsning for et sådant indvindingsområde vil selvfølgelig være en braklægning, men det er kun de færreste vandforsyninger, som magter en sådan løsning rent økonomisk.

De nye analysemetoder for drikkevand, som blev indført for et par år siden, har også givet anledning til yderligere aktivitet på vandværkerne. Metoden indebærer, at man i væsentlig flere tilfælde og i langt større omfang kan konstatere coliforme bakterier i drikkevandet. Vandværkerne var frustrerede over at få oplysninger om, at: »vores vand er blevet forurenet«. Sandheden er jo også, at vandet er af samme kvalitet som tidligere. Forskellen er, at man tidligere kun målte aktive bakterier, hvor man i dag måler både aktive og inaktive bakterier.

Miljøstyrelsens bemærkning til de frustrerede vandværker er, at det er ikke nogen skade til, at – specielt de mindre vandværker – får strammet op på hygiejnen. Det har da også vist sig, at mange ældre vandværker, som er bygget ud fra datidens standarter, slet ikke kan leve op til de hygiejnekrav, som stilles i dag. Typiske skavanker kan være dårlige beton-konstruktioner med revner, hvor rødder kan vokse ind. Dækadskillelsen mellem reservoir og vandværksrum er ofte udstyret med mange gennemføringer for rør og andre installationer. Disse gennemføringer er ofte ikke nok sikrede, idet bare en enkelt millimeter luftgab giver adgang for smådyr, som søger det fugtige miljø. Specielt udendørs beliggende adgangsgennemføringer er følsomme overfor indtrængning af snegle, snavs fra luften samt andet organisk materiale. Alle ventilationshuller bør forsynes med fintmasket net eller ligefrem luftfiltre. Vandværker med åbne filtre bør have en totaladskillelse mellem filterrum og de øvrige rum.

Vi nærmer os tiden, hvor vandværket ikke længere kan drives af en bestyrelse udvalgt blandt byens beboere, men derimod en mere professionel og evt. lønnet ledelse.

Mange vandværker – specielt de helt små – har valgt at lade sig nedlægge og blive indlemmet under et større værk, idet mange udgifter er de samme, hvad enten man er et stort eller lille værk og vandprisen bliver derfor for høj for de helt små værker. I disse el-sparetider vil jeg ikke undlade at fokusere på et vandværks valg af pumper. Det er meget vigtigt, at en pumpe er dimensioneret
korrekt udfra den ydelse og det ryk, som der er behov for. Specielt dykpumpen i en boring kan være en stor energisluger, hvis ikke den er korrekt valgt. Samtidig bør den med jævne mellemrum kontrolleres, da f.eks. en okkerbelagt eller slidt pumpe er meget uøkonomisk. En borings karakteristik kan også ændre sig, således at der på et tidspunkt kan blive behov for at udskifte til anden pumpetype for at opretholde lavt strømforbrug for den samme vandmængde.

Sluttelig vil jeg nævne lidt om vandværkets boringer. Da miljømyndighederne har pålagt vandværkerne et fastlagt analyseprogram, vil man her blive gjort opmærksom på, hvis der sker et skred i råvandskvaliteten, og kan gribe ind herefter. Men når man taler om en borings ydelse, er det ikke altid, at der tænder en rød advarselslampe, hvis ydelsen falder på en boring, idet én eller flere andre boringer automatisk »træder til«. Det er derfor vigtigt, at man med jævne mellemrum kontrollerer den enkelte borings ydelse. Der kan være tale om fald i vandspejlet på grund af overpumpning, og den pågældende boring må måske have en pause for at se, om vandspejlet kommer tilbage. Der kan være tale om okkerbelægninger i boringens filter, og filteret må renses for igen at opnå den oprindelige ydelse. En kalkboring kan »klokke til«, og der må en tryksyring til for at få den samme ydelse som førhen. Der kan ikke siges noget generelt om, hvor ofte en boring bør renses/syres, idet mange forhold spiller ind, specielt vandets kemiske sammensætning. Nogle boringer kan være i drift i både 20 og 25 år uden, at der er behov for rensning og aktivering, hvorimod andre boringer bør renses med f.eks. 2-4 års interval. Et højt driftvandspejl (lille afsænkning) i en boring giver den bedste driftøkonomi.