Uddrag. Denne vigtige artikel har været bragt i Aktuel Naturvidenskab, og kan læses i sin helhed på aktuelnaturvidenskab.dk, nr. 6-2014.

Af Nina Cedergren er professor v. Institut for Plante og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. ncf@plen.ku.dk

Verden omkring os, vores mad og vi selv består af kemikalier. Nogle af disse kemikalier er reguleret af lovgivningen, andre er ikke, og bag­grunden for dette virker ikke altid helt logisk. Forfatteren efterlyser en mere saglig debat om, hvad vi vil acceptere af kemikalier i fx vore fødevarer og drikkevand.

Frem til 1960’erne var så godt som ingen kemikalier reguleret. Virksomheder kunne udlede, hvad de ville, og folk kunne bruge alle mulige produkter uden viden om, hvad der var i dem. Og det gjorde de. To hændelser satte imidlertid fokus på nødvendigheden af at vide, hvad der sker med kemikalier i miljøet, og hvilken virkning de har på menne­sker og miljø. Den ene hændelse gik under navnet Minimata-sygen. Den opstod i 1956 i den japanske fiskerby Minimata, hvor folk fik motoriske forstyrrelser, og kvinderne fødte voldsomt hjerneskadede børn. Det viste sig, at symptomerne skyldtes methyl-kviksølv udledt med spildevandet fra en nærliggende industri til havet, hvor det akkumulerede op gennem fødekæden og endte i de fisk, som befolkningen spiste.

Den anden hændelse var, da man blev opmærksom på miljøvirkningerne af den voldsomme brug af insektmidler som fx DDT efter anden verdens­krig. Det blev i 1962 malende beskrevet af Rachel Carson i bogen The Silent Spring, hvor forfatteren undrede sig over, hvor lydene af svirrende insekter og syngende fugle var blevet af.

Til sammen skabte disse begivenheder en vældig global debat omkring de negative virkninger af menneskeskabte kemikalier. En debat, der dan­nede grobund for den regulering, vi i dag har af primært industrielt pro­ducerede kemikalier.

Læs hele artiklen her – Grænseværdier, Aktuel Naturvidenskab, 2015

Ny tabel Pesticider i fødevarer 2016_Ny Tabel