Problemerne/opgaverne for de danske vandværker er mangeartede; vi skal sikre en optimal vandkvalitet, hvilket langt de fleste bestyrelser gør en meget stor indsats for, men vi skal også prøve at få den korrekte information ud til forbrugerne, herunder især til pressen og politikerne.

I øjeblikket er der fokus på forureningen af et antal vandværker, hvor de store regnmængder får skylden, og det er sikkert også korrekt i et væsentligt omfang.

Problemet opstår, når eksperter/professorer kører frem med ønsker om smiley ordninger, hvor vandværkerne skal fratages sine vanddråber første gang, der konstateres en overskridelse af værdierne, og vi samtidig gang på gang kan konstatere, at der i første forsøg findes overskridelse af de bakteriologiske værdier, mens der i omprøverne i mange tilfælde intet kan påvises. Dette koster allerede i dag mange penge til omprøver, men skal det også koste på smiley kontoen, bliver det da helt uoverskueligt.

At pressen (TV 2) har fundet ud af, at den store mængde regn, vi har fået i sommer, får vandrørene til at sprække, så regnvandet kan sive ind, fortæller nok mere om journalisterne end om virkeligheden, men det er et problem, at informationen kommer ud til alle danskerne uden kommentarer.

Den ene kommentar i TV Avisen var fra en ældre dame, der slog hænderne sammen og udbrød »Jamen det er jo forfærdeligt, jeg troede kun det var landbruget, der forurenede, hvis naturen også gør det, bliver det jo meget vanskeligt at sikre sig!!!!«

Taler vi reservoirbeholdere og ikke vandrør, er det helt korrekt, at dårligt vedligeholdte beholdere er et problem og da især ved store regnmængder, og selv velholdte beholdere kan give problemer, hvis uheldet er ude!

Det er under alle omstændigheder vigtigt, at vandværkerne opretholder en optimal vedligeholdelse af hele anlægget, så vi ikke ser for mange tilfælde som vist på billederne på næste side!

Vi har efterset mange reservoirbeholdere i tidens løb, og en del af dem har været i en meget dårlig forfatning, men langt de fleste er helt i orden, udover måske at trænge til en rengøring.

En del af eksperterne kæmper for at få lukket de private vandværker, så danskerne udelukkende skal forsynes fra et begrænset antal store vandforsyninger, uden at vi kan se ret mange fordele ved dette, prisen bliver i hvert fald ikke mindre, og ved en evt. forurening er vi jo sikre på, at mange mennesker bliver påvirkede.

Sprøjte- og dyrkningsfrie zoner
Det andet store problem, vi har i dag, er debatten om dyrkningsfrie zoner rundt om boringerne.

Hvis vi skal følge de eksperter, der er mest fremme i medierne og sikre en radius på minimum 300 meter rundt om alle boringer, bliver der ikke meget tilbage til landbrugsdrift, og det, man kan opnå af fordele for vandkvaliteten, er reelt intet som helst.

Det er ikke mange år siden, vi ikke kunne få tilladelse til etablering af nye boringer inden for bygrænsen, vi skulle ud på landet, hvor risikoen for en forurening var langt mindre, og vi tror stadigvæk, at landbruget godt nok anvender flere kg aktiv stoffer end byboerne, men de bruger dem noget mere professionelt.

Selvfølgeligt kan vi finde en landmand, der sviner med sin sprøjtning, men det er langt lettere at finde en bybo, der sprøjter i blinde for ikke at skulle bruge en hakke i sin have!

Desuden er det mere et spørgsmål om at vælge den rigtige brøndborer og sørge for at få sin boring etableret korrekt, så (skorstenseffekten)/faren for nedsivning langs med forerøret minimeres. Hvis der ikke er forseglet korrekt med bentonite i boringen, opstår der en situation, hvor overfladevandet (sprøjtemidler/gylle) kan løbe uhindret ned i grundvandsmagasinet! 

Det er en kendsgerning, at den forurening, der kan konstateres i nogle af boringerne, i mange tilfælde siver ned i grundvandsmagasinet langt fra boringerne, og at det derfor ikke vil have nogen som helst virkning (udover en psykologisk) at håndhæve en 300 meter grænse, eller ca. 70 ha pr. boring.

I stedet for at bruge formuer på at finde nye kildepladser kunne man med fordel bruge en del af pengene på at sikre gamle og dårligt udførte boringer, hvor skorstenseffekten er konstateret eller sandsynlig og dermed forlænge kildepladsens levetid.

Boringer af ældre dato er selvfølgeligt ikke udført i henhold til de nuværende krav, og der er en del af dem, der bør renoveres/forseg-      les korrekt, men også i de senere år er der udført boringer, hvor der er anført en del mere bentonite på borerapporten, end der er fyldt i boringen, og det kan blive et problem.

Kravene til borearbejdet er sådan set gode nok, men vi mangler, at alle overholder dem, og at enkelte ikke kun tænker på at blive hurtigt færdige med størst muligt overskud!

Det ville være dejligt, hvis der blev købt lige så mange tons bentonite til forsegling af boringer, som der er anført på diverse borerapporter/fakturaer!

Derudover ser vi frem til, at alle i branchen bliver ansvarsbevidste og anvender de rigtige komponenter på de rigtige steder.

Uanset om det er en boring »blot« til markvanding, eller til vandværker, hvor slutresultatet er et levnedsmiddel, er der i mange tilfælde tale om det samme grundvandsmagasin, og kravene til borearbejdet bør være de samme.