Da vand iht. til den nye bekendtgørelse 132 er at betragte som en fødevare, stilles der i dag langt højere krav til leverandører af vand.

Der er vigtigt, at hygiejnen er i top på vandværket, således at man minimerer risikoen for en mikrobiologisk forurening. For at minimerer risikoen for mikrobiologiske forureninger, kan man med fordel foretage visse tiltag på vandværket.

Det første man kan kigge på, er den personlige hygiejne. Det er vigtigt, at der er mulighed for at vaske hænder, da disse indeholder rigtig mange bakterier, som kan overføres til vandet ved direkte kontakt, eller ved berøring af udstyr, der så kommer i kontakt med vandet, fx værktøj. Husk altid at afslutte med at desinficere hænderne efter håndvask. Hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder, skal de som minimum desinficeres.

I forbindelse med håndvask er det vigtigt, at den sæbe der bruges indeholder et antibakterielt middel, da bakterier vokser fint i sæbe. Påklædning i form af skiftesko eller overtræksko/fodposer o-lign. eller i særlige tilfælde dragter, hvis der er åbent direkte til vandet. De særlige steder, med rød zone, er der, hvor der er risiko for at overføre fremmedlegemer til vandet, enten direkte fra personen selv eller via værktøj m.fl. Det er normalt servicefolk, håndværkere, som vandværket bestiller til en opgave, som arbejder i rød zone.

Udover risikoen for at mennesker på vandværket kan overføre bakterier til vandet, kan overførslen også ske via beskidt værktøj og urene rør. Det er derfor ekstremt vigtigt, at alt udstyr, som bruges i direkte forbindelse med vandledningen, er rengjort og desinficeret, og at det aldrig bliver opbevaret på jorden. I ledelsessystem er det foreslået, at vandværkets bestyrelse altid sikrer sig en skriftlig aftale med firmaets ejer om, at hans personale er behørigt uddannet i hygiejne for netop hans arbejdsområde.

Det er også foreslået, at bestyrelsen sikrer sig, at der udtages en biologisk egenkontrol af vandet i rød zone, f.eks. trykfilter før og efter arbejdet. Det giver ekstra agtpågivenhed fra firmaets mand (m/k).

I fødevareindustrien opererer man meget med hygiejnezoner, og det vil man med fordel kunne overføre til vandværkerne. Ved at inddele vandværket i zoner, eksempelvis: blå, gul og rød, kan man opsætte forskellige hygiejneregler for de forskellige zoner, hvor blå zone kunne være den ved indgang til vandværket, med overgang til gul zone og den røde zone, hvor der er størst forureningsrisiko med direkte kontakt til vandet og åbne vandflader. Zonerne kan med fordel mærkes med skilte eller streger på gulvet, og er med til at øge fokus på de særlige regler der er gældende i de forskellige zoner. Den praktiske indretning kan ske på mange måder, og i forbindelse med hygiejnekursus for vandværkerne kan dette aftales som en del af selve ledelsessystemet.

For at det er muligt for brugere og eksempelvis håndværkere at overholde de indførte hygiejneregler, er det vigtigt at de er bekendt med de gældende regler på vandværket. Dernæst er det mindst lige så vigtigt, at faciliteterne i form af håndvask, desinfektionsmiddel og overtrækstøj er til stede, således at de har mulighed for at overholde reglerne.

Som udgangspunkt skal man forestille sig, at det vand man fremstiller, er et levnedsmiddel, og at ens vandværk er blevet en levnedsmiddelproduktion. Vi ønsker vel alle sammen, at dem der kommer i kontakt med vores levnedsmidler under produktion arbejder så hygiejnisk som muligt.

I de kurser om hygiejne og efterfølgende KUV ledelsessystemer, som Food Diagnostics deltager i, er der opstillet gode og logiske regelsæt, som man kan høre og læse mere om i forbindelse med disse arrangementer i samarbejde med DVN og Vandråd.

Bakterieforureninger kan opstå fra urent værktøj. Mange vandværker køber derfor deres eget værktøj og indfører instruks om brug af dette i ledelsessystem.