Ny lovgivning?
I denne uge blev »Udkast til lovforslag om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg« udsendt fra Miljøministeriet. Heri står bl.a., at kvalitetssikringen skal:
»vurdere risikoen for forurening af vandet fra de enkelte komponenter i produktionssystemet samt fra driftsrutinerne, og prioritere indsatsen efter, hvor stor risiko for forurening af vandet er«

De enkelte komponenter indeholder også rentvandstanken(e), hvor det kan være svært at vurdere risikoen for forurening. Hele oplægget fra Miljøministeret er bundet i en større forureningssag for ca. 7 år siden, hvor netop rentvandstanken var glemt og blev dermed kilde til forureningen.

Derfor er det vigtigt – og når/hvis oplægget træder i kraft – at rentvandstanken er en del af kvalitetssikringen. Denne har måske været et overset led i forsyningen indtil nu, men nu med Ida Auken og regeringspartnerne sammen, har rentvandstanken fået sin egen plads i den samlede kvalitetssikring på vandværket.

Hvordan kan man så sikre sig?
Tømme tanken? Selv gå ned med vaders på? Dykkere? Andet? I hvert fald kræver tilsynet en nem og økonomisk rentabel løsning, men også en lav risiko for yderligere forurening af drikkevandet i denne proces. Dvs. vi har en konflikt mellem 100% opretholdelse af forsyningen, mod den tid det tager at få kimtallene på rette niveau igen efter en tømning.

En tømning er en risikofyldt process, hvor bestyrelsen ikke har nogen garanti for, hvor meget der skal efterses eller foretages arbejde på inden tømning, eller hvornår tanken vil være i drift igen! I hvert fald er vores helt klare anbefaling, at vandværket afholder sig fra selv at gå rundt i tanken. Det er forbundet med en risiko for forurening at hvirvle bundfald op, og dermed sende disse bakterier videre. Det samme gælder ved brugen af dykkere.

Brug af en robot til inspektion af rentvandstanke!
Ved brug af en robot med indbygget kamera og lys vil det være muligt indenfor en økonomisk acceptabel ramme at få et overblik over rentvandstankens tilstand og dermed:
• Lægge budget og planlægning derefter.
• Skrive status ind i sit kvalitetssikring eller beredskabsplan.
• Få tryghed for at der ikke er nogen kilde til forurening i dag og dermed planlægge næste inspektion om f.eks. 3 til 5 år.

Herudover er brugen af en robot hygiejnisk og simpel. Et af Danmarks største vandværker har netop godkendt brugen af robotinspektion og proceduren omkring denne. Højere accept kan ikke opnås i Danmark for brug af udstyr i rentvandstanke! Vigtigst for vandværket er, at det kan fortsætte driften og undgå tømning. En inspektion med robot kan udføres med fuld rentvandstank og under drift – uden problemer. Der er synligt resultat med det samme og vandværket kan løbende få detaljer med under inspektionen efter ønske.

Men hvad er det, som skal inspiceres?
Svaret er kun: listen er lang. Det er utroligt, hvad der findes på bunden af en rentvandstank. Selv nyere tanke har efterladte genstande som værktøj og stumper. Genstande, som ikke giver nogen grund til at få dårligt vand, men ikke er god praksis at have liggende på bunden af rentvandstanken. Ofte høres det at, »der er ikke noget galt. Vore vandanalyser er gode«. Men de fleste tanke er bygget for mange år siden og har aldrig eller meget sjældent været kontrolleret. Kapaciteten er (måske) for stor efterfølgende og dermed bliver der ikke nok cirkulation eller ringe cirkulation i nogle områder. Nedgangen/dækslet er ikke hygiejnisk tidssvarende og ofte/altid er der revner eller revnedannelser i loftet til fare for forurening. Faktisk har vi til dato ikke gennemført én eneste inspektion uden at finde en overraskelse, som måske ikke har betydning nu, men skal undersøges eller budgetteres med.

Som et sideløbende emne er rentvandstanken ofte ikke tegnet op eller vandværket har ikke en beskrivelse, som er opdateret. Hermed tænkes ikke blot på ydermure, men også hvor vandværket ikke har fuldt overblik over hvilke rør, der bruges, og hvor disse rørføringer slutter. Af og til må vi konstatere ovenfra rentvandstanken, at der er rør, som vi ikke kender eller ved, hvor de fører hen og dette kan være en tikkende bombe under forsyningssikkerheden. Ofte/tit er rentvandstanken brugt som ingeniørgang og der er et virvar af rør og kabler! Pudsigt nok kommer de fleste henvendelser om inspektion pga. kloakafløbet. Vandværker ser ofte kloakafløbet som et af de mest usikre punkter, men det er sjældent et problem. Derimod er de »usynlige« skader ofte de værste. Dvs. revnedannelser mellem loft og vægge i højde med jordoverfladen udenfor og/eller reparationsløsninger udført helt op til for nyligt, som ikke er accepteret i dag! Alle sammen punkter, som ønskes afdækket i »Udkast til lovforslag om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg« og som ved brug af en robot til inspektion af rentvandstanken kan dokumenteres ved en slutrapport, oversigtstegning og DVD-film fra hele forløbet. Dermed er dokumentationen og sikkerheden for dit vandværk på plads.

Ønskes yderligere oplysninger eller brug af robotstyret inspektion af rentvandstanke, kontakt Jacob på tlf. 20 62 73 50 eller info@danwatec.dk.