Kildevandsfirma: Det danske postevand er ikke til at regne med

I nyhedsbrevet WaterNews skriver Aqua D’or, som en del af markedsføringen, at forbrugere ikke kan stole på kvaliteten af det danske postevand. Det har ikke noget på sig, udtaler ekspert. Danmark er nemlig et foregangsland, når det kommer til rent drikkevand.

Som dansker er det svært at forestille sig ikke at kunne fylde et glas vand fra hanen og drikke det uden at bekymre sig om, at det skulle være sundhedsskadeligt. Ikke desto mindre markedsfører kildevandsfirmaet Aqua D’or sig i deres nyhedsbrev WaterNews på, at der er grund til bekymring.

»Pesticider, kemikalier, olier, kvælstoffer, sprøjtegifte og sygdomsfremkaldende bakterier er noget af det, vi ikke ønsker i vores daglige drikkevand. Det kan drikkevandet desværre ikke altid leve op til«, står der blandt andet i bladet, der på firmaets hjemmeside beskrives som »en ny gratisavis«.

Men i virkeligheden er der mest tale om reklame for Aqua D’ors kildevandsprodukter. Reklame, som bygger på oplysninger, der er ude af trit med virkeligheden. Ifølge hydrogeolog og vandekspert ved Dansk Vand- og Naturcenter, Jørgen Krogh Andersen, kan man ikke sige, at det vand, virksomheden sælger på flaske, skulle være renere end det, der kan tappes fra hanerne i de danske hjem. »I Danmark har vi enestående godt drikkevand på grund af den kvalitet, grundvandet har. Der er intet belæg for at sige, at kildevand på flaske skulle være renere end postevandet«, siger Jørgen Krogh. Ifølge ham er det blandt andet, fordi det danske drikkevand er reguleret efter langt strengere regler end det vand, kildevandsfirmaerne putter på flaske og sælger flere hundrede gange
dyrere.

Spor af pesticider giver ikke dårligt drikkevand
Allan Feldt, stifter af Aqua D’or, påpeger, at firmaet faktisk tester deres vand for flere farlige stoffer end vandværkerne.
»I postevandet tester man for 25 pesticider. I vores produkt tester vi for 100. Derfor er det nemt som vandforsker at sidde og sige, at drikkevandsboringerne overholder kravene, men det er ikke nødvendigvis nok til, at forbrugeren synes det er sundt«. Netop kravene til pesticidrester i drikkevandet er noget, firmaet videre skriver om i WaterNews: »Ifølge undersøgelser fra GEUS vurderes det, at over 50.000 danske familier hver dag drikker vand af en dårlig kvalitet«.

Det tal sætter Jørgen Krogh Andersen dog »et stort spørgsmålstegn« ved. Der kan godt være spor af skadende stoffer i drikkevandet, men det er ikke nok til at sige, at vandet er dårligt. Så længe vandværkerne overholder grænseværdierne, er det stadig rent og sundt drikkevand. »Så man skal ikke med det så tvivl om, at det er det samme som, at man drikker usundt vand. »Dårlig kvalitet« må jo være ensbetydende med, at de mener, at grænseværdien er overskredet. Det vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved«, siger Jørgen Krogh Andersen.

Det handler om enkelttilfælde
Allan Feldt kommer med følgende forklaring på, at nyhedsbrevet sår tvivl om det danske drikkevand:
»Når vi skriver i WaterNews, at der er problemer med at holde det danske vand rent, så snakker vi om enkelttilfælde. Steder som Køge og Tune, hvor der jo har været forurening i postevandet«, siger han. Men enkelttilfælde er ifølge Jørgen Krogh Andersen ikke nok til at sige, at der generelt er problemer med de danske vandværker.
»Der kan være enkelte sager, hvor man har påvist coliforme bakterier. Men metoderne er så skrappe, at man ofte opdager sådanne uheld i tide, og hvis der visse steder skulle forekomme rester af typiske pesticider, som har skadet grundvandet, så får vandværket jo ikke lov til at udsende vandet«, forklarer han.

Rent vand – også i storbyerne
Slutteligt i artiklen i WaterNews skriver Aqua D’or, at man især i storbyerne har svært ved at holde drikkevandet rent.
»Specielt i storbyområderne er der mange steder problemer med drikkevandet på grund af den daglige forurening fra transport og industri«, står der. Men det er noget vrøvl, mener Jørgen Krogh
Andersen.
»Luftforureningen i storbyerne hænger ikke sammen med drikkevandet. Fakta er jo, at drikkevandet typisk indvindes ude i landområderne. Så det har ikke noget på sig« slutter han.