Effektiv lækagesporing kan grundlæggende deles op i følgende fire hovedelementer: Grovlokalisering, finlokalisering, overvågning og vedligehold.

Her følger en kort beskrivelse af nogle af de muligheder, der findes …

Grovlokalisering – hvor på nettet er lækagerne?
Grovlokalisering kan ske ved sektionering, ved akustisk aflytning af samtlige stophaner og hovedskydere eller ved brug af lækagestøjloggere.

Ved sektionering, som især er velegnet i tyndt befolkede områder, på landledninger samt i mindre byområder, bør denne ske om natten i tidsrummet fra kl. 24 til 05. Optimalt mellem kl. 02 til 04. Her benyttes enten vandværkets egen flowmåler, en sektionsmåler eller flytbar flowmåler.

Ledningsnettet opdeles, mens forbruget i den enkelte sektion overvåges. Konstateres der et forbrug større end antallet af tilsluttede forbrugere i sektionen forventes at bruge, deles sektionen igen op i mindre sektioner, indtil lækagen er indkredset til mellem to funktionsduelige hovedskydere. I områder med industri eller større opdræt af dyr, skal disse forbrugere lukkes fra under målingerne.

Grovlokalisering ved hjælp af akustisk aflytning er især velegnet til byområder, hvor stophaner og målerbrønde står tæt ved hinanden, foretages ofte i dagtimerne. Alle tilgængelige stophaner og hovedskydere aflyttes manuelt for lækagestøj ved hjælp af spindelmikrofoner. Denne metode gør det nemmere at »fange« de små lækager, før de udvikler sig.

I områder med kun få stophaner/spindler er det derfor en fordel enten selv at udføre eller få udført en grundig spindelsøgning, således at den efterfølgende lækagesporing bliver så effektiv som muligt.

Finlokalisering – om at sætte krydset!
Såfremt man kan høre lækagelyden på to eller flere ventiler, er det en fordel at foretage en korrelatoranalyse mellem to punkter (stophane, skydere og målerbrønd) og derved forsøge at beregne lækagelydens udspring. Da korrelatorens nøjagtighed afhænger af, at de korrekte værdier for ledningsmateriale, dimension og længde indtastes, vil korrelatorens beregning altid kun være vejledende. Denne beregning bør derfor altid efterkontrolleres ved kryds-korrelation og efterfølgende med f.eks. jordmikrofon, således at flere målinger peger på samme lækagepunkt.

En korrelation er dog ikke altid mulig. Det gælder f.eks., hvis ledningen er knækket helt over, der er for lang afstand mellem lyttepunkterne eller hvis der er flere lækager på ledningsstykket, der korreleres over. Hvis korrelation ikke er mulig, kan lækagen søges ved brug af sporgas. Her lukkes ledningen af og fyldes med sporgas. På et tidspunkt vil sporgassen nå frem til lækagehullet og komme op til jordoverfladen, hvor den kan detekteres.

Sporgasmetoden giver normalt en meget præcis finlokalisering. Men der kan være forhold, som kan påvirke finlokaliseringen negativt – f.eks. skydere og stophaner, der ikke kan lukke tæt eller dræn og utætte kloakledninger, som ligger tæt på lækagestedet, hvor sporgassen kan spredes gennem.

Overvågning – er det ved at gå galt?
Når man udfører en total lækagesporing på hele sit ledningsnet, er det vigtigt, at alle fundne lækager repareres omgående. Så kan man ved afslutning af lækagesporingen aflæse sit reelle nat-minimum – den laveste udpumpning på en time på døgnet (normalt mellem kl. 02-04). Det er vigtigt at kende dette tal, da det er et vigtigt værktøj i forbindelse med overvågning for lækager. F.eks. kan man måske allerede i september nå at reagere aktivt med lækagesporing og undgå at ende på over 10% tab.

Lækagestøjloggere er nu en udbredt og gennemprøvet metode til opbygning af et overvågningssystem. Loggerne sættes ud på ledningsnettet på skyder og/eller stophane med en passende afstand, afhængig af ledningsmaterialet. Loggerovervågning er mest effektivt i bymæssig bebyggelse. Loggerne lytter efter lækagestøj om natten og lagrer målingerne. I dagtimerne sender loggerne nattens målinger til enten en mobilmodtager eller direkte til online baserede databaser. Se f.eks. www.almosleak.dk.

En anden overvågningsform er en udvidelse af antallet af sektionsmålerbrønde. Lækagestøjloggere har deres fordel i byområder, hvor sektionsmålerbrøndenes fordel er overvågning af satellitbyer, tyndt befolkede områder og lange landledninger. Med de nye dataloggere med indbygget batteridrift og SMS/GPRS datakommunikation er det nu muligt at fjernaflæse sektionsmålerbrønde langt fra bebyggelse. Flow- og trykdata sendes da direkte til forsyningen eller online database.

Vedligehold – er du forberedt!
Hovedskydere bør jævnligt vedligeholdes og motioneres. Det er ikke alle ventiler, der behøver lige stor opmærksomhed. Kig på oversigtskortet og tænk tanken, at der pludseligt opstår et stort vandspild. Hvilke ventiler bør virke, så man hurtigt kan indkredse lækagen, udføre reparation på ledningen og samtidig genere færrest mulige forbrugere? Disse ventiler bør kontrolleres årligt og markeres tydeligt både på kortmaterialet og ude i terrænet, så den dag uheldet er ude, ved alle hvilke ventiler der virker.

Især mange mindre vandforsyninger kan ikke klare et pludseligt stort brud på en hovedledning. Nogle steder vil rentvandstanken løbe tør, mens andre kun vil kunne opretholde forsyningen med et betydeligt tryktab. Her vil det være en »god service« overfor forbrugerne, hvis man kunne opretholde normal forsyning til hovedparten af disse ved blot at lukke et par ventiler.

Forsyningen sparer både tid og penge. Lækagesporing er en tidskrævende og dyr affære. Men hvis man via sine vedligeholdte ventiler, sektionsmålerbrønde eller lækagestøjloggere hurtigt kan udpege det lækageberørte område, vil lækagesporingen kunne koncentreres om dette område – og ikke til hele eller store dele af ledningsnettet.