Tørbrønd kontra terrænliggende råvandsstation
Der kan være flere argumenter for, hvorfor man vælger type af råvandsbrønd/råvandsstation. Vi mener, at man skal vælge en terrænliggende råvandsstation, hvis det på nogen måde er muligt. Lovgivningsmæssigt har det siden 1991 ikke været tilladt at kravle ned i en brønd, uden at der er både hejseudstyr og vagtmand ovenfor brønden.
Vi ved godt at det er de færreste, der overholder loven med at have alt det påkrævede sikkerhedsudstyr til stede, når man tager vandprøver og pejler boringer. Men hvis uheldet er ude, kan der nemt opstå problemer med forsikringen, hvis man ikke overholder gældende arbejdsmiljølovgivning. Et andet problem ved brønde kan være indtrængende overfladevand og grundvand. Overfladevand i brønde, der løber ned i boringer gennem utætte forseglinger og udluftninger, er skyld i 50% af alle sager med kim og Colibakterier, som fører til kogepåbud. Ved at vælge en terrænliggende råvandsstation undgår man problemer med arbejdstilsynet, når man skal tage vandprøver eller pejle boringen.
Ved en terrænliggende råvandsstation kan det om vinteren være nødvendigt med et varmelegeme for at holde rørene frostfrie, hvis dykpumpen kun kører få timer i døgnet. Men når man ser bort fra udgiften til varme, er det en fordel for el-komponenterne, at de er tørre, det forlænger deres levetid ganske væsentlig.

Valg af forsegling
Når man skal vælge hvilken type forsegling, der skal være på boringen, er der i vores verden ikke tvivl om, at det skal være en med flangesamling. Ved at vælge en forsegling med flangesamling er man sikker på, at der ikke kommer overfladevand, insekter og andet kryb ned i boringen.
Hvis man derimod bruger en forsegling med hætte, kan der, hvis der opstår vakuum i boringen på grund af stor afsænkning, ske det, at O-ringen mellem boring og forsegling suges ind i boringen. Herefter er der fri passage for, at vand og kryb kan suges ind i boringen. Hvis man i situationer, hvor der er stor afsænkning i en boring, har behov for en udluftning på boringen, er det vigtigt, at den er ført op, så der ikke kan suges vand ind gennem den. Man skal også huske, at der skal være pollenfilter i udluftningen.

Hygiejne
Ved håndtering af pumpe og stigerør i forbindelse med udskiftninger, er det vigtigt, at man holder et højt niveau af hygiejne. Vi har ved Vand-Schmidt A/S valgt at pakke vores stigerør ind i plastikfolie. Når PE stigerørene er færdig-svejsede, bliver de med det samme pakket ind. Rustfrie stigerør bliver tørret af med desinficerende væske, når de kommer fra bejdsning og derefter bliver de pakket ind. Vi har lavet en kurv til at opbevare nye og gamle stigerør i. På den måde undgår vi, at rørene kommer i kontakt med jordoverfladen. Når pumpe og stigerør er blevet skiftet, laver vi recirkulering med vand blandet op med desinficerende væske, og herefter renpumpes. 
Efter renpumpning kontrolleres med strips, om der er rester af desinficeringsvæske tilbage. Når vandet er rent, sluttes boringen til at køre normal drift igen.

Skånsom indvinding, hvordan og hvorfor
Vi har gennem en årrække lavet styret indvinding af råvandspumper/ boringer. Den styring, vi bruger, er en stepstyring, som vi selv har været med til at udvikle. De fleste af de anlæg, vi har lavet med styret indvinding, er lavet i samarbejde med MJK og IN2TEK. Der er flere fordele ved at styre indvindingen på en kildeplads. En af de vigtigste er, at boringerne holder meget længere mellem, at de skal regenereres, der sker ikke så stor en udfældning, når afsænkningstragten bliver mindre. Hvis man har fire boringer på en kildeplads og alle fire kører på en fjerdedel af max ydelse, vil strømforbruget være væsentligt mindre, end hvis en pumpe kører max ydelse, og yder det samme som de fire tilsammen. Der vil typisk være en strømbesparelse på mellem 20 og 30% ved at køre med styret indvinding.
Ved at fordele indvindingen over hele døgnet får man i de fleste tilfælde også en forbedret vandkvalitet. Opholdstiden i filterne bliver længere og vandet bliver bedre renset.

Vandprøvetagning og valg af prøvehane
De fleste vandværker har været ude for, at de har fået taget vandprøver, hvor der var for høje kim tal. Når man så får lavet en omprøve, er der ikke noget galt. En del af disse prøver skyldes, at vandet ikke har løbet længe nok inden prøvetagningen, men den største del af dem skyldes valget af prøvehane. Når man vælger hvilken type hane, man skal bruge som prøvehane, er det vigtigt, at man vælger en, hvor der ikke kan gemme sig vand og aflejringer i sæde eller pakninger. De bedste er nogen, hvor der er nylonpakninger/indmad, og der skal helst ikke være slangeforskruning på hanen. Man kan med fordel sætte et skilt på sin prøvehane, så man er sikker på, at det er den samme hane, der bliver brugt hver gang.