Mere dokumentation er påkrævet, før dyre aftaler om BNBO og indsatsplaner skal besluttes?

Indledning
Hvis ikke vi fra både landbruget og vandværkerne passer rigtig meget på i de næste par år, kan vi risikere at få store økonomiske tab både hos landmænd og hos vandforbrugerne, helt uden grund.carl-aage

Vi har set på mange eksempler, hvor almindelig landbrugsdrift og vandværksdrift faktisk går ”hånd i hånd”, både hvad angår nitrat og pesticider.

Eksempel Gylling Vandværk
På Gylling vandværk i Odder kommune indvinder vandværket rent drikkevand, direkte til forbrug for at grundvandsmagasin på 14 til 20 meter under terræn.

Her slås man med at overholde kravene pga. BAM, mens nitratindholdet over årene ligger stabilt omkring 25 til 30 mg/l. Indvindingsoplandet er her normalt dyrket landbrugsjord.

Tilstandsrapporten for Gylling Vandværk anbefaler en ekstra overvågningsboring til forvarsel samt hvordan Gylling Vandværk kan reducere indholdet af BAM mest muligt. BAM kommer ikke fra dyrket jord, fra brugen af PRÆFIX og Casaron tilbage i 90érne, bl.a. på P-arealer ved vandværket. Dengang vidste ingen at stoffet kunne udvaskes til grundvandsmagasinerne.

Det ses at Gylling kun har haft problemer med BAM. Nitrat ligger stabilt.27-1 27-2

I dag ved man meget mere
De pesticider landbruget anvender i dag er let nedbrydelige, og de godkendes kun af Miljøstyrelsen, hvis det er dokumenteret, at de ved regelret brug ikke vasker ud af rodzonen i koncentrationer over grænseværdien på 0,1 mikrogram pr l.

Og ikke nok med det. Pesticidanvendelsen følges i det såkaldte varslingssystem, hvor der udtages prøver af højtliggende grundvand m.v. under sprøjtede arealer, og hvis de godkendte midler og deres nedbrydningsprodukter findes over grænseværdien, bliver midlerne forbudt, eller anvendelsen indskrænket.

Om de såkaldte BNBO udpegninger:
Miljøbeskyttelseslovens §24 lyder således: ”Kommunalbestyrelsen kan give påbud eller nedlægge forbud for at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvad”.

Det gør man så i de ”boringsnære beskyttelsesområder” (BNBO). Der foreligger en vejledning fra Miljøstyrelsen, som giver god vejledning i, hvordan man kan afgrænse disse områder, men når det kommer til at fastsætte de krav, man stiller, er det helt op til kommunalbestyrelsen at fastsætte disse. Tilsyneladende vil en del kommunalbestyrelser fastsætte kravene uden en ordentlig analyse af behovet for disse. Der er eksempler på konsulentrapporter, som  alene bygger på teoretiske beregninger, og slet ikke indeholder analysedata fra de seneste år, og dermed mangler en analyse af udviklingen i eksempelvis fund af pesticider.

Alligevel lægger kommunalbestyrelser op til, at forbyde anvendelse af pesticider på ganske store arealer.

Resultatet bliver, at landmændene får markerne delt op i dele, hvor der ikke må anvendes pesticider, og dele, hvor der godt må, hvilket næsten vi l umuliggøre en rentabel drift, og vandforbrugerne kommer til at betale mere for vandet uden nogen form for dokumentation for, at denne merpris er nødvendig.

Konklusion
Det er på tide, at vandværker og landbruget får aftalt spilleregler som er fornuftige og forankret i faglig viden. Alternativet betyder nedlæggelse af enten landbrug eller mange små vandværker ude på landet, helt uden dokumentation og grund.