Ny løsning fra Danwatec – tilpasset til de danske vandværker
Tilkalkede rør og apparater (her en elkedel)
Har dit vandværk problemer med kalk i vandet?
I Danmark har vi overvejende ’hårdt vand’. Dvs. hårdt vand der defineres som drikkevand der indeholder store mængder af calcium (Ca) og magnesium (Mg). Disse stoffer aflejres i rør og husholdningsapparater, og opleves som tilstopninger i brusehoveder, kaffemaskiner, elkedler, op- og vaskemaskiner, m.v. Men også de »usynlige« steder som i vores radiatorer og varmekedler er tilkalkning årsag til øgede energiomkostninger. Hårdt vand forefindes hovedsageligt på Sjælland og Fyn, men også i Nordjylland samt det østlige Jylland. (COWI Rapport: Central blødgøring af drikkevand, 2011).
Hårdhed måles i grader total hårdhed (°dH), hvor en grad svarer til 10 milligram calciumoxid (CaO) pr. liter. I følge GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) defineres hårdt vand som 12°dH eller højere. 12°dH svarer til 120 mg calciumoxid (CaO), eller et indhold på 86 mg calcium (Ca) pr. liter. Indeholdet på calcium kan være en variation af calcium (Ca) og til dels magnesium (Mg).
I dag findes der en del teknologier til blødgøring af hårdt vand. F.eks. ionbytning, nanofiltering, pillereaktor (kalkfældningsmetoden) og nogen forsøger sig med magneter eller ultralyd . Vi vil ikke her beskrive hver metode, men i følge Naturstyrelsen er pillereaktor (kalkfældningsmetoden) den mest lovende teknologi. Herudover er energiforbruget – og dermed CO2-emissionen mindst ved anvendelse af pillereaktor (kalkfældnings-) metoden. Største energiforbrug fremkommer ved nanofiltrering (COWI Rapport: Central blødgøring af drikkevand, 2011).
En pillereaktor fungerer ved, at det hårde råvand bliver blandet (før slutfiltreringen) med et reaktionsmiddel der øger pH-værdien af drikkevandet. Mest anvendt er det natrium hydroxid (NaOH) som mest er kendt under handelsnavnet »kautisk soda«. Derved udfælder calciumcarbonaten (kalken) i vandet. Det udfældede kalk krystalliserer derefter på sandkorn, som holdes ‘flydende’ i pillereaktoren. Derved flyder det blødgjorte råvand fra pillereaktoren, og videre til de nuværende sandfilter, hvor processen afsluttes. Eneste ændring ud over kalkfjernelsen er en smule
Husholdningsapparater har som følge af hårdt vand (+12 dH) – en kortere levetid
højere pH og en ubetydelig forhøjelse af natriumindholdet. Hverken smag eller øvrige egenskaber – ud over hårdheden – er påvirket af processen.
Hvorfor taler vi om blødgøring af drikkevand?
Mere end 1 million danskere lever med hårdt drikkevand (18 – 30dh). Men også for de forbrugere, der har middel- eller temmelig hårdt drikkevand, er der samfundsøkonomiske og miljømæssige gevinster at hente ved blødgøring af drikkevandet. Se også Illustration 1. Hertil kommer hyppige og dyrere vedligeholdelsesreparationer, det højere energiforbrug fra el-apparater, vandvarmere og kedler – som både er økonomisk belastende men også miljømæssigt (Brosbøl, 2015).
Ved en reducering af drikkevandets hårdhed ned til ca. 10°dH, kunne flg. fordele opnås:
• Mindre energiforbrug / CO2-udledning
• Færre ressourcer på vandbehandling
• Bedre beskyttelse af ledningsnettet
• Bedre beskyttelse af husholdningsapparater og kedler, varmtvandsbeholdere, m.v.
• Færre reparationer og mindre vedligeholdelse.
• Blødt tøj efter maskinvask, samt mindre forbrug af vaskemidler, sæbe, shampoo, rengøringsmidler.
I en rapport fra HOFOR anslås de reelle besparelse i en husholdning til at være 3 til 6 kr. pr. m³ ved brug af blødgjort drikkevand (Notat fra HOFOR, 2014). Se også yderligere besparelse i Illustration 2 nedenfor. Som nævnt er der også fordele for vandværket i vandbehandlingen efter blødgøringsprocessen. F.eks. når der udfældes calciumcarbonat (kalk), udfældes også en god del af råvandets jern og mangan-indhold, samt nikkel, i størrelsesordenen ca. 40%.
Illustration 2 – Kilde fra HOFOR (Brosbøl, 2015) Kalkpillerne kan tilsættes hønsefoder, opfyld i vejmaterialer, m.v. Mængden af kalkpiller vil være ca. 250 g/m³ eller 50 ton kalkpiller ved en årlsproduktion på 200.000 m³ og en hårdhedsændring fra 24 dH til 10 dH. Se illustration 3.
Helt konkret afsluttes blødgøringsprocessen med blødgjort vand til forbrugerne, samt restproduktet: kalkpiller.
Blødgjort drikkevand fra dit vandværk? En løsning for dig?
Prøv Crystalactor® fra Danwatec
Crystalactor® fra Danwatec er baseret på +15 års erfaring fra Hollandske Royal Haskoning DHV. Vores mange årserfaring med dansk drikkevand,
kombineret med en velgennemprøvet teknologi fra Holland, gør at vi har den lokale kendskab til at bygge et blødgøringsanlæg som er tilpasset
jeres grundvand og behov. Herunder en attraktiv forretningsmodel for rentabiliteten i at opstille og drive et blødgøringsanlæg.
Illustration 3 – Kalkpillesilo (Holland)
Læs mere om en Crystalator® fra Danwatec på www.danwatec.dk eller kontakt os: tlf.: 20627350 /mail: info@danwatec.dk
Referencer
Blødt Vand: En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet. (2014). HOFOR.
Brosbøl, K. (2015). Rent drikkevand – 9 initiativer til rent drikkevand i fremtiden!. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
(2011). COWI Rapport: Central blødgøring af drikkevand. Miljøministeriet, Naturstyrelsen.
Notat fra DTU Miljø udarbejdet for Københavns Energi. (2012, februar). Martin Rygaard, Hans-Jørgen Albrechtsen, Redegørelse om sundhedseffekter af blødgøring i København specielt med fokus på caries.
Notat fra HOFOR. (2014, Juli ). Blødt Vand: En udredning af de økonomiske, forbrugermæssige, klima- og miljømæssige gevinster ved at reducere kalkindholdet. HOFOR.