Den 01.01.2016 trådte en ny regnskabsvejledning i kraft for vandværker med en udpumpet mængde, der er mindre end 200.000 m³. Vejledningen er udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med Danske Vandværker, Danske Revisorer og Kommunernes Landsforening.

Derudover skal regnskabet fremover også opstilles efter klasse A i årsregnskabsloven. Der er stadig ikke krav om brug af registreret eller statsaut. revisor.

Regnskabet skal opstilles efter årsregnskabsloven, da vandværkets regnskab bliver betragtet som et eksternt regnskab, der skal bruges af eksterne interessenter, herunder kommunen som skal føre tilsyn med vandværket. Hvis kommunen ikke vurderer, at regnskabet lever op til loven, skal bestyrelsen lave regnskabet om. Kommunen fører typisk tilsynet
i forbindelse med godkendelse af takstbladet hvert år, hvor regnskabet også skal sendes ind.

Regnskab opstillet efter klasse A, skal indeholde følgende:
• Ledelsespåtegning
• Revisionspåtegning eller revisorerklæring
• Anvendt regnskabspraksis
• Resultatopgørelse og Balance
• Noter
• Evt. periodisering
• Afskrivninger/anlægskartoteket
• Underskrives af samtlige ansvarlige (bestyrelsen og vandværkets revisorer)

Vandværker der ikke tidligere har ført værdien af langtidsholdbare investeringer på anlæg, skal nu gøre det og afskrive hvert år på beløbet. Mht. langtidsholdbare investeringer, der tidligere er blevet udført og som er bogført direkte på driften, kan de enkelte vandværk vælge at aktivere dette i regnskabet. Aktivet skal enten optages til den værdi det havde på tidspunktet hvor det blev udført, eller anslås til en værdi. Fra den værdi, skal der så fratrækkes afskrivninger frem til
2016. Afskrivninger på sådanne gamle investeringer må ikke påvirke driften, hvorfor afskrivninger også skal indtægtsføres.

Vandværker må ikke længere have en egenkapital i årsrapporten. Det skal fremover hedde over- eller underdækning. Har et vandværk overskud et år, skal det føres som overdækning. Er det derimod et underskud, skal det føres som underdækning.

Over- og underdækning er et nyt og spændende koncept, som kun retter sig mod vandværker. Begrebet findes ikke i Årsregnskabsloven fordi overdækning ikke er et regnskabsmæssigt begreb. Grundlaget for overdækning findes i Vandforsyningsloven, som er omdrejningspunktet for al vandværksdrift.
Over- og underdækning skal fremover bruges for at tydeliggøre, om vandværket har opkrævet for meget eller for lidt hos sine forbrugere. Et centralt princip i vandforsyningsloven er nemlig ”Hvile i sig selv princippet”. Det betyder, at et vandværk kun må opkræve de indtægter i et givent regnskabsår, som der er brug for, for at kunne drive vandværket. Hverken mere eller mindre. 

Eventuel overdækning skal udlignes over en periode, enten gennem investeringer eller nedsættelse af takster. Som forbruger er det ikke muligt at få udbetalt en eventuel overdækning, da et vandværk ikke må udlodde penge til sine forbrugere.

Danske vandværker har udarbejdet forskellige modeller for et regnskab, som opfylder den nye vejledning. Disse kan findes på www.danskevv.dk.

Budget:
Driftsudgifter
Når Vandværket skal opstille et budget for det kommende år, skal der tages udgangspunkt i, hvilke driftsudgifter Vandværket forventer.

Udgifterne opdeles i:
• Driftsudgifter:
Herunder forsikringer, elektricitet, vandanalyser, løn til vandværkspasser mv.
• Vedligeholdelse Værk
Herunder vedligeholdelse bygning, vedligeholdelse installationer, vedligeholdelse filteranlæg, afskrivning på værket afskrivning, boringer mv.
• Vedligeholdelse Ledninger
Herunder gravearbejde, smedearbejde, asfaltarbejde, ledningsregistrering, afskrivning på ledningsnet, afskrivning målere mv.
• Administrationsomkostninger
Herunder telefon, internet, porto, kontorartikler, gebyr, kontingenter, abonnementer, EDB, mødeudgifter, generalforsamling, regnskabsassistance, revisor, advokat, kurser mv.
• Finansiering
• Renteindtægter, renteudgifter mv.

Driftsindtægter
Når alle udgifterne er kommet på, er der overblik over, hvor store indtægter vandværket skal have.

Indtægterne skal fordeles på:
• Fast afgift
• Evt. målerafgift
• Kbm. afgift
Der skal nu findes en fordeling mellem fast afgift og kbm. afgiften. Fordelingen bestemmer vand-værket selv. Fordelingen kan være 40% på fast afgift og 60% på kbm. afgift. Der er ingen krav til fordelingen.

Når budgettet er færdigt, skal vandværket finde ud af, hvordan takstbladet for det kommende år skal se ud.

Takstblad
Taksbladet er opdelt i et takstblad for driftsindtægter og et for tilslutningsbidrag.

Takstblad driftsindtægter
På takstbladet for driftsindtægter skal alt det vandværket vil opkræve fremgå. Det være sig:
• Fast afgift, målerafgift, kbm. afgift, afgift ledningsført vand, drikkevandsbidrag, rykkergebyr, genåbningsgebyr mv.

Det er ikke lovligt at opkræve gebyr, eller andet, hvis ikke det står på takstbladet.
Fast afgift beregnes som indtægten i budgettet delt med antal forbrugere, målerafgift delt med antal målere og kbm. afgift delt med det forventede antal solgte kbm.
Gebyr sættes efter hvad bestyrelsen har besluttet, indenfor en vis rimelighed.

Takstblad tilslutningsbidrag
På takstbladet for tilslutningsbidrag skal følgende være:

• Hovedanlægsbidrag

Hovedanlægsbidraget beregnes som den nedskrevne værdi af vandværket og boringer, tillagt nettoformue (likvider fratrukket gæld) delt med antal forbrugere. Det bør beregnes på ny ved større investeringer, eller ændring af nettoformuen.

• Forsyningsledningsbidraget

Forsyningsledningsbidraget beregnes ud fra, hvad det har kostet at etablerer forsyningsledningen delt med det antal ejendomme der kan tilsluttes. Der kan godt være 2 takster for forsyningsledningsbidraget. En for by og en for land.

• Stikledningsbidrag

Stikledningsbidraget udregnes efter hvad det koster at tilslutte en stikledning. F.eks. tager man prisen for 10 tilslutninger og deler med 10. Så har man stikledningsprisen.

Det man nu mangler at tage stilling til er, om der på hovedanlægsbidraget skal differentieres efter, hvor meget vand en ny forbruger forventer at bruge. Denne differentiering kan man bruge, men sørg for det er overskueligt og enkelt at gå til, samt at tilslutningsbidragene svarer til omkostningerne for at tilslutte en ny forbruger.

Stikledningsbidraget kan også differentieres efter hvilken rørstørrelse stikledningen skal være. En 32 m/m eller en 75 m/m, men sørg også her for, at det er overskueligt og enkelt at gå til, samt at tilslutningsbidragene svarer til omkostningerne for at tilslutte en ny forbruger.

Når takstbladet er færdigt, skal det sendes til kommunen til godkendelse.

Med takstbladet til kommunen skal der typisk medsendes seneste årsrapport, budget for det kommende år samt anlægsbudget for de næste 3 – 5 år.

Model nedenfor til anlægsbudget kan bruges.

Anlægsbudget	2016	2017	2018	2019
Udskiftning af vandmålere	100.000	100.000	100.000
Ny vandledning		200.000
Renovering af filtre			190.000	190.000
Investering	100.000	300.000	290.000	190.000