Det er blevet vanskeligere at drive vandværk i Danmark
Myndighedskravene bliver større og større, indtjeningen bliver sværere, bestyrelsesarbejdet kan være surt.

Der er for mig ingen tvivl om, at fortsat drift for de mindre vandværker helt vil være afhængige af, at man er omstillingsparat og forandringsvillig i årene, der kommer.

Vi har i FVD et større antal vandværker, der omsætter mindre en 15.000 m3 om året – det er en mængde, der gør det svært at danne et fornuftigt kapitalgrundlag til fornyelser og opdateringer af teknikken.

De enkelte bestyrelser bør (læs: skal) sætte sig ned og drøfte fremtiden for derved at skabe sig et fornuftigt overblik over behovet for kroner og ører i de nærmeste 5 år.

Dertil kommer så diverse mere eller mindre besværlige og lidt uforståelige krav fra myndighederne – krav om obligatoriske kurser i hygiejne og drift. Kurser, der skal gennemføres, for at blive certificeret til at passe et vandværk!

Læg dertil et tvungent ledelsessystem, der skal kunne godtgøre, at ledelsen af et vandværk er beskrevet i detaljer.

Kort sagt bliver det sværere og sværere at opretholde det fornødne niveau i engagementet i vandværkernes ledelser. Dermed givetvis også sværere at skaffe nye og yngre kræfter ind i bestyrelserne – det er et andet punkt, der presser sig på i langt de fleste vandværker. Det at skulle skabe fornyelser i sammensætningen af bestyrelserne.

Efter min opfattelse er det imidlertid økonomien, som vil blive det altafgørende emne, der skal tages hånd om. Det forlyder, at myndighederne vil definere et lille vandværk som et værk, der omsætter mindre end 17.000 m3 pr. år.

Dem er der mange af i Danmark, og fælles for dem er, at det at skabe et kapitalgrundlag til fornyelser af teknikken og/eller opdatering af den eksisterende teknik kan blive meget svær.

Hvert vandværk skal jo have et kommunalt godkendt takstblad (prisliste). Den kommunale godkendelse vil jo i større eller mindre grad være afhængig af, hvad baggrunden for de ønskede takster er. Dette gælder alene for vandværker, der ikke er under Vandsektorloven. I vandforsyningslovens §52a står der en række ting, man kan indregne i de takster, der ønskes godkendt – men det er vigtigt, at man også har set mindst 5 år frem i tiden og har overvejet de investeringer, der måtte opstå behov for, og så få det nedfældet i et 5 års anlægsbudget, der løbende år for år skal opdateres.

Det giver vandværket mulighed for lovligt at lave en nødvendig »opsparing«, som indregnes i de takster, man skal forsvare overfor kommunen, men så sandelig da også overfor værkets øverste myndighed – generalforsamlingen!

Så der er ingen grund til at vente, til det ER gået galt – gør det til en regel at drøfte anlægsbudgetter og få dem inddraget i prisfastsættelsen i årene, der kommer.

God arbejdslyst også med indsatsen for at bevare den decentrale vandforsyning til gavn for alle vore forbrugere!