Heller ikke 2010 var et år, hvor vi undgik forureningsepisoder. Året blev dog mest præget af to store sager i Køge og Århus. Især Køge-sagen viser hvor vigtigt, det er at holde sine vandreservoirer i god stand og vedligeholde og rengøre det med jævne mellemrum.
Det er ikke blot de store centrale værker, der har problemerne. Den decentrale forsyning stiller også store krav til vedligeholdelse, men her er det ofte kun vandværks-passeren, der har sin gang på anlægget, og selvom langt de fleste passer godt på sit anlæg, så sker det alt for ofte, at vedligeholdelsesbyrden skubbes.
Hvornår blev iltningstårnet renset sidst, og hvad med rentvandstanken, hvornår var det den blev vasket og ordnet?
Hvordan er det lige med ventilerne til skyllevandet, hvornår er de sidst blevet tjekket, og lukker de helt tæt? Hvor meget yder vore boringer egentlig, hvordan var det lige med pumperne, hvor meget skal de egentlig yde – og gør de det?
Ovenstående liste med vedligeholdelsespunkter kunne sagtens være meget længere. Fælles er dog, at ovenstående viser, at det ikke er nok kun at skylle filteret og læse analyserapporten, men moderne vandværkspasning er meget mere.
Jeg har dyb respekt for de danske vandværks-passere, uanset om de er ansatte på fuld tid, eller om de arbejder på værket i fritiden. Desværre så er det ikke altid lige nemt at skaffe penge til at få repareret og udskiftet de udtjente dele, for ikke at tale om den forebyggende vedligeholdelse.
Vi har hos Danwatec set flere eksempler på, at den almindelige vedligeholdelse igen og igen bliver udskudt for pludselig at ende i en mikrobiologisk forureningssag. En forureningssag, der ofte kunne have været undgået, hvis man noget før havde taget fat på vedligeholdelsesbyrden.
Springer der et rør i jorden, så er det naturligt, at det repareres. Dette også selvom man sagtens kan opretholde forsyningen. Ligeså naturligt bør det være at rense iltningstårnet, også selvom man stadig er over 5 mg/l, og ligeså naturligt bør det være at rense rentvandstanken med et hyppigt interval.
Ved rensningen vil man også kunne fjerne gamle overflødige rørføringer, der går igennem tanken, og man vil kunne tjekke og evt. udskifte de rør, der er i brug.
Hos Danwatec er vi tilhænger af, at vandværkerne minimum en gang om året får foretaget et grundigt vedligeholdelseseftersyn. Et sådan eftersyn skal følges af en rapport, som angiver hvilke tiltag, vandværket bør foretage, og hvilke fejl og mangler der snarest bør udbedres.
Allerhelst så vi, at et sådan eftersyn blev gjort lovpligtigt og helst kun måtte udføres af de firmaer eller personer, der har den fornødne viden og meget gerne certifikat hertil.Det er et stort skridt, og det varer sikkert længe, inden vi når dertil, men vandværkerne kan sagtens selv allerede nu forberede og planlægge fremtidig vedligeholdelse. Det kan gøres ved at vende vandværksdriften
til noget professionelt og udarbejde handlingsplaner for, hvad fremtiden skal være for vandværket. Danwatec har stor erfaring med at udarbejde sådanne planer, men også flere andre firmaer tilbyder noget, der ligner.
Man kan også vælge at gå skridtet videre og helt overlade driften af vandværket til en professionel. Vi tilbyder det på en måde, så vandværket selv bestemmer hvor stor en indflydelse, de vil have på den daglige drift, så det stadig er bestyrelsen, der træffer beslutningerne, mens vi blot passer vandværket, eller assisterer vandværkets egen vandværkspasser.
På den måde bliver det en professionel opgave at sikre vandkvaliteten, uden at det går ud over bestyrelsens – og dermed forbrugernes indflydelse.
Hos Danwatec er vi for den decentrale vandforsyning. Vi tror på, at vandværkerne har en fremtid ude i lokalsamfundet, og vi fornemmer, at flere og flere får interesse for vandets kvalitet og tilblivelse. Men det kræver hårdt arbejde af bestyrelsen at skabe den interesse, men hvis driften fungerer, og værket har en god vedligeholdelsesstand, så kan man med stolthed vise det frem og dermed gøre vandværket til det fælleseje for lokalbefolkningen, det stadig er og gerne skal være de næste mange år.