Nogle kommuner, herunder Odder Kommune, løber på borgernes vegne en stor økonomisk risiko ved at anvende forsigtighedsprincippet ud over det rimelige.

Alle borgere i kommunen, herunder vandværksfolk, landmænd og politikere er enige om én ting: Vi skal have rent drikkevand nu og i fremtiden.

Vandværkernes situationer og behov for ekstra beskyttelse er meget forskellige. Ikke to værker er ens.

Derfor vækker det min undren, at visse kommuner – f.eks. Odder Kommune, lægger op til ret unuancerede planer angående dyrkningsrestriktioner på landbrugsjord, som ligger i et indvindingsområde, og uden særlig god dokumentation vil anvende forsigtighedsprincippet og samtidig dømme de mest udsatte landmænd til store økonomiske tab. Tab som kan være medvirkende til, at de må gå fra gården. Tab, som vil betyde tab af arbejdspladser og dermed tab af indtægter, også for kommunen.

Selv regelret landbrugspraksis er over én kam blevet udpeget som grundvandsforurenere, hvilket ikke er en rimelig vurdering i forhold til statens eget godkendelsessystem for sprøjtemidler. Her er der noget, der slet ikke harmonerer. Vi ved, at det vand, der forlader rodzonen, har et nitrat indhold på omkring 25 mg/L.

I stedet anbefaler jeg sammen med en række andre vandværker og landmænd i Odder Kommune, at vandværker og landbrug sammen med kommunen i stedet udarbejder en behovsstyret og mere lempelig fremgangsmåde, så de vigtigste opgaver løses først samt fejl og misforståelser opklares. De nødvendige restriktioner må gennemføres, men først når behovet er dokumenteret.

Udgangspunktet er, at både vandværker og landmænd skal have orden i tingene. For landmændenes vedkommende er dette sket og reguleret over en årrække fra vandmiljøplan I, II og III. De sprøjtemidler, der anvendes i dag, er alle godkendte efter strenge krav via statens kontrolprogram.

Vandværkerne skal løbende dokumentere, at deres boringer og indvindingsstrategi er i orden.

Ved at danne lokale netværk mellem vandværker og landmænd, samt ved afholdelse af fælles faglige kurser, vil man kunne lære af hinanden og opnå forståelse for hinandens situationer. Gennem gensidige oplysninger vil man kunne stable et samarbejde på benene. Noget som også kommunen vil få gavn af.

Ny viden ændrer forudsætningerne
Når vi ser tilbage på den udvikling, som har foregået i de sidste 35 år, kan man meget let være bagklog, men også lære, at det er fornuftigt fremadrettet, at lave mere fleksible indsatsplaner med mulighed for justeringer efter behov, når der kommer ny viden af betydning.

Kommunens ansvar, forsigtighedsprincippet
Der er ikke noget i vejen med at være forsigtig, men går man ud over det, der er rimeligt, kan det betyde, at kommunen kommer til at lave planen om senere. Risikoen for store erstatningssager og økonomiske tab er en reel mulighed, hvis kommunen forlanger mere, end det er nødvendigt.

Ifølge nitratdirektivet og gældende dansk lovgivning på området, skal den nyeste viden til enhver tid anvendes, og kommunen må ikke stille krav i indsatsplaner i et omfang, der er mere vidtgående, end det er nødvendigt. Kommunen har bevisbyrden for nødvendigheden.

Såfremt kommunen vedtager en indsatsplan, hvori der senere kan påvises væsentlige fejl og mangler, kan man blive tvunget til at revidere planen med risiko for betydelige erstatningskrav. Kommunen har således et betydeligt økonomisk ansvar og en interesse i at få vedtaget en plan, der hviler på et fagligt forsvarligt grundlag

Viden og samarbejde er vigtig
Alle vandværksbestyrelser i Odder Kommune, som er medlem af Odder Vandråd, har fået tilbudt en kursusserie med både teori og praktik på eget vandværk, som for de fleste er endt med at få indført et ledelsessystem. Det har vandværkerne været godt tilfreds med, og arbejdet stopper ikke her, da flere vandværker er enige om at fortsætte samarbejdet gennem faglige netværk.

Vi har allerede igangsat et arbejde om, hvordan netværket skal svare på kommunens forslag til vandforsyningsplan og BNBO/indsatsplaner. Jeg håber, at vores kursus kan medvirke til, at vi i fremtiden vil få større indflydelse.

På kursus har vi allerede fået en god faglig indsigt og kan sætte fokus på de steder i driften, der er særlig vigtig for at have godt drikkevand i dagligdagen, uden bakterier, og også hvad der især er vigtigt for at få mere sikre analyser fra boringerne, så man kan stole på dem.

Enkeltanlæg
Jeg vil via landboforeningen også arbejde for, at vore medlemmer, som har egen vandforsyning, også får assistance og viden om egne boringer, og hvordan man holder dem i orden. Vi har jo set, at det er af meget stor betydning, at vi ikke får udtaget forkerte prøver.

Enkeltanlæg på landet med ”orden i tingene” kan anvendes i samarbejdet om overvågning, og vi bør nok i landboforeningerne arbejde mere for at sikre rettighederne for bevarelse af de mange enkeltanlæg.

Flere kasketter!
Da jeg både er landmand, næstformand og kasserer for vores lokale vandværk og formand for vores lokale landboforening ser jeg samarbejde og faglighed som den eneste rigtige vej frem for en afbalanceret grundvandsbeskyttelse.