Af PC Brøndboring A/S

En række spørgsmål rejser sig, når tallene fra vandprøverne overskrider grænseværdierne: Hvad skyldes problemerne? Skal boringen nedlægges,
Skal kildepladsen nedlægges? Hvad kan der gøres? Løsningen bliver ofte at boringen bliver nedlagt og der bliver fundet en ny kildeplads.

Med et stigende pres på vandkvaliteterne kan det være formålstjenligt at undersøge boringerne lidt nærmere. Mere viden og information
vil kunne være medvirkende til en forbedret kortlægning af forureningen. Sammenholdes denne information med boringskonstruktioner vil der lettere, kunne findes eventuelle sammenhænge mellem dette og forureningen.

Mange af de ældre boringer er udført inden det blev almindeligt at forsegle med bentonit. Når borearbejdet var afsluttet og filter og forerør blev sat blev der ofte anvendt ral eller opboret materiale til bagfyld. Dette har vist sig at være en dårlig konstruktion idet forureningen vil kunne trække ned langs siden på boringen og ned til grundvandet. Dette kaldes skorstenseffekten. Skorstenseffekten vil kunne konstateres ved udtagning af niveaubestemte prøver.

Niveaubestemte prøver udtages ved hjælp af 2 pumper. En stor og en lille. Den store pumpe placeres i toppen af filteret og den lille i bunden af filteret. Det store flow vil være medvirkende til at flowet ved den lille pumpe vil være lineært, således man med stor sandsynlighed kan regne med at vandet ved den lille pumpe kommer fra netop dette område hvor pumpen hænger. Der udtages en prøve fra den lille pumpe. Efterfølgende byttes der rundt på de to pumper således den lille kommer til at hænge i toppen af filteret. Processen gentages og der udtages endnu en vandprøve. Når resultaterne for de to prøver foreligger sammenholdes resultaterne. Er forureningen for eksempel nitrat vil det kunne ses på vandprøverne, at resultatet på den øvre prøve er højere end ved den nedre prøve såfremt forureningen skyldes en boringsnær forurening. Er resultatet ens på begge prøver er der noget som tyder på at forureningen kommer længere væk fra. Gennemføres denne test på alle boringerne på kildepladsen vil den kunne konstatere hvor en eventuel forurening kommer fra såfremt det skyldes skorstenseffekten. Viser det sig at forureningen skyldes skorstenseffekten er der flere muligheder. 1. sløjfning af boringen. 2. overboring af boringen 3. separationspumpning.

Sløjfes boringen så er man en boring mindre til forsyningssikkerheden. Samtidig har man heller ikke fjernet forureningsrisikoen ved boringen idet skorstenseffekten stadig vil være tilstede. Herved udgør den stadig en risiko for den resterende del af kildepladsen.

Ved overboring fjernes forureningsrisikoen og forsyningen bibeholdes. Løsningen vil på den lange bane være den bedste men også den dyreste i forhold til investeringen. Det er dog ingen udgift sammenholdt med hvis der skal findes en ny kildeplads og etableres nye boringer, råvandsledninger samt pumpeinstallationer.

Separationspumpen er et kompromis mellem investering og driftsøkonomi. Der placeres en pumpe i toppen af filteret og en i bunden af filteret. Den øverste pumpe tager af det vand som kommer ned langs forerøret og den nederste tager af det vand som kommer fra grundvandsmagasinet. Det øverste vand, som er forurenet, pumpes op og smides væk. Det nederste vand, uden forurening, sendes til vandværket og videre ud til forbrugerne. Denne opstilling kræver at der plads i boringen til dette og der må forventes en øget drift økonomi på boringen idet der køres med 2 pumper. Der er flere eksempler på hvor dette har kørt i flere år og hvor værdierne på forureningen er faldende.

Man kan således med niveaubestemte prøver og separationspumpning få konstateret om forureningen er boringsnær og bevare en eksisterende kildeplads dog med forøget driftsomkostninger.