Det burde bekymre alle vandværksfolk, at der daglig er ca. 10 vandforsyninger med kogepåbud i Danmark, og det vil helt sikkert resultere i nogle nye krav til vandforsyningerne.

FVD har i mange år anbefalet, at der på alle vandforsyninger blev udarbejdet en uvildig tilstandsrapport, som kunne være med til at nedsætte det store antal kogepåbud, som er blevet
fremsat på grund af colibakterier.

Tilstandsrapporten indeholder en samlet beskrivelse og vurdering af vandværkets funktion, dimensionering, årets indsamling af data, mulige problemer og vandværkets svagheder. 
Tilstandsrapporten udarbejdes på baggrund af tilstandsskemaer, logbog, aflæsninger, pejlinger m.m. samt resultatet af fastsatte periodiske eftersyn af boringer, pumper, vandbehandling, rentvandsbeholder m.m.

Godt vand og nok vand er helt afhængig af vandværkernes løbende kontrol. Gennem systematisk kontrol af vandværket kan alle afvigelser opdages i tide. Dermed sikres vandværkets stabile drift og selskabets økonomi – med andre ord indføres forebyggende vedligeholdelse.

Indvinding af råvand til drikkevandsproduktion sker fra en eller flere boringer på vandværkets kildeplads. Boringer er vandværkets fundamentale forudsætning for at kunne levere den nødvendige og tilstrækkelige mængde drikkevand til forbrugerne.

Det er derfor af den største betydning for vandværkets eksistens at overvåge og vedligeholde boringerne. Desværre er dette ofte det mest forsømte kapitel i vandværkets drifts- og vedligeholdelsesplan.

Det er vigtigt hele tiden at sikre sig, at vandværkets indvindingsboringer har en god tilstand, så man er sikker på, at der hele tiden leveres bakteriefrit råvand til vandværket. Der stilles derfor normalt
forslag til en løbende overvågning af tæthed med alle rør, samlinger m.m. på selve boringen og råvandsledningen, og foretage løbende tryktests.

Vandværkets bygning – herunder evt. iltningstårn, tætninger, forebyggelse mod forureningsuheld, tilbageløb af overfladevand og kloakvand, utætte samlinger m.m. – vurderes naturligt i forbindelse med den løbende opdaterede tilstandsrapport og handlingsplan.

I den nye vejledning om kommunens tekniske tilsyn med forsyningsanlæg omtales tilsynets omfang. Efter bekendtgørelsens §26, stk. 2, skal tilsynet bl.a. omfatte anlæggets indretning og funktion og dets vedligeholdelses- og renholdelsestilstand. Ved tilsynet bør der tilrettelægges en prioriteret gennemgang af hele anlægget fra opland til boringer til og med hele ledningsnettet.

I bilag 1 findes en tjekliste over de elementer, som tilsynet bør omfatte. Tjeklisten er udformet som et skema, der samtidig kan anvendes som tilsynsrapport. Skemaet er bygget op i 5 delafsnit:
1. Stamdata.
2. Baggrundsdata.
3. Indvinding.
4. Produktion.
5. Distribution.

Kære vandværker! Få nu den tilstandsrapport lavet, og boringerne trykprøvet, så vi kan få alle de kogeforbud fjernet, så vi er fri for at skulle genere vore forbrugere. En uvildig tilstandsrapport er vandværkets ejendom og arbejdsredskab, og den må ikke forveksles med kommunens tilsynsrapport.

Faktisk er et af spørgsmålene i de nye skemaer til tilsynsrapporterne følgende: Har vandværket en tilstandsrapport?

Et andet spørgsmål er følgende: Har vandværket indført ledelsessystem?

Ledelsessystem
Dette begreb er i sammenhæng med vandværkets drift af ret ny oprindelse, og dem jeg har spurgt hidtil har ikke kunnet give mig en konkret definition.

Det er derfor på høje tid, at vi i vandværkskredse giver vores bud på, hvad et ledelsessystem går ud på og dermed kan vi få mere indflydelse frem for at afvente, at andre kommer med definitionen.

Jeg mener, at vi skal tage udgangspunkt i »sund fornuft« og basere vores bud på et godt ledelsessystem på følgende måder:
• Det skal være let at få et godt teknisk overblik, og så vidt mulig skal systemet kunne oplyse om den aktuelle tekniske tilstand på de mest vigtige hoveddele på vandværket.
• Et ledelsessystem skal også være en arbejdsbeskrivelse med minimumsregler for, hvad der skal overvåges og føres tilsyn med og hvorfor!
• Altså en arbejdsbeskrivelse, som alle i bestyrelsen kender til, og som er vandværks-passerens bibel i vandværkets drift.
• Kan systemet så også dokumentere, at vandværks-passeren faktisk har udført de opgaver, som han er pålagt ifølge systemet, er det selvsagt en stor fordel med en tjekliste.
• Endelig mener jeg, at et godt ledelsessystem skal kunne vise historiske hændelser på vandværket – altså hvad der tidligere er udført af reparationer og oplysninger, som kan bruges til at planlægge nye tekniske reparationer og muligvis være med til at opklare og forstå, hvis der alligevel skulle ske et teknisk uheld eller forurening.

Naturligvis er et ledelsessystem mere end det tekniske, idet enhver bestyrelse også bør have en beskrivelse af vandværkets funktioner indenfor administration, økonomi samt den obligatoriske beredskabsplan, som jo er lovbestemt.

Hvis vi vil styrke den decentrale vandforsyning, er det på høje tid at sætte nogle realistiske mål op, som selv små vandværker kan efterleve og som de har råd til. Faktisk kan overlevelse af de små enheder på sigt være en stor fordel for de store vandværker. Fordi et lille vandværk meget vel kan råde over en meget stor og god grundvandsressource, som kan vise sig at være til gavn for hele fællesskabet.

I FVD Region Nords bestyrelse har vi i efteråret 2011 besluttet, at vi vil støtte alle de vandværker, som samarbejder i vandråd om indførelse af fælles ledelsessystemer, og vi vil også anbefale, at kommunerne deltager i sådanne fællesprojekter!