Pilotprojekt ”VIS” – Ny metode til bl.a. det lokale vandværks overlevelse!

Baggrund
Jeg har ofte hørt vandværksfolk snakke om problemer med rekruttering til vandværkets bestyrelse, og at vandværket nok i fremtiden må lukke, fordi der ikke er nok lokal opbakning til bestyrelsesarbejdet. Helt tilbage til starten på DVN og arbejdet med især nordjyske vandværker, var daværende formand for Region Nord, Kristen Simonsen fortaler for uddannelse og tæt samarbejde mellem vandværker, som et godt middel til øget forståelse, indsigt og dermed interesse for, at flest mulige vandværker skulle bestå.

Med Kristen Simonsens utrættelige arbejde og forslag i baghovedet, har DVN i samarbejde med Syddjurs Vandråd (SDV) og Norddjurs Vandråd (NDV) skabt rammerne og ideer til endnu et spændende pilotprojekt med flere formål – herunder det vigtigste af formålene – nemlig at det lokale vandværk overlever.

Pilotprojekt – beskrivelse af ideen og foreløbig plan for 2016.
I løbet af 2016 vil en arbejdsgruppen under SDV+NDV plus evt. flere interesserede vandværker og Vandråd, udvikle videre på projekt KUVledelsessystem. Det projekt, som SDV og DVN allerede i 2013 udviklede, og hvor mere end 250 vandværker i DK (især Jylland) har deltaget i kurser og de flest har fået udarbejdet ledelsessystemet i vandværkets drift. Det nye kursus bliver udviklet som et basiskursus. KUV: basis KUrsus i Vandværksdrift.

Vandværket i skolen
Den helt enkle og konkrete ide er, at uddanne lærere fra de lokale skoler sammen med udvalgte bestyrelsesmedlemmer i de tilsvarende lokale vandværker, som leverer drikkevandet til skolerne i området. Efter samme opskrift som KUV Ledelsessystem undervises der i en kombination teori og praksis – nemlig med udgangspunkt i de lokale vandværkers egne oplysninger og data.

I forløbet afholdes der en besigtigelse af boringer og vandværk(er), helt i tråd med den metode som KUV Ledelsessystem har anvendt. Vi ved, den virker, fordi metoden betyder nærvær og konkret viden om eget grundvand og drikkevand. Egne boringer, bygninger og vandbehandling, ledningsnet osv. helt frem til skolen og klassens egen vandhane, hvor undervisning af skolens elever faktisk starter.

Hvorfor undervise skolens lærere i, hvor vand kan indgå i undervisningen?

Vi kan vende spørgsmålet om til dig som læser af denne artikel. Ville du synes om at skulle starte en undervisning om vand uden først at sætte dig grundigt ind i tingene? – nej vel!

Projektet bliver et tilbud fra det lokale vandværk til den lokale skole, hvor vandværket måske ovenikøbet leverer vand til den lokale skole eller i det mindste til flere af klassens elever og deres familier – enten som fast forbrugere i hverdagen eller på ferier i sommerhus.

Hvad får vandværket så ud af projektet?
Overlevelse. Vandværkets bestyrelse kan få rigtig meget ud af skoleprojektet – også ud over det vigtigste – at chancen for overlevelse øges, og at indsigten i bestyrelsen forbedres.

Argumentet er, at eleverne bedre husker historierne om det lokale vandværk, når han/hun bliver voksen. Altså lig med større chance for lettere rekruttering til bestyrelsen i fremtiden. Det hele vil faktisk virke ret hurtigt, da elevernes familier netop indgår i projektet, fordi deres børn tager historier, viden og spørgsmål med sig hjem til far og mor, bedsteforældre m.fl. På den måde opstår der diskussioner om vandforsyning og andre vigtige ting – herunder hvordan hver enkelt bidrager til rent grundvand.

Øget sikkerhed. Bestyrelsen og især nye i bestyrelsen får ekstra meget ud af projektet, da der med projektet er en kærkommen lejlighed til at få den vigtigste basisviden om vandværksdrift eller få den genopfrisket. Årlige tilbagevendende klassebesøg får hurtigt den effekt, at vandværkspasser og medlemmer af bestyrelsen, tager sig af fremvisningen af vandværket, opnår en rutine i at fortælle om netop de vigtigste opgaver på vandværket. Man kan så gætte ret så kvalificeret på, at dette så vil øge sikkerheden om hygiejne og sætte fokus på nødvendige renoveringer, anvende data til kvalitetskontrol gennem mere viden.

Økonomiske fordele. Såfremt Trustrup-Lyngby’s projekt blive endelig godkendt af Norddjurs kommune, som en delplan af vandværkets samlede indsatsplan med forebyggelse mod forureninger fra villahaver og nedsat risiko for lokal forurening, forventer Trustrup-Lyngby Vandværk at projektet vil blive finansieret over vandværkets konto »indsatsplan og grundvandsbeskyttelse«. I dette tilfælde vil besparelsen i forhold til kommunens alternative BNBO- plan være på flere 100 tusinde.

En gave til skolen oveni meget andet! Det forventes, at de fleste vandværker under alle omstændigheder, gerne giver en samfundsnyttig gave til den lokale skole og dermed bidrager til en mere interessant undervisning. Vandværket (som virksomhed) bidrager til undervisningsmaterialet for den lokale skole og udvikler samtidig et godt samarbejde og tætte relationer ud over ansatte på skolen også til lokale landmænd og egne forbrugere.

Det forventes, at landbruget og fx haveselskabet også vil vise interesse for at deltage med et undervisningsmateriale, om hvordan man i populær form sikrer rent grundvand fra marker og haver.

Metoden
• Enkelhed – konkrete valg/temaer. Det skal være let for både lærer og vandværk.
• Gentagelser – over flere klassetrin. Fremmer forståelsen og eleverne husker gentagelser bedre.
• Tid til fordybelse inden vandværksbesøg. Øvelser: smag på forskellig vand, fortælling, tegning.
• Veksling mellem oplevelse og opgaver. Besøg på vandværket.
• Målbarhed før/efter – en enkelt registrering på klassen hver gang – før og efter hvert forløb.

Ejerskab
Det er vigtigt, at undervisningsmaterialet i sin basisform er enkelt, aktuelt og lokalt. Både skolen og vandværket (bestyrelse/lærer) skal føle ejerskab for, at opgaven sikres gennem gentagelse og bliver en årlig tilbagevendende aktivitet.

Indhold (eksempler på nogle hovedspørgsmål og emner)
1. Hvor kommer vandet i hanen fra? Vandværket, boringer/grundvand, vandet i jorden, Vandets kredsløb, passe på vores fælles drikkevand…
2. Hvad indeholder vandet (og vandet i os selv)? Smage på vandet – øvelse, sundhed, gode og usunde stoffer, hvad indeholder vi selv? Vores krop og celler er afhængig af rent drikkevand
– hvorfor? Vi ser på det lokale drikkevands indhold af salte og betydningen m.m.
3. Hvor meget vand bruger vi og kan vi spare på vandet? Hvor meget vand bruger det lokale vandværk? Hvor mange forbrugere og typer af forbrugere? Hvor mange liter vand bruger hver enkel husstand? …til bad, madlavning? Og hvor meget vand bør vi hver især drikke hver dag? Mulighed for besparelser? Diskussion, opgaver
4. Hvad koster vand fra vandværket og Brugsen? Kan vi også spare penge ved gode vaner med drikkevand? Andre forslag til besparelser – hvordan man kan tjene ekstra lommepenge?
5. Hvad gør vi med regnvandet i haven? Hvor bliver regnvandet af? Tænk på muligheder for bedre brug af regnvandet: bilvask, vask af vinduer – hvorfor er regnvand bedre? (minus kalkpletter) lave en QUIZ OM VAND – VANDGUIDEN 2016. Bæredygtige løsninger mht. besparelser på el til transport af regnvand. Tænker du på at man »snyder« vandets naturlig kredsløbved at udlede regnvandet gennem rør eller endnu værre ved at blande regnvand med spildevand.
6. Hvordan »dyrker« man rent grundvand? materiale i samarbejde med landbruget, skovdyrkerforening, haveselskab. Eksempler på gode regler for dyrkning uden risiko for at det nydannede grundvand forurenes.
7. Spildevand. Hvad er spildevand, og hvad koster det at komme af med spildevandet? Hvordan renses spildevandet? – Hvordan laver astronauterne drikkevand? – Nye muligheder for at løse verdens drikkevandsproblemer gennem rensning. Kan være eksempel på en opgave i de større klasser, stilemne osv..
8. Alternative former for vandbehandling på vandværket eller i hjemmet: – ændre på kalken i vandet, besparelse på kemikalier, sæbe til rengøring, tøjvask
9. Hvad er en bestyrelse og hvilke opgaver har den? Hvorfra har voksne en tradition for demokratiet og hvorfor har Danmark en demokratisk styreform? – Har det lokale vandværk en rolle her? Hvilke opgaver har en bestyrelse ud over at levere rent drikkevand? Hvad med hensyn til begreber som administration, regnskab, økonomi, kontrol af vandmålere og mange andre opgaver.
10. Måling med helt enkle spørgsmål – før og efter på fx klassetrin (kan evt. følge klassen op gennem flere klassetrin).

Klassetrin og værktøjer (eksempel på 4 trin – fx 4 gentagelser fra indskoling til gymnasium)
A: Indskoling … mest oplevelsen med smag på forskellig slags vand, tegning og fortælling
B: Mellem … gentagelse fra A med flere opgager om fx skrivning, regning
C: Udskoling… gentagelse fra B på et højere niveau med matematik/dansk/fysik og kemi (niveau vandværksbestyrelse)
D: Gymnasium… gentagelse fra C men på det højst faglige niveau, velegnet til speciale i naturfag.

Det er den enkelte skole/lærer, som tilrettelægger undervisningen i praksis, men det/de lokale vandværker som har berøring med skolen kan tilbyde et introduktionskursus – basiskursus som kan arrangeres over nogle få timer om dagen med besigtigelse af boringer og vandværk, eller det kan arrangeres sidst på eftermiddagen eller som aftenkursus.

Vandværket bidrager med et grundmateriale, som den enkelte lærer så kan tage udgangspunkt i, og erfaringerne gør også, at det samlede materiale vil blive bedre og bedre med tiden.

Læreren får dermed den fordel, at han/hun ret let* kan starte en relevant undervisning og selv udvikle flere emner efter ønske og behov.

Uddannelse af lærere
*) det kan opleves som et paradoks, at det faktisk kan være svært at vælge mellem så mange emner, som »vand« indeholder. Her vil en god og enkel start netop være det materiale, som vandværket kan levere på elektronisk form, som en e-mappe via »dropbox«. Et materiale som vandværket samtidig selv kan have gavn af internt i bestyrelsen, til generalforsamling og som generel information på vandværkets egen hjemmeside.

Værktøjer tilpasset klassetrin.
• Øvelser med vand – f.eks. konkurrence: smage på flaske- og vandhanevand
• Tegne- og skriveøvelse
• Fortælling i hjemmet og på klassen
• Regneøvelser – fx: pris på flaskevand kontra vandværksvand
• Kemi, fysik, matematik ud fra vandværkets aktuelle oplysninger og data (økonomi, analyser, målinger)
• Generelt materiale: Søgning på Internettet efter andre egnede materialer, tegnefilm m.m. – kan være ekstra værktøjer som medtages i undervisningen.

Vandguiden 2016: Hovedtemaet bliver bl.a. om dette pilotprojekt, hvor forskellige leverandører har artikler med og giver eksempler og forslag til opgaver – herunder spørgsmål til en quiz om vand som kommer med i e-versionen af Vand-guiden.dk senere på året. Udvikling af nyttige værktøjer til at gøre det lettere for bestyrelser vil oveni passe godt sammen med at vandværkets data og oplysninger samtidig skal være let forståelige og tilgængelige – også for eleverne på skolen og gymnasiet.