Vandværkets livslinjer

Hvis vi skal sikre en optimal vandforsyning til vore forbrugere skal alle vandværkets 4 – 5 livslinjer ”boringer / råvandspumper”, ”behandlingsanlæg”, ”reservoirbeholder (e)” , ”udpumpningsanlæg” og ”distributionsnettet” være fuldt funktionsdygtige, og normalt er der en rimelig kontrol med tilstanden af de enkelte ”ben”.

Den del, der mange gange ofres mindst opmærksomhed på, er reservoirbeholderen, selv om det reelt er her, der kan opstå væsentlige problemer, hvis man ikke er opmærksom på anlæggets tilstand.

P.t. er der meget debat om reservoirbeholdere i rustfrit stål, frem for beton, og der kan selvfølgelig findes fordele ved begge udgaver, men med den øgede udgift der er ved rustfrie beholdere er det værd at tænke sig om inden der træffes en beslutning.

Primært gælder det om at sikre sig, at det eksisterende anlæg, normalt beton beholdere som kan være insitu støbte eller præ fabrikerede miljø beholdere, er i orden.

De fleste kommuner kræver i dag at beholderne skal inspiceres hvert 5. til 10. år og det er et relevant ønske/krav, da vi i en del tilfælde oplever situationer som vi ikke troede var muligt. 

Armering blotlagt og angrebet af tæringer

Fritliggende armering i kanten af nedgangsskakt.

Beholder bund efter udpumpning af vandet, umiddelbart før rensning og reparation.

Folie udlagt på den oprindelige støbeforskalling, sidder der stadig efter mere end 40 år. Beholderen er ikke inspiceret i mange år, men det burde ikke være muligt at opretholde en rimelig vandkvalitet under disse omstændigheder!

Fakta er dog, at i dette tilfælde, hvor vandet i beholderen blev udskiftet mere end 1 gang i døgnet, har der ikke været problemer med bakteriologiske forureninger! 

Nogle få gange tror man ikke sine egne øjne, billederne herunder er
godt nok fra 2006, men også den gang burde det være muligt for både bestyrelse og myndigheder at skride ind og få ”lovliggjort” et så synligt problem.

Set ud fra disse forhold kan vi kun betragte det som en fordel at anvende rustfri stål beholdere til reservoir fremover, men med lidt fornuft i den daglige drift på vandværket og lidt ” rettidigt omhu ” er der ingen problemer ved at forsætte med beton beholderne.

Vandværket skal, ligesom din bil, gennemgå et service eftersyn med jævne mellemrum, 1 – 2 gange årligt, og reservoirbeholderne skal ligeledes efterses med passende intervaller.

Afhængigt af forholdene og anlæggets aktuelle tilstand kan behovet variere fra hvert 5. til 10. år. 
Endvidere bør dækslet åbnes nogle gange om året, så man rent visuelt kan vurdere evt. belægninger på vandoverfladen m.m.! Især hvis der er tale om udvendige beholdere/dæksler skal man begrænse antallet af kontrol åbninger, for at minimere risikoen for forurening. Udluftninger skal kontrolleres og sikres med luft filtre, der skiftes efter behov.

Den nødvendige og krævede inspektion kan gennemføres på flere måder, henholdsvis visuel kontrol hvor vandstanden er sænket til et passende niveau, så inspektionen kan klares sikkerhedsmæssigt forsvarligt, fjernstyrede robotter eller dykker med video – foto rapportering.
Udgiftsniveauet ved de forskellige løsninger, vil være meget forskelligt, så det kan betale sig at overveje hvilken løsning der passer bedst til det aktuelle formål!
Det er ikke sikkert at vi kan nøjes med at inspicere beholderen, i nogle tilfælde skal den renses, hvad der kan kræve at den tages ud af drift og tømmes, men i andre tilfælde kan den ”støvsuges” under drift! 

Fakta er dog at det vil være en fordel at få beholderen inspiceret så man kan forberede en evt. renovering inden den tages ud af drift. Er der kun 1 beholder, kan vi i de fleste tilfælde klare forsyningen til forbrugerne direkte fra filteranlægget v.h.a. mindre tilpasninger!
Har vandværket 2 beholdere der kan separeres og anvendes hver for sig er det hele jo en del mere enkelt.
Vælges reservoirbeholdere i rustfrit stål, kan der i nogle tilfælde anvendes lodret stående tanke der isoleres mod varme og frost men lokalplaner med maks. højde for byggeri i området, kan hurtigt komme i vejen for denne løsning.

De fleste gange opføres en bygning hvor beholderen ( erne ) kan placeres med plads til inspektion. Denne løsning kræver relativt mange m² med deraf følgende øgede byggeomkostninger.
Hvor behovet for reservoir beholdning er lidt begrænset kan dette klares med en nøglefærdig løsning, hvor der leveres en rustfri beholder, på 20 – 30 m³ indbygget færdig ”hus” inklusive betonplade der afsættes på plan bund ved vandværket!

Derefter skal der blot forbindes fra filteranlæg og retur til rentvandspumper,
som evt. kan placeres i samme rum som beholderen.
Uanset hvilken løsning der vælges er der en faktor mere i processen,
sagsbehandlingstiden for evt. landzone- samt byggetilladelse, varierer
meget rundt om i kommunerne. Vi har oplevet at modtage både landzone
og byggetilladelse, til en relativ simpel sag, på under 8 uger, men
8 – 12 måneder er også set!
Ingen af de 5 ”ben” kan stå alene, der skal være relevant fokus på alle
områder, indvindings- og behandlings kapacitet tilpasset det reelle
behov, det er meget svært at få et væsentligt overdimensioneret anlæg
til at køre optimalt, både kvalitetsmæssigt og driftsøkonomisk.
Udpumpningsanlægget er nok ikke lige så følsom, et par ekstra pumper koster lidt mere i anlægsudgifter, men hvis de blot ligger inden for flowbilledet, og alternere automatisk er det kun en ekstra reserve.

Et for lille volume i reservoir beholdning kan kompenseres med lidt større filteranlæg, og ved et for stort volume kan beholdningen begrænses til 50 % eller deromkring!
Ledningsnettet er mange steder overdimensioneret, da der blev lagt mange forsyningsledninger ned, før der blev monteret vandmålere, og indført ”grøn” skat m.m.
Det primære er at holde øje med lækager så spildet minimeres, der er ingen grund til lukke rent vand ud i jorden i alt for store mængder!