Geofysisk metode til kortlægning. Denne metode bruges til at give detaljeret information om den geologiske opbygning ned til ca. 60 m’s dybde. Metoden anvendes især i områder, hvor terrænet er svært tilgængeligt.

Beholder til trykudligning. Med en gummimembran mellem beholderens luft og vand.

Den største vandmængde, som et vandværks forbrugere bruger på en time.

Den største vandmængde, som et vandværks forbrugere bruger på et døgn.

Et udtryk for de fysiske forhold i et grundvandsmagasin, om det er sand eller kalk og om trykforholdene er spændt eller frit.

Geofysiske målinger af jordarters egenskaber i borehuller. Benyttes ved vurdering af geologiske og hydrogeologiske forhold. Eks.: se gammalog og el-log.

Boringens placering kortlægges af GEUS – typisk på kort i 1:25.000 (1 cm på kortet = 250 m). Ved lokalisering får boringen et ID-nummer – se DGU-nummer.

De potentielle forureningskilder, der løber langs en linie, fx. jernbaner, kloakledninger, olieledninger, nedsivning af vejvand.

Lag af ekspanderende ler (bentonite) som placeres mellem forerør og jordlagene, som hindrer overfladevand i at trænge ned langs boringen – det man ofte kalder »skorstenseffekten«.

Kollektiv Udvidet Vandværkspasning, et ledelsessystem baseret på netværk mellem det enkelte vandværk og sine leverandører. Introduceret i Vandguiden 2011 af følgende firmaer: Grundfos, Danwatec, DVN, Silhorko og brøndborerfirmaerne: Højfeldt, VandSchmidt, K. Sørensen, Brøker.
KUV ledelsessystem version 2013 udviklet af Syddjurs Vandråd og DVN.