Gammalog

Måling i borehul. Gammastråler, som udsendes af Kaliumisotopen, som indgår i ler. Derfor viser en gammalog tydeligt lerlag i kontrast til kalk, kridt, sand eller grus, der har lave gammatælletal.

Fælles vandforsyningsanlæg

Et vandforsyningsanlæg, der forsyner flere ejendomme med vand til husholdning eller erhvervsformål. Benævnelsen anvendes ofte for anlæg, der forsyner fra 3-9 husstande.

Frit grundvandsmagasin

Betegnelse for et grundvandsmagasin, hvis vandspejl ikke er under tryk. Frie magasiner er som regel meget sårbare overfor forurening. Grundvand i f.eks. sand, kalk eller kridt, som er ubeskyttet og sårbart uden et overliggende vandstandsende lerlag. Se også »Spændt grundvandsmagasin«.

Fremtidigt forsyningsområde

Det område, et vandværk efter vandforsyningsplanen skal forsyne, når forsyningen er fuldt udbygget.

Forureningskilder

Kilder, som kan give anledning til forurening (byområde, affaldsdepoter, landbrug m.v.). Se nærmere under punktkilder, liniekilder og fladekilder.

Forsyningsområde

Område indenfor hvilket et vandforsyningsanlæg forsyner ejendommene med vand.

Forerørsforsegling

Hætte af jern eller plastik, som sættes over boringens forerørstop.

Gummipakninger omkring alle huller til strømkabel, pejlerør og pumperør, som hindrer smådyr eller overfladevand i at forurene boringen. Se tørbrønd.

Den bedste forsegling af boringer er den såkaldte flangekobling. Her er den største sikkerhed for, at boringens top er tæt. Se også under trykprøvning.

FlyTEM–metoden

Se TEM. Metode til kortlægning af grundvandsmagasin typisk med helikopter.

Flowmåler

På vandværker til måling af vandstrøm i f.eks. m³/time.

Flangekobling

Afslutning på boring – overgang mellem forerør og råvandsledning. Hvor stigrør med dykpumpe er ophængt. Den bedste metode, som har den største sikkerhed for tæthed.