Boring i kalk/kridt – åben

Blev tidligere udført som åbne boringer. Borerør blev ført ned i kalken, og når det selv kunne stå, blev der udført et åbent hul under jernrøret, heraf »åben boring«. Vandet løber altid den letteste vej, og erfaringen viser, at det meste vand fra en sådan boring strømmer ind lige under jernrøret. Det kan være relativt ungt vand og kan derfor være forurenet med f.eks. nitrat, BAM m.fl., som tyder på »skorstenseffekt« eller utæthed. Den mest anvendte type er i dag de »lukkede filterboringer«, hvor vandet strømmer gennem slidser i et PVC filter. Ofte bruges dette også i kalk, men kan medfører en større sænkning.

Boring

Udføres maskinelt med boreværktøj, normalt med diameter 10-70 cm. Fores med stål- eller plastrør. Dybden kan variere fra 5-10 meter til 200 meter.

Boremudder

Stoffer opblandet med vand, så boremateriale kan transporteres til overfladen ved bl.a. lufthæveboring.

Boremetoder

Metoder: tørboremetode – lufthævemetode – skylleboremetode. Den mest anvendte i dag er lufthævemetoden, som giver det bedste resultat.

Borejournal

Kaldes også borerapport. Beskrivelse af udført boring, både hvad angår dybde, jordlag, opbygning, kapacitet, udførelsestidspunkt, filterlængde, diameter, ydelse m.m. En borerapport/borejournal skal udfyldes af brøndboreren og indsendes til GEUS.

BNBO – Boring Nært Beskyttelses Område

Udpeget område til særlig beskyttelse, typisk i forbindelse med indsatsplan.

Bentonite

En naturligt forekommende lertype, som har den specielle egenskab at kunne svulme under optagelse af vand. I tør tilstand kan den svulme op til 15 gange. Derfor perfekt til pakning og tætningsformål. Benyttes bl.a. under færdiggørelse af boringer, så der ikke opstår uønsket strømning af vand langs boringens forerør.

Beluftningsanlæg

Anlæg til iltning af råvand.

Artesisk boring

Boring med rovandstand over terræn (ro= ikke i drift).

Analyseparametre

Se under Analyseordbog.