Vandets inddampningsrest er den rest af salte, der er tilbage, når vandet er fordampet ved 100 °C. Indhold af forskellige salte giver vandet smag.

Ved fastsættelse af grænseværdi tages hensyn til, at risikoen for tæring i vandinstallationer øges ved stigende saltindhold.

Højst tilladelige værdi: 1.500 mg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Grundvand indeholder ingen eller små mængder af ilt.

Ved Iltning på vandværket tilføres drikkevandet ilt, der giver en frisk smag og forhindrer bakterier, der lever under iltfattige forhold, i at formeres.

Lugt og dårlig smag kan derfor være tegn på utilstrækkelig iltning.

Samtidig med iltningen udfældes jern og mangan, og ammonium omdannes til nitrat. Svovlbrinte, metan og ammoniak afgasses.

Der er ikke fastsat krav til indholdet på afgang værk, men dette skal være højt nok til at overholde kravet ved indgang til ejendom.

Minimumskrav ved indgang til ejendom: 5 mg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Er bestemt af vandets indhold af calcium og magnesium og opgives i grader hårdhed, °dH (tyske hårdhedsgrader).

Et stort indhold betyder, at vandet er hårdt – et lille indhold, at vandet er blødt:

Total hårdhedsgrad	Betegnelse
0-4	Meget blødt
4-8	Blødt
8-12	Middel hårdt
12-18	Temmelig hårdt
18-30	Hårdt
over 30	Meget hårdt

Der er ikke stillet kvalitetskrav til hårdheden, men den bør ligge mellem 5-30 °dH.

Se Bikarbonat.

Er der fluorid i drikkevandet, kan det enten stamme fra de geologiske jordlag, der afgiver fluorid eller fra en forurening med industrispildevand.

Et indhold af fluorid på ca. 1 mg/L i drikkevandet forebygger karies, mens indhold over 3 – 4 mg/L kan skade emaljen.

Høje koncentrationer er set i flere tilfælde fra kalkboringer.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 1,5 mg/L

Indhold af disse stoffer indikerer, at der kan være forurening fra gasværker, lossepladser, metalstøberier samt asfalt- og mineraluldsproduktion.

Cresoler og xylenoler kan give skader på centralnervesystemet ved forholdsvis høje koncentrationer.

Phenoler derimod kan give lignende effekter ved meget lave koncentrationer.

Phenoler giver vandet afsmag, selv ved lave koncentrationer.

Phtalater anvendes i maling, lim, fugemasse, lak, trykfarver og plastblødgører.

Højst tilladelige værdier afhænger af typen af stof.
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Har vandprøven en gullig farve, er det tegn på, at der er organisk stof i vandet eller udfældning af metaller – oftest jern.

I laboratoriet måles vandets farveintensitet i forhold til en standardopløsning af platinsalt i forskellige koncentrationer.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang fra vandværk: 5 mg Pt/L
(skyldes farven humus-indhold, kan tillades værdi på 15)
ved forbrugers taphane: 15 mg Pt/L

Vandets farve er en æstetisk subjektiv karakter.

Nogle vandtyper er gullige og helt klare, mens andre farver typisk opstår pga. forureninger.

En gullig farve er tegn på, at der er organisk stof i vandet eller udfældning af metaller – oftest jern.

Stammer fra tarmfloraen, men kan i modsætning til E. coli overleve og formere sig uden for tarmkanalen.

Disse er således indikator for en fækal forurening (forurening med ekskrementer) af ældre dato.

Enterokokker blev genindført som lovpligtig som følge af EU-direktiv i 2017.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: Må ikke kunne påvises.

Kaldes også fækale colibakterier og stammer fra tarmfloraen hos mennesker og dyr.

Påvisning af E. coli behøver i sig selv ikke at være sygdomsfremkaldende, men visse stammer af bakterien er sygdomsfremkaldende.

Desuden tyder en forurening med disse bakterier på en frisk forurening af drikkevandet, der stammer fra husspildevand, dyregødning eller lignende.

Disse bakterier kan fjernes ved kogning, men årsagen skal findes.
Se også Coliforme bakterier.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: Må ikke kunne påvises.