Kan være naturligt forekommende, men stammer antageligt fra især vaske- og rengøringsmidler.

Se Anioniske detergenter.

Omfatter bl.a. en række tungmetaller såsom arsen, bly, cadmium, kobber, krom, nikkel, kviksølv og zink.

Flere af disse kan forekomme geologisk i så høje koncentrationer, at drikkevandskravene vil blive overskredet, hvis vandet bruges uden avanceret vandbehandling.

Kilderne til forurening med disse stoffer kan være mangfoldige.

Generelt bindes disse stoffer hårdt i jorden og transporteres kun sjældent ned til grundvandsmagasinerne.

Selv under mange lossepladser, hvor der kan være deponeret store mængder tungmetaller, er der sjældent fundet en egentlig grundvandsforurening.

Galvaniserings- og træimprægneringsvirksomheder, hvor man har anvendt store mængder af stofferne i opløst form, har givet anledning til forurening af grundvandet.

De stoffer vi her finder er typisk: krom, kobber, arsen, og zink.

Alt efter vandværket størrelse, geologiske forhold og forureningskilder analyseres forskellige uorganiske sporstoffer.

Måles kun, hvis der findes forureningskilder hertil f.eks. gasværksgrunde, lossepladser, saltoplag eller galvaniseringsanstalter, hvor der har været anvendt cyanid.

Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 50 µg/L

Et metal som ligner jern og nikkel. Indgår bl.a. i vitaminet B12, men øget indtag er sygdomsfremkaldende.
Se Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 5 µg/L

Clostridium perfingens er en konstant bestanddel af den normale tarmflora hos dyr og mennesker samt den naturlige jordbundsflora.

Bakterien er sporedannende og kan derfor sættes i forbindelse med tidligere forureninger.

Prøven udtages kun, hvis vandet stammer fra eller er påvirket af overfladevand.

Der må ikke være et måleligt indhold af Clostridium perfingens i vandet.

Coliforme bakterier omfatter en lang række forskellige bakterier, som opfører sig ens. De findes naturligt i jord, overfladevand og forrådnede planter – men som udgangspunkt ikke i drikkevand (mængden kan typisk ikke påvises med den krævede metode og må derfor ikke kunne påvises).

Tilstedeværelse af coliforme bakterier i drikkevandet tyder derfor på en forurening – typisk fra overfladevand.

Coliforme bakterier er som regel ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men øger sandsynligheden for, at der også findes sygdomsfremkaldende bakterier i vandet, idet de trives de samme steder.

Samtidig med analyse for coliforme bakterier analyseres for E.coli (se denne).

Coliforme bakterier kan fjernes – eksempelvis ved kogning, men årsagen skal findes.

Må ikke forekomme i drikkevand, men i praksis må der være op til 20 stk. pr. 100 ml. inden kommunen/embedslægen skrider ind med kogeanbefaling.

Derfor skal fund af coliforme bakterier opfattes som en alarm og årsagen skal findes.

Erfaringer viser, at alle vandforsyninger har coliforme bakterier i systemet, men ved alm. stikprøvekontrol påvises disse sjældent på grund af det lave indhold.

Vandværker kan indføre egenkontrol med testsæt for coliforme bakterier.

Højst tilladelige værdi: Må ikke kunne påvises.

Nedbrydningsprodukter fra pesticider, der indeholder phenoxysyrer. Indhold indikerer, at der er risiko for forurening med pesticider. Stofferne kan ved høje koncentrationer give skader på centralnervesystemet.

Højst tilladelige værdi:    0,01 – 0,1 µg/L

Se Trichlormetan.

Se Klorid.

Calciumindholdet i grundvand stammer fra letopløselige kalkaflejringer i undergrunden.

Calcium og magnesium danner tilsammen vandets hårdhed.

Calcium har også en hæmmende indvirkning på tilfælde af caries i samspil med fluorid.

Højst tilladelige værdi:
Bør ikke overstige 200 mg/L.
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.