Fjernelse af gasser (fx metan, svovlbrinte) og uønskede kemiske stoffer (typisk opløst jern, mangan) fra råvandet (= det oppumpede grundvand).
I Danmark foretages normalt kun enkel vandbehandling, hvilket typisk består i beluftning af råvand enten i åben iltningstårn over fx iltningstrapper eller med oliefri luft fra en kompressor. I særlige tilfælde, hvor fx metan skal udskilles kan beluftning eller iltning foregå ved andre metoder.

Rensning af vandet sker herefter typisk ved to metoder:
A: vandbehandling i åbne sandfiltre
B: gennem sandlag m.m. i lukkede beholdere, som kaldes trykfiltre.
Denne metode vinder mere og mere frem, da den er mindre pladskrævende og har en højere sikkerhed mod mikrobiologisk forurening (bakterier).

Tilbageløb af vand til ledningsnettet, kan have store konsekvenser for forbrugerne og vandværket. For at undgå forurening af ledningsnettet, skal vandværkerne være opmærksomme på, om forbrugerne opfylder kravene til tilbagestrømningssikring. Risikoen for tilbageløb skal minimeres, for hvis der opstår forurening kan det få betydning for alle på det pågældende forsyningsnet.

Termografering af el-tavler er den mest anerkendte metode til at finde begyndende nedbrud på installationen. En termografisk undersøgelse af
el-installationer, kan minimere risici for: El-tavlebrand, utilsigtet driftsstop, overophedede komponenter, der kræver udskiftning og overbelastninger grundet elektromekaniske fejl.

Nogle forsikringsselskaber kræver, at der hvert eller hvert andet år sker termografering af el-tavler.

Kommunerne har myndighedsrollen i forhold til vandværker – det vil sige, at kommunen fører tilsyn med om vandværkets tekniske anlæg er i forsvarlig stand.

Vandværkets prisliste, hvor forbrugeren kan se alle priser, afgifter og bidrag. De vigtigste takster i takstbladet er bidragene for tilslutning og for det løbende forbrug af vand. Et klart og tydeligt takstblad indeholder alle de takster, som vandværket ønsker at opkræve, og det skaber ikke usikkerhed hos forbrugeren. Vandværket kan kun opkræve forbrugerne for det, der står i takstbladet – hverken mere eller mindre. Der skal være en klar sammenhæng mellem takstblad og regulativet.

Terrænhøjde i meter over normalvandstanden i havet. M.o.h.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning er en statslig myndighed for vand og natur. Den betjener miljø- og fødevareministeren med udvikling af politik, rammer og lovgivning. Styrelsen løser de planlægnings- og myndighedsopgaver, herunder administration af tilskud til skov-, vådområde- og vandløbsprojekter. Styrelsen har ansvar for overvågning af vand og natur og for grundvandskortlægning – styrelsen har også ansvaret for Jagt- og vildforvaltning – herunder udstedelse af jagttegn.

Et regulativ er en “leveringsbetingelse”, der beskriver vandværkets ansvar, pligter og rettigheder i forhold til forbrugerne, og ansvarsfordelingen er mellem forbruger og vandværk.

Hvis man ønsker at sikre sig mod manglende vandforsyning, som følge af strømsvigt, kan man anskaffe en nødstrømsgenerator, som automatisk starter ved strømsvigt. Kan evt. indkøbes i samarbejde med nabovandværk.

Naturstyrelsen blev 1. juli 2016 delt i to nye styrelser. Den ene fortsætter under navnet Naturstyrelsen. Den anden hedder Styrelsen for vand- og Naturforvaltning (SVANA).

Naturstyrelsen skal forvalte Miljø- og Fødevareministeriets cirka 200.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv drift af styrelsens skove og andre naturarealer. Naturstyrelsen skal gennemføre praktiske opgaver inden for jagt- og vildtforvaltning og konkrete friluftslivs- og naturprojekter – ofte i samarbejde med andre myndigheder, organisationer og frivillige.