Aromater

Dækker bl.a. over stofferne benzen, toluen, xylener og naftalen.

Stammer fra olie- og benzinprodukter.

Der skal analyseres for Aromater, hvis der i det grundvandsdannende opland findes en risiko for forurening med stofferne.

AOX

Betegnelsen betyder adsorberbart organisk halogen.
Gruppen omfatter en række organiske stoffer, der indeholder klor, jod, fluor eller brom, der kan adsorberes på aktivt kul.
Indikerer forurening fra papirproducenter, medicinalindustrien eller brandslukning.

Antimon (Sb)

Grundstof, sølvhvidt metal også kaldet stibium.
Større vandforsyninger skal regelmæssigt analyserer for antimon.
Se også Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 2 µg/L
ved forbrugers taphane: 5 µg/L

Anioniske detergenter

Forskellige typer af sæbestoffer, overfladeaktive stoffer til vask og opløsning af stoffer, ca. halvdelen af forbruget af sæbestoffer i Danmark udgøres af anioniske detergenter. Indhold af disse stoffer indikerer, at vandet er forurenet med spildevand eller med stoffer fra virksomheder, der producerer rengøringsmidler, farvestoffer til tekstiler og tjæreprodukter.

Højst tilladelige værdi:    100 µg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147

Anioner, total

Summen af alle negative ioner. Ioner er atomer eller molekyler, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og som derved optræder som elektrisk ladede i vandet. F.eks. optræder salt som natrium og kloridioner: Na+ og Cl-. Vand er elektrisk neutral, dvs. der er lige mange positive og negative ionladninger – altså når man tæller plus’er (+) og minus’er (-). Analyseres ionbalancen skal der gerne vise næsten samme værdi som anioner (negative ioner) og kationer (positive ioner). Der findes ikke en højst tilladelig værdi for det totale indhold af anioner.

Ammonium (NH4+)

Forekommer naturligt i jorden og stammer fra nedbrydning af organiske materialer.
Forhøjet indhold af stoffet kan være tegn på forurening.
Råvandets indhold af ammonium kan fjernes ved iltning, hvorved det omsættes til nitrit og nitrat. Denne iltning bør tilendebringes på vandværket, da iltningen ellers vil forløbe under ukontrollerede forhold i ledningsnettet med risiko for forøget indhold af nitrit i drikkevandet ved forbrugerne.

Højst tilladelige værdi: 0,05 mg/L
Såfremt vandet ikke filtreres på vandværket, accepteres indhold på op til 0,5 mg/L.

Aluminium (Al)

Aluminium er almindeligt forekommende i jorden, især i egne med surt grundvand som opløser aluminium fra jordpartiklerne.
Aluminium udfældes ved pH 5,8 – 6,2 og kan ses som en uklarhed i vandet. Aluminium er normalt ikke skadeligt, men dialysepatienter kan være sårbare, ligesom overdreven indtagelse påvirker centralnervesystemet.
Der er kun risiko for aluminium, hvis vandet har lav pH, aggressivt vand kombineret med blødt vand.

Højst tilladelige værdi:
ved indgang til ejendom: 100 µg/L
ved forbrugers taphane: 200 µg/L

Vandbalance

Nedbør = fordampning + overfladisk afstrømning + underjordisk afstrømning + ændring i
vandbeholdning. Gælder for et nedbørsopland.

Aggressiv kuldioxid (CO2)

Forekommer hvor jorden er kalkfattig.
Kuldioxid er en svag syre, som tilføres grundvandet naturligt med nedbøren. Når der ikke er tilstrækkelig kalk i jorden til at neutralisere kuldioxiden, vil det blive tilført grundvandet som aggressivt kuldioxid. Stoffet skal fjernes ved vandbehandling, da det ellers kan skade ledningsnettet. Hvis kontrollen (omprøve) viser for høj værdi, anbefales det at få tjekket filter eller kontakt uvildig rådgiver. Vandbehandlingen
kan bestå i ekstra beluftning og efterbehandling i filter med en særlig filtersandblanding (tilsat marmor). Ofte kræves dobbelt vandbehandling.

Højest tilladelige værdi: 2 mg/L
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147 – men krav om fjernelse, hvis påvist i boringskontrol.


Bemærk, at der i 2015 blev indført en alternativ metode (beregning) og ved
anvendelse af denne må laboratoriet angive værdien ”0”, såfremt beregningen bliver negativ.

Administration – et historisk resume

Vandforsyningsloven definerer bl.a. opgavefordeling mellem Miljøministeriet, kommune og vandforsyning.

På portalen vandarkiv.dk findes under rubrikken »lovgivning« et link til de mest vigtige love og bekendtgørelser, som vandværksbestyrelser har brug for.

Til at bistå sig ved udarbejdelsen af indsatsplaner, jf. §13, opretter kommunalbestyrelsen et koordinationsforum bestående af repræsentanter for vandforsyningerne i kommunen, andre berørte myndigheder, jordbruget, industrien og eventuelle andre relevante parter i kommunen.

Regeringen besluttede, at der skulle gennemføres et »Serviceeftersyn i Vandsektoren«. Dette eftersyn medførte i 2007 en ny lovgivning på området. Bl.a. at alle vandforsyninger, der indvinder over 200.000 m³ vand om året, skal deltage i benchmarking. I 2009 og 2010 skal størstedelen af vandindvindingstilladelser fornyes. Dette kan medføre øgede krav, hvilket allerede nu, kan være hensigtsmæssigt at forberede sig på.

Staten eller de 7 miljøcentre udfører kortlægningen, og kommunerne overtager resten af vandforsyningsadministrationen herunder indsatsplanlægningen. Alle opgaver vedrørende vandforsyningen relaterer sig til kommunen.

Kommunen behandler ansøgning om indvindingstilladelser til udførelse af boringer, indvinding af grundvand til vandforsyning, bortledning af vand under prøvepumpning, skyllevand samt evt. vand fra afværgepumpning.

Kommunen fastsætter de vilkår, som gælder for indvindingstilladelser m.m. – herunder omfanget af den obligatoriske kontrol med drikkevandet og målinger, pejling af grundvandsstand i ro og drift m.m. På www.fvd.dk kan du finde oversigt over love, bekendtgørelser, vejledninger.

I februar 2013 blev bekendtgørelse nr. 132 om kvalitetssikring på almene vandforsyningsanlæg vedtaget. Her defineres de opgaver, som bestyrelserne skal udføre. Opgaverne er forskellige afhængig af om vandværket udpumper mere eller mindre end 17.000 m³ vand pr. år. Det hele drejer sig om kurser og indførelse af ledelsessystem.