Vandrammeplan

Inden 2015 skal der være udarbejdet bindende planer og mål for tilstanden i grundvand og overfladevand. Læs mere under miljøministeriet og lovgivning.

Vandindvindingsret

Retten til at indvinde vand til husholdning og landbrug (ikke vanding) på egen grund i medfør af vandforsyningslovens §18.

Vandindvindingsplan

Viser indvindingsmulighederne, grundvandets kvalitet, og hvor kommunerne og vandværkerne kan indvinde grundvand til drikkevand. Der udpeges typisk større områder, hvor en særlig beskyttelse er nødvendig, via indsatsplan.

Vandindvindingsanlæg

Anlæg til indvinding, behandling, rentvandstank og udpumpning af vand.

Vandføring

Udtryk for den vandmængde, der løber gennem et vandløb på et givet sted.

Vandførende lag

Kalk-, sand- og grusforekomster, der indeholder grundvand.

Vandforsyningsplan

Kommunens plan for, hvordan borgerne i fremtiden forsynes med drikkevand.

Vandforsyningsanlæg

Omfatter vandindvindingsanlæg, vandbehandlingsanlæg samt forsyningsledninger incl. eventuelle trykforøgere på ledningsnettet.

Vandguiden.dk

Videnportal, som tilbyder let forståelig viden til især vandværksbestyrelser, vandværks-passere og interesserede forbrugere på vandværkerne. Link til www.vandguiden.dk kan lægges på vandværkets hjemmeside. Indeholder artikler, oversigt love, bekendtgørelser, opslag til firmaer som støtter den decentrale vandforsyning.

Afløste fra 2017 den tilsvarende videnportal Vandarkiv.dk

Vand

Væsketilstand af det kemiske stof H2O. Et vandmolekyle består af to brintatomer og et iltatom.