Zone på 10 m. omkring en boring, som ejes af vandværket som minimum. Kaldes også fredningsbæltet eller den fysiske sikkerhedszone. Området skal være indhegnet, der må ikke gødes, bruges gifte eller bekæmpelsesmidler eller i øvrigt anbringes stoffer, der kan udsætte boringen for forurening.

25 meter zonen behøver ikke at være ejet af vandværket og skal ikke være indhegnet. Her må landmanden – mod en erstatning – ikke sprøjte og gøde jorden.

Reservoir, hvor dæklagene er delvis permeable (ikke helt tætte), og trykforholdene og sårbarheden er en mellemting mellem et frit reservoir og et artesisk reservoir. Et sådant reservoir kan på grund af vandindvinding blive sårbart overfor forurening, fordi grundvandsspejlet sænkes.

Målinger af lydbølgers udbredelse og tilbagekastning fra laggrænser. Anvendes til undersøgelse af undergrundens opbygning.

Et filter, til vandrensning, opbygget af sand med forskellige kornstørrelser. Ved filtrering fjernes først og fremmest jern og mangan.

Vandledning til transport af råvand fra indvindingsboring til behandlingssted.
Vær opmærksom på muffesamlede rør som kan være utætte ved vakuum, eller hvis ledningen står trykløs.

Vand direkte fra boringen, altså ubehandlet grundvand.

1. Et vandværks rentvandsbeholder, højdebeholder eller vandtårn.

2. Den tilgængelige grundvandsmængde i et vandførende lag i undergrunden. Synonymt med »magasin«.

Det styrebare boreanlæg kan ledes så præcist gennem jorden, at det kommer op på nøjagtig det planlagte sted. Ved hjælp af en digital sender i borehovedet, er det muligt at følge og styre borets bevægelser frem til målet.

Den del af nattimeforbruget, der virkeligt forbruges eller spildes i husinstallationer. Den resterende del er ledningstabet.

Betyder direkte oversat »modtager«. Bruges i dag om vandløb, sø, hav, som modtager renset eller urenset spildevand.