Hvornår er drikkevandet forurenet, og hvornår er vandet farligt at drikke?

SPØRGSMÅL:
Hvornår er drikkevandet forurenet og farligt at drikke?


SVAR:
Det sker heldigvis yderst sjældent i DK, at drikkevandet er så forurenet, at det også er sundhedsskadeligt. Hvis drikkevandet er forurenet, er de gældende regler og kontrolsystemer meget effektive, så sygdomstilfælde eller dødfald, som følge af forurenet drikkevand, forekommer i praksis ikke – os bekendt.

Forurenet drikkevand er fastlagt som overskridelser af de gældende grænseværdier (se drikkevandsbekendtgørelsen under menuen ”lovgivning”).

De enkelte stoffer er forklaret under analyseordbogen.
Her finder du svar på stoffernes grænseværdier og muligvis også lægernes vurderinger af, hvad stofferne er gavnlig for eller det modsatte – ofte med en vurdering af grænseværdierne for børn og voksne i forhold til sundhed.

Det folk kan blive akut syge af, er hvis drikkevandet er forurenet med særlige typer af bakterier, mens visse kemiske stoffer kan være sundhedsskadelig på længere sigt. Andre stoffer skal være i vandet af hensyn til både smag og sundhed.

Derfor har vandværkerne indført systemer for egenkontrol (ofte måler de selv ekstra prøver for bakterier) som supplement til de lovbefalede analyser (som kaldes vandværkets kontrolprogram og som kommunen stiller krav om og har tilsynet med).