Vandbehandling
Fjernelse af gasser (fx metan, svovlbrinte) og uønskede kemiske stoffer (typisk opløst jern, mangan) fra råvandet (= det oppumpede grundvand).
I Danmark foretages normalt kun enkel vandbehandling, hvilket typisk består i beluftning af råvand enten i åben iltningstårn over fx iltningstrapper eller med oliefri luft fra en kompressor. I særlige tilfælde, hvor fx metan skal udskilles kan beluftning eller iltning foregå ved andre metoder.
Rensning af vandet sker herefter typisk ved to metoder:
A: vandbehandling i åbne sandfiltre
B: gennem sandlag m.m. i lukkede beholdere, som kaldes trykfiltre.
Denne metode vinder mere og mere frem, da den er mindre pladskrævende og har en højere sikkerhed mod mikrobiologisk forurening (bakterier).