SPØRGSMÅL:
Hvornår er drikkevandet forurenet og farligt at drikke?

---

SVAR:
Det sker heldigvis yderst sjældent i DK, at drikkevandet er så forurenet, at det også er sundhedsskadeligt. Hvis drikkevandet er forurenet, er de gældende regler og kontrolsystemer meget effektive, så sygdomstilfælde eller dødfald, som følge af forurenet drikkevand, forekommer i praksis ikke – os bekendt.

Forurenet drikkevand er fastlagt som overskridelser af de gældende grænseværdier (se drikkevandsbekendtgørelsen under menuen ”lovgivning”).

De enkelte stoffer er forklaret under analyseordbogen.
Her finder du svar på stoffernes grænseværdier og muligvis også lægernes vurderinger af, hvad stofferne er gavnlig for eller det modsatte – ofte med en vurdering af grænseværdierne for børn og voksne i forhold til sundhed.

Det folk kan blive akut syge af, er hvis drikkevandet er forurenet med særlige typer af bakterier, mens visse kemiske stoffer kan være sundhedsskadelig på længere sigt. Andre stoffer skal være i vandet af hensyn til både smag og sundhed.

Derfor har vandværkerne indført systemer for egenkontrol (ofte måler de selv ekstra prøver for bakterier) som supplement til de lovbefalede analyser (som kaldes vandværkets kontrolprogram og som kommunen stiller krav om og har tilsynet med).

SPØRGSMÅL:

Drikker vi grundvand ?

---

SVAR:
– det korte svar er nej, men reelt er det ikke så enkelt.

Der kan nemlig være meget lidt forskel på drikkevand og grundvand i visse egne af DK, og det er også et spørgsmål om definitionen i forhold til lovgivningen om drikkevand (bl.a. i drikkevandsbekendtgørelsen).

Drikkevand:
Vand fra forbrugers taphane er drikkevand, og det er her vandværkerne skal præstere i forhold til fx grænseværdier for vandets indhold af forskellige stoffer.

Grundvand:
Er det vand, som ligger nede i jorden i forskellige dybder, fx i sprækker i kalken eller mellem sand/grus kornene.
Når der ikke mere er luft i sprækker og mellem sand/gruskornene hedder vandet grundvand.
Hvis grundvandet ikke indeholder uønskede stoffer som jern, mangan, ammonium eller gasser, kan grundvandet pumpes direkte ud til forbrug.
I den situation (ofte områder med højtliggende kalk eller sand og gruslag) – er grundvand faktisk lig drikkevand fsva indholdet af salte og andre stoffer.

Nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol stammer fra en række forskellige svampemidler af typen azolfungicider.
Der kan desuden være andre kilder til stoffet, da det har været anvendt som nitrifikationshæmmer, og det kan endvidere dannes fra azol-lægemidler.

Aktivstoffet Chlorothalonil har været anvendt i perioden 1982 – 2000 som svampemiddel, primært ved dyrkning af hvede, kartofler, ærter, løg, porre, solbær, ribs og jordbær på friland samt agurker og prydplanter på friland og i væksthus, og det er således nedbrydningsproduktet CT-ASS som findes, da det aktive stof har en meget kort holdbarhed.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang vandværk: 0,1 µg/l.

DMS er en forkortelse for N,N-dimethylsulfamid.

Stoffet kan ifølge Miljøstyrelsen være et nedbrydningsprodukt fra pesticidet tolylfluanid. Tolylfluanid var godkendt i Danmark i perioden fra 1973 til 2007 som svampemiddel i en række frugter fra jordbær over tomat til frugttræer samt i prydplanter som sprøjtemiddel.
Hertil kommer en anvendelse som bejdsemiddel i roefrø til eksport.
Tolylfluanid blev desuden i stor udstrækning brugt som svampemiddel i træbeskyttelse, og påvisninger af DMS er således ofte set i f.eks. sommer- og parcelhuskvarterer.

I Miljøstyrelsens notat “Sundhedsmæssig vurdering af DMS – et nedbrydningsprodukt af totylfluanid” fra 6. juni 2018 vurderer Miljøstyrelsen, at den sundhedsmæssige grænse for eksponering af DMS via drikkevand for voksne er 60 ug/l. For børn (3-12 mdr.) vurderes den sundhedsmæssige grænse at være 10 ug/l. På daværende tidspunkt for notatet var det højeste fund af DMS i drikkevand på 0,24 ug/l. Miljøstyrelsen vurderede, at indtag af drikkevand indeholdende DMS i disse koncentrationer, ikke udgør en sundhedsmæssig risiko.

Højst tilladelige værdi: 0,1 µg/l

Se vejledninger (Lovgivning)

• Udkast “Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (okt. 2017)“
  (Kommuner og vandværkers ”tjekliste” for tilsyn på vandværker)
  

  Se dog også Høringsportalen, søg Vandkvalitet, år 2019/2020.
  Herved fremsøges den fulde vejledning, som har været i høring foråret 2020, men som ENDNU (dec. 2020)  ikke er udgivet.

• Vejledning om “Kommunernes tekniske tilsyn med vandforsyningsanlæg (maj 2015)”
  (Uddybende vejledning og god ifht. forberedelse af teknisk tilsyn)
  
  
• “Håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre (marts 2013)“
  (I daglig tale ”Kogevejledningen” – beskriver hvilke reaktioner og tiltag som anbefales ved mikrobiologiske forureninger. Bør være nemt tilgængelig i tilfælde…..)
  
  
• Vejledning om “Videregående vandbehandling (okt. 2019)”
  (Beskriver hvilke metoder som bruges ud over simpel vandbehandling og hvilke overvejelser skal gøres før og under ansøgning om avanceret vandbehandling)

• Vejledning om “Risikovurdering og prøvetagningsprogrammer for drikkevand (14/2-2019)“
  v. DANVA og Danske Vandværker
  En gennemgang af de muligheder der ligger i Bilag 6 fra Drik.bek. 

Se Radioaktivitets Indikatorer.

Hane som sædvanligvis anvendes til drikkevand.

Skal benyttes ved prøvetagning for lovpligtige prøver til efterprøvning af drikkevandskvaliteten.

Nedbrydningsprodukter fra Chloridazon.

Den sundhedsmæssige acceptable daglige indtagelse er i en vurdering fra Miljøstyrelsen vurderet til at være 300 µg/l for voksne og 50 µg/l for børn.

Vurderingen er baseret på en række internationale kilder, og de involverede parter finder, at der er tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at kunne vurdere de sundhedsmæssige risici ved desphenyl-chloridazon.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang vandværk: 0,1 µg/l.

Chloridazon blev forbudt som sprøjtemiddel mod ukrudt i 1996 efter at have været benyttet som det primære ukrudtsmiddel i produktionen af roer, rødbeder og løg siden 1964.

Fundet af chloridazon er hyppigst sket i umiddelbar nærhed af maskinstationer, i korn- og foderstofvirksomheder og i landbruget.

Højst tilladelige værdi:
ved afgang vandværk: 0,1 µg/l.