Et alm. forekommende grundstof som ligner calcium og barium.

Modvirker knogleskørhed.

Kan forekomme i høje koncentrationer i specielt skrivekridt og skal derfor analyseres for, såfremt der indvindes fra denne type kalk.

Kan også forekomme i høje koncentrationer i andre typer indvindingsboringer og bør der medtages i analyse for Uorganiske sporstoffer.

Højst tilladelige værdi: 10 mg/L – værdien er vejledende.
Kvalitetskrav fjernet i BEK. 1147.

Sulfat indikerer salt grundvand og kan skyldes geologiske forhold, at havvand siver ind i grundvandsmagasinet eller udsivning fra losseplads.

Sulfat kan, som klorid, give bitter smag, samtidig med at det i forbindelse med magnesium kan virke afførende.

Sulfat virker tærende på især kobberrør og varme-forzinkede jernrør.

Et stigende sulfatindhold kan desuden være indikation på iltning af grundvandsmagasinet med mulighed for samtidig frigivelse af nikkel.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 250 mg/L

Ikke-metallisk grundstof som ligner svovl.

Organisk bundet selen er nødvendigt, da det indgår i forskellige enzymer, men findes i grundvandet uorganisk selen.

Se også Uorganiske sporstoffer.

Større vandforsyninger skal regelmæssigt analysere for selen.

Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 10 µg/L

 Se Radioaktivitets Indikatorer

Se Fenoler.

Er et udtryk for vandets surhedsgrad. pH = 7 svarer til neutral reaktion.

Hvis vandets pH er mindre end 7, kan årsagen være tilstedeværelse af aggressivt kuldioxid. Endvidere kan pH under 7 give tæring af installationerne.

pH over 8,5 tyder på for kraftig iltning eller nedsivning af overfladevand. Herudover kan en pH værdi over 8,5 betyde, at vandets indhold af kalk begynder at udfælde i ledningsnettet.

Tilladelige værdier:
ved forbrugers taphane: pH 7 – 8,5

Pesticider er en fælles betegnelse for insekticider (behandling mod insektangreb), herbicider (behandling mod ukrudt) og fungicider (behandling mod gær og skimmelsvampe) samt deres nedbrydningsprodukter.

En lang række pesticider giver vandet afsmag og kan være giftige. Nogle nedbrydningsprodukter efter pesticider har vist sig endnu mere giftige end det oprindelige stof, men de sundhedsskadelige effekter er ikke altid kendt. De hyppigst forekommende forureninger er Atrazin og nedbrydningsprodukterne DIP-atrazin, DE-atrazin og Hydroxy-atrazin samt Dichlorbenil og nedbrydningsproduktet 2,6-dichlorbenzamid (BAM).

Atrazin er et ukrudtsmiddel, der er anvendt i plantager, på udyrkede arealer og i majsmarker. Dichlorbenil, der nedbrydes til BAM, er også et ukrudtsmiddel, der er anvendt i plantager og på udyrkede arealer, samt af private haveejere.

Pesticidanalysepakken er sammensat på baggrund af erfaringsliste fra grundvandsovervågningsprogrammet udarbejdet af GEUS. Bemærk at der i drikkevandsbekendtgørelsen er forskellige betingelser for, hvilke pesticider og nedbrydningsprodukter der skal analyseres.

De stoffer, der er indeholdt, skønnes således at være dækkende for mulige forureninger i Danmark. De fleste af stofferne er ukrudtsmidler, og nyeste stoffer er nedbrydningsproduktet Desphenyl-chloridazon, som stammer fra aktivstoffet Chloridazon. Alt tyder på, at de farligste midler er total-ukrudtsmidler.
På arealer der jævnligt sprøjtes eller er dækket af fliser og grus, er der ingen humus i jorden, fordi der er ingen døde planter og ingen organisk omsætning. Derfor er jorden så godt som tom for nedbrydningsorganismer og bakterier. Organiske stoffer nedbrydes derfor ikke, og med regnen sker en udvaskning til grundvandet.
En anden kilde kan være nedsivningsanlæg eller gamle ubenyttede brønde/boringer, hvor stofferne kan nedsive direkte til grundvandet uden om jordlagenes naturlige rensningsevne.

Listen over obligatoriske pesticider og nedbrydningsprodukter opdateres løbende og fremgår af Bilag 2 i drikkevandsbekendtgørelsen.

Der er tilføjet følgende nedbrydningsprodukter fra pesticider i drikkevandsbekendtgørelse 1070:

Se tilføjede nedbrydningsprodukter

Højst tilladelige værdi:
for hvert enkelt stof: 0,03 eller 0,1 µg/L, afhængig af stoffet.
Sum af alle pesticider: 0,5 µg/L

Permanganattallet er et mål for vandets indhold af organisk stof. Parameteren er erstattet af NVOC.

Se NVOC.

Stoffer hvor mange eller alle kulstofbundne hydrogenatomer er erstattet med fluorid-molekyler. Er svært nedbrydelige og ophobes i biomassen. Kendte forbindelser er bl.a. PFOS og PFOA.

Forbindes med forskellige hormonforstyrrende effekter og mistænkes for at være kraftfremkaldende. Er anvendt i imprængeringsmidler, teflonpander, smøremidler, maling og i brandslukningsskum. Er således påvist i grundvandet ved brandsluknings-øvelsespladser.

Bekendtgørelsen angiver 12 forskellige stoffer, men op mod 500 forskellige stoffer er kendt.

Højst tilladelige værdi:
sum af stoffer: 0,1 µg/L

 Brandøvelsespladser for træning i slukning af oliebrande eller lignende
 Forkromningsindustri
 Tæppeindustri
 Malingsindustri
 Fyldpladser for byggeaffald og ældre dagrenovationslossepladser, særlig kan maling i byggeindustrien før 2002 have indeholdt PFAS-forbindelser.

F.eks. trichlormetan, tetrachlormetan, trichlorethen, tetrachlorethen, 1,1,1-trichlorethan, 1,2-dichlorethan.

Er flygtige, dvs. fordamper let, men opløses i vandet og er svært nedbrydelige. Stofferne er tungere end vand, og et spild på jordoverfladen vil hurtigt trænge ned i jorden og videre til grundvandet. Stammer fra bl.a. renserier, galvaniserings industrier og maling/lakindustri.

Organiske klorforbindelser kan indgå i regelmæssig kontrol for Organiske Mikroforureninger på Afgang fra vandværk.

Der skal desuden analyseres for disse i boringskontrol, hvis der i det grundvandsdannende opland findes en risiko for forurening med stofferne.

Ved forekomst af tri- og tetrachlorethen skal også analyseres for vinylklorid som er et nedbrydningsprodukt.

Grænseværdier for de flygtige organiske klorforbindelser:
Højst tilladelige værdi:
for enkeltstof: 1 µg/L
sum af stoffer: 3 µg/L